Artiklen

Alle ændringer

Steno Museet

Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 2. februar 2009. Artiklen ændrede 676 tegn.

Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum, kulturhistorisk specialmuseum, åbnet 1994 i Universitetsparken i Århus. Samlinger og udstillinger belyser udviklingen af lægekunst og naturvidenskab fra de ældste tider til nutiden; hvad angår de matematisk-fysiske fags historie, er Steno Museet landets eneste. I tilslutning til museet er indrettet et planetarium. Museets have er anlagt med lægeurter, som er beskrevet i Henrik Smiths lægebog fra 1500-t.s midte.

Steno Museets samlinger, der blev grundlagt af overlæge Ejnar Hovesen (1920-90) og professor Olaf Pedersen, var i 1980'erne udstillet i "villamuseer" ved Fødselsanstalten og Ole Rømer Observatoriet.