Finland - forfatning og politisk system, Finlands grundlov (forfatning) er fra 1999 og trådte i kraft år i 2000. Den fastslår, at statsmagten tilhører folket. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for seks år ved direkte valg, og som kun kan genvælges én gang.
Rigsdagen (Eduskunta), som har den lovgivende magt i samarbejde med præsidenten, har 200 medlemmer, der vælges af alle over 18 år for en fireårsperiode ved direkte proportionelle valg. Valget sker efter d'Hondts fordelingsmetode, som begunstiger store partier. Dog har Ålands valgkreds, som er den mindste af Finlands nuværende 15 valgkredse, kun et mandat i henhold til grundloven og Selvstyrelsesloven.
Det er rigsdagen, der bestemmer valget af statsminister og øvrige regeringsmedlemmer. Præsidentens tidligere magtfulde beføjelser er blevet kraftigt beskåret. Posten har mistet sin selvstændige ret til at tage lovgivningsinitiativer, og regeringen har nu den afgørende magt. Vetoretten mht. lovstiftning er ubetydelig.
Allerede i 1991 blev retten til at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg lagt hos statsministeren. Også ledelsen af udenrigspolitikken, hvor præsidenten tidligere var nærmest enerådende, er nu i vid udstrækning overgivet til regering og rigsdag.
Borgerinitiativ
I Finland trådte 1.3.2012 en lov om borgerinitiativ i kraft, hvorefter den stemmeberettigede finske statsborger skal indsamle 50.000 støtteerklæringer til sit initiativ for at få det til behandling i Rigsdagen. Det første borgerinitiativ (forbud mod pelsdyrfarme) blev taget 14.5.2012, indgivet til rigsdagsbehandling med 69.381 bekræftede støtteerklæringer 5.3.2013 og sendt til førstebehandling i skov- og landbrugsudvalget 25.4.2013. Et andet borgerinitiativ opnåede 19.3.2013 de nødvendige 50.000 støtteerklæringer i løbet af de første 14 timer af sin eksistens. Loven giver dog en tidsfrist på 6 måneder.
Læs mere om Finland generelt.