Artiklen

Alle ændringer

Monica Zetterlund

Vers. 6
Denne version blev publiceret af Jacob Hald Pedersen 7. maj 2020. Artiklen blev ændret 30 tegn fra forrige version.

Monica Zetterlund, 20.9.1937-12.5.2005, svensk sanger og skuespiller. Særlig kendt som jazzsanger. Monica Zetterlund havde sin professionelle debut 1957 i København med Ib Glindemanns big band. Med Sakta vi gå genom stan (1960), Beppe Wolgers' (1928-86) frie gendigtning af "Walking My Baby Back Home", fik hun sin signatursang. I 1963 satte Wolgers tekst til Bill Evans' instrumentalkomposition "Waltz for Debby", som i Zetterlunds udgave blev til Monicas vals. Året efter indspillede Bill Evans en hel lp med hende (Waltz for Debby, 1964). Hun gjorde sig tillige bemærket som skuespiller i revyer og film af især Hans (Hasse) Alfredson og Tage Danielsson (Æblekrigen, 1971) samt Jan Troells film Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972).

2014 kom Per Flys biografiske film Monica Z med Edda Magnason (f. 1984) i titelrollen.