ASA var et dansk filmatelier i Lyngby, stiftet i 1936, og et produktions- og distributionsselskab, stiftet i 1942. På atelieret er bl.a. Morten Korch- og Far til fire-filmene optaget. Studierne blev i 1972 købt af staten og videreført under navnet Det Danske Filmstudie.
Filmatelieret ASA var et aktieselskab, som blev stiftet i 1936 af blandt andre Lau Lauritzen jr., Henning Karmark (1907-1989) og John Olsen (1888-1959). Formålet var udlejning af studie- og produktionsfaciliteter til ejerkredsen og andre producenter i det omfang, aktiviteterne tillod det.
Atelieret blev opført på en stor grund i Lyngby af ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen efter inspiration fra topmoderne filmbyer i USA og England. Det rummede Danmarks dengang største filmstudie, som var det første opført til produktionen af tonefilm.
Henning Karmark var administrerende direktør og Lau Lauritzen jr. kunstnerisk leder for en fast stab af filmarbejdere, mens distributionen foregik gennem John Olsens udlejningsselskab Teatrenes-Films-Kontor A/S.
Til produktionen af hver ASA-titel dannedes et konsortium med Karmark og Olsen som hovedinvestorer. Også teknisk og kunstnerisk personale – og atelierselskabet – kunne deltage i konsortie-produktionernes tab og gevinst, fx gennem hel eller delvis investering af egen gage eller værdien af studieleje.
I 1941-1942 udtrådte John Olsen af samarbejdet efter uenigheder. Han stiftede i stedet Saga Studio i Charlottenlund. Henning Karmark overtog distributionen af ASA-film gennem et nyetableret selskab, ASA Filmudlejning A/S (oprindeligt Merkur Film A/S), hvorigennem han også udlejede udenlandske titler og producerede egne film.
I april-maj 1945 kom Karmark i søgelyset for samarbejde med besættelsesmagten. Han trak sig fra begge ASA-selskaber og overlod direktørstolen til først Lau Lauritzen jr. og siden Anne Louise Pedersen. Karmark vendte tilbage som direktør for ASA Filmudlejning i juni 1947, hvor statsadvokaturen havde opgivet at tiltale ham for landsskadelig virksomhed.
I 1946 opnåede Filmatelieret ASA under Lau Lauritzen jr.s ledelse produktionsbevilling til Kinopalæet på Frederiksberg på hjørnet af Vodroffvej og Gl. Kongevej. Da biografen imidlertid henlå som en ruin efter schalburgtage i marts 1944, fik bevillingen først økonomisk betydning fra april 1950, hvor bygningen kunne tages i brug efter en genopførelse fra bunden.
I 1959 åbnede et nyt Kinopalæ i det nyopførte Codanhus på Gl. Kongevej.
Med produktionsbevillingen til Filmatelieret ASA fulgte et myndighedskrav om en årlig produktion af minimum tre egenfinansierede film af en vis kvalitet.
Både som biografejer og enedirektør for Filmatelieret ASA var Lau Lauritzen jr. fortsat afhængig af Karmark for lån og distributionsaftaler. Til gengæld fik Karmark lov til hvert år at optage én produktion, som ASA Filmudlejning oppebar hele fortjenesten på.
ASA var en af de flittigste leverandører af folkekomedier, i samtiden kaldet "hyggefilm", men også smallere film, som skulle leve op til de kvalitetskrav, der var knyttet til en produktionsbevilling eller andre former for indirekte eller direkte statsstøtte i form af skattefrihed og produktionspræmier.
ASA-filmene var fortrinsvis instrueret af direktør Lau Lauritzen jr. og Alice O'Fredericks – enten hver for sig eller i samarbejde med andre.
O'Fredericks stod bag både Far til fire-filmene, der var produceret af Filmatelieret ASA (Lauritzen jr.), og Morten Korch-filmene, der var produceret af ASA Filmudlejning (Karmark) begyndende med De røde heste (1950), der var en af dansk films største kommercielle succeser med over 2,3 mio. solgte billetter.
Lauritzen lavede i samarbejde med Bodil Ipsen kritikerroste film som film-noiren Afsporet (1942), besættelsesdramaet De røde enge (1945) og problemfilmen Café Paradis (1950) om alkoholisme. Siden instruerede han på egen hånd bl.a. ungdomsfilmen Farlig ungdom (1953) og kriminalfilmen Taxa K-1640 efterlyses (1956). Men det var Far til fire-serien (1953-1961), der fik atelieret til at løbe rundt.
Den sidste film, der blev optaget på ASA med Lau Lauritzen jr. som direktør, var Alice O'Fredericks og Jon Iversens (1889-1964) krimifarce Sikke'n familie (1963). I marts 1964 blev ASA-personalet afskediget og studiet solgt til skumgummi-millionæren Sven Grønlykke. Salget var behæftet med en klausul om, at Lauritzen og Karmark kunne leje sig ind med deres produktioner, hvad de gjorde i endnu nogle år.
Instruktøren Bent Christensen blev kunstnerisk leder, og studiet skiftede navn til ASA Studio.
Som producenter var Sven Grønlykke og hans hustru Lene Grønlykke vovemodige med bl.a. Christensens allegoriske satire Naboerne (1966) og Jens Ravns stilrene dobbeltgænger-gyser Manden der tænkte ting (1969). De markerede sig også overbevisende som instruktører med nybølge-dramaet Balladen om Carl Henning (1969) med Jesper Klein i titelrollen. Men nogen god forretning var filmeventyret ikke.
Den tværgående vej Asavænget, som støder op til Blomstervænget og Det Danske Filmstudie.
Karmark udlejede frem til 1971 stadig film optaget på ASA Studio gennem ASA Filmudlejning, men solgte i 1972 selskabet, inklusive nogle rettigheder, til Niels Prahm (1935-2017) og Klaus Pagh. I 1975 overtog Just Betzers (1944-2003) Panorama Film A/S ASA-navnet.
Fra 1990 videreførtes det som ASA Film Production af producent Henrik Møller-Sørensen (født 1954), der bl.a. producerede film af Erik Clausen og de nye Far til fire-film. Han lejede sig ind hos de senere ejere af studiet på Blomstervænget.
I 1972 solgte Sven Grønlykke studierne i Lyngby til staten, og de blev omdøbt til Det Danske Filmstudie.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.