Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 6. december 2016. Artiklen ændrede 1647 tegn.

Kryolit, (af gr. kryos 'kulde, frost' og lithos 'sten'), mineral, der først blev beskrevet fra Ivittuut (Ivigtut) i Sydgrønland, og som blev brudt fra 1854 til 1962, idet dog udskibning af kryolitmalm fortsatte til 1987. Mineralet er farveløst, hvidt, brunt eller sort; det har massefylden 3 g/cm3 og hårdheden 2,5. Kryolit krystalliserer monoklint og har den kemiske sammensætning Na3AlF6. Kryolit er fundet en del steder på Jorden, fx i Pikes Peak i Colorado, USA, Miask i Uralbjergene og på Kolahalvøen, Rusland samt i Nigeria, men i så ringe mængde, at udvinding ikke har været mulig. En forekomst i Brasilien vil muligvis kunne udnyttes. Kryolit anvendes især som en katalysator ved fremstillingen af aluminium. Efter lukningen af minen i Ivittuut må syntetisk fremstillet kryolit anvendes.

Kryolitselskabet Øresund, oprindelig Kryolith Mine og Handelsselskabet, blev oprettet i 1865 og overtog rettighederne til brydning af kryolitten ved Ivittuut, der var sat i gang af C.F. Tietgen, Julius Thomsen mfl. en halv snes år tidligere. Selskabet drev minen vha. udsendte danske funktionærer og arbejdere, og kryolitten blev dels sejlet til København på egne og chartrede skibe, dels eksporteret til især USA. I København blev råstoffet oparbejdet på Kryolithfabriken Øresund, en selvstændig virksomhed, der i 1940, samtidig med at staten indtrådte som aktionær, blev slået sammen med kryolitselskabet under navnet Kryolitselskabet Øresund. Da minen var blevet tømt for sine ca. 4 mio. t kryolit, og den sidste ladning var blevet udskibet, overgik selskabet til anden virksomhed.