17. maj (Norges nationaldag)

I de første år efter 1814 blev nationaldagen kun fejret enkelte steder, især i Trondheim. Ved tiårsjubilæet for grundloven i 1824 blev dagen også fejret i visse kredse i Kristiania (Oslo).

Fejringen var inspireret af Stortingets afvisende holdning overfor kong Karl Johans grundlovsforslag fra 1821. Karl Johan ønskede absolut vetoret, ret til at opløse Stortinget, ret til at afskedige embedsmænd og ret til at bestemme Stortingets dagsorden. Alt dette var Stortinget imod, og Konstitusjonskomiteen med formand Christian Krohg (1777-1828) i spidsen forkastede i 1824 forslaget. Krohg blev herefter betragtet som grundlovens redningsmand.

Stortingsrepræsentanterne støttede begejstret ideen om en 17. maj-fejring, men bøjede sig til sidst for modstanden fra Karl Johan.

17. maj-fejringerne i 1820'erne havde en klar anti-svensk undertone, og efter fejringen i 1825 advarede kongen mod at deltage i festlighederne året efter. Det Norske Studentersamfund trodsede offentligt kongens advarsler og gik i spidsen for kampen om 17. maj-fejringen i hovedstaden.

I 1829 faldt den 17. maj på en søndag, og store folkemængder fejrede dagen, hvilket udløste det såkaldte Torvslag. Året efter blev mange mennesker også anholdt under fejringen.

I 1836 fejrede Stortinget 17. maj, og fra da af er det rimeligt at sige, at 17. maj blev indstiftet som Norges nationaldag. Karl Johan greb aldrig mere ind i fejringerne, men det var først efter hans død i 1844, at optog og offentlige taler blev almindelige.

Den 17. maj 1940 var Eidsvoll på tyske hænder, hvilket fik Nordahl Grieg til at skrive sit berømte digt "17. mai 1940", der indledes med ordene: "I dag står flaggstangen naken blant Eidsvolls grønnende trær. Men nettopp i denne timen vet vi hva frihet er". Digtet blev oplæst af ham selv fra en radiostation i det endnu ubesatte Nordnorge.

Det var først og fremmest forfatteren Henrik Wergeland, der gennem sine taler og digte gjorde 17. maj til en egentlig nationaldag i den brede norske befolkning. Senere medvirkede også Bjørnstjerne Bjørnson til at give dagen folkelig bredde, og det var også på hans initiativ, at det første børneoptog blev arrangeret i 1870. Bjørnsons ven, skoleleder Peter Qvam, havde året før arrangeret et børneoptog på sin skole. Det, der i første omgang blev kaldt "Smaagutternes Flagtog", samlede 1.800–2.000 skoledrenge og var begyndelsen på en tradition, der snart bredte sig til alle skoler i landet.

Mens borgeroptogene er blevet mindre vigtige, og flere steder nu er helt forsvundet, er børneoptoget blevet det helt centrale indslag i 17. maj-fejringen.

Siden 1906 har den norske kongefamilie hvert år (undtagen i besættelsesårene 1940-1945 og under corona-pandemien i 2020 og 2021) hilst på folket og på børneoptoget fra balkonen på det kongelige slot i Oslo.

Under 2. Verdenskrig var det forbudt at deltage i 17. maj-fejringen og at bære det norske flags farver på tøjet. Ved befrielsen den 8. maj 1945 blev flaget derfor et ekstra stærkt symbol på Norges frihed.

• Norge
• Norges forfatning
• Norges historie 1660-1814
• Norges historie 1814-1905
• Norges flag
• Eidsvollbygningen
• Eidsvollforfatningen
• Torvslaget 17. maj 1829