Finland - forfatning og politisk system, Finlands grundlov er fra 1999 med seneste ændring fra 2011 og trådte i kraft i 2012. Den fastslår, at statsmagten tilhører folket. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for seks år ved direkte valg og kun kan genvælges én gang.
Rigsdagen (fi. Eduskunta, sv. Riksdagen), som har den lovgivende magt i samarbejde med præsidenten, har 200 medlemmer, der vælges af alle over 18 år, herunder også finske statsborgere bosat i udlandet, for en fireårsperiode ved direkte proportionelle valg. Valget sker efter d'Hondts fordelingsmetode, som begunstiger store partier. Dog har Ålands valgkreds, som er den mindste af Finlands nuværende 15 valgkredse, kun ét mandat i henhold til grundloven og Selvstyrelsesloven.
Efter de seneste grundlovændringer, er det Rigsdagen, der vælger statsministeren, som dog udnævnes af præsidenten. De øvrige regeringsmedlemmer udnævnes af præsidenten på forslag af statsministeren. Præsidentens tidligere magtfulde beføjelser er blevet kraftigt beskåret, med de allerseneste ændringer næsten til det cerimonielle. Posten har mistet sin selvstændige ret til at tage lovgivningsinitiativer, og regeringen har nu den afgørende magt. Vetoretten mht. lovstiftning er ubetydelig.
Allerede i 1991 blev retten til at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg lagt hos statsministeren. Også ledelsen af udenrigspolitikken, hvor præsidenten tidligere var nærmest enerådende, er nu i vid udstrækning overgivet til regering og rigsdag. Efter grundloven styres Finlands udenrigspolitik af Republikkens Præsident i samråd med Statsrådet, mens landets EU-ærinder og forberedelsen af dem varetages af regeringen og de bilaterale relationer i vidt omfang varetages af præsidenten.
Borgerinitiativ
Som det første og eneste nordiske land trådte der i Finland 1.3.2012 en Lov om borgerinitiativ i kraft, hvorefter den stemmeberettigede finske statsborger skal indsamle 50.000 støtteerklæringer til sit initiativ for at få det til behandling i Rigsdagen. Det første borgerinitiativ (forbud mod pelsdyrfarme) blev taget 14.5.2012, indgivet til rigsdagsbehandling med 69.381 bekræftede støtteerklæringer 5.3.2013 og sendt til førstebehandling i skov- og landbrugsudvalget 25.4.2013. Forslaget faldt ved en rigsdagsafstemning 19.6.2013, idet Rigsdagen med stemmerne 146-36 stemte for en fortsættelse af pelsdyrsopdræt i Finland.
Et andet borgerinitiativ opnåede 19.3.2013 de nødvendige 50.000 støtteerklæringer i løbet af de første 14 timer af sin eksistens. Loven giver dog en tidsfrist på 6 måneder til indsamling af støtteerklæringer.
Desuden giver den finske Kommunallov borgerne en tilsvarende initiativret i kommunale anliggender, mens borgerne ligesom som i de øvrige medlemsstater har mulighed for at benytte sig af Det europæiske borgerinitiativ i EU-anliggender.
Læs mere om Finland generelt.