Massemedier, formidlere af budskaber mellem afsendere og modtagere i massekommunikation. Massemedie betegner de faste kombinationer af organisationer, tekniske fremføringsmidler og konventionaliseret indhold, der har fundet sin form (er institutionaliseret) i moderne tid. Eksempelvis fungerer massemediet avisen i kraft af redaktioner, der formidler indhold af en bestemt type vha. trykkeriteknik.
Den tidlige udvikling
Massemediernes forløbere var både talte og visuelle. Den offentlige tale af en autoritet til en forsamling, eksempelvis en prædiken, er en sådan forløber. Ligeledes den offentlige udråber, der bragte vigtige meddelelser ud til beboerne i en by, en ordning, der fandtes i visse danske byer indtil begyndelsen af 1900-t.
Visuelle forløbere falder i to hovedgrupper: monumenter og billeder med et programmatisk indhold. I den sidste gruppe er i Europas middelalder et oplagt eksempel Biblia pauperum, der gav forlæg til nogle af de kalkmalerier i kirkerne, som formidlede kirkens lære også til et analfabetisk publikum. Men disse forløbere var ikke egentlige massemedier, idet de forudsatte tilstedeværelse under talen, foran monumentet etc.
Bogtrykkerkunsten
Egentlige massemedier opstod i Europa i løbet af 1500- og 1600-t. i takt med det enevældige monarki og de centraliserede nationalstater, idet centralmagten på den tid udviklede behov for kommunikation af love og andre beslutninger til en befolkning, der var forpligtet til at følge disse bestemmelser og dermed fik behov for informationer fra et fjernt magtcentrum. Samtidig gav den økonomiske udvikling og især den stigende handel øget forbindelse mellem forskellige regioner og dermed stigende interesse for nyheder udefra. Også de mange krige i Europa skærpede nyhedsinteressen.
Bogtrykkerkunstens opfindelse omkring midten af 1400-t. skabte muligheden for en sådan kommunikation i større stil, og snart derefter begyndte beretninger om begivenheder og forhold i omverdenen at udkomme i trykt form. Det første danske nyhedstryk (på latin) udkom i 1482. Disse første nyhedsblade (flyveblade) rummede hvert kun én beretning og udkom ikke regelmæssigt. Trykkerierne blev dog mest benyttet til egentlige bøger, der i et par århundreder var det centrale medie til formidling af informationer, debat og underholdning.