Finland - forfatning og politisk system, Finlands grundlov (forfatning) er fra 1999 og trådte i kraft år 2000. Den fastslår at statsmagten tilhører folket. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for seks år ved direkte valg, og som kun kan genvælges én gang.
Rigsdagen (Eduskunta), som har den lovgivende magt i samarbejde med præsidenten, har 200 medlemmer, der vælges af alle over 18 år for en fireårsperiode ved direkte proportionelle valg. Valget sker efter d'Hondts fordelingsmetode, som begunstiger store partier. Dog har Landskabet Ålands valgkreds, som er den mindste af Finlands nuv. 15 valgkredse, kun 1 mandat iht grundloven og Selvstyrelsesloven.
Det er rigsdagen, der bestemmer valget af statsminister og øvrige regeringsmedlemmer. Præsidentens tidligere magtfulde beføjelser er blevet kraftigt beskåret. Posten har mistet sin selvstændige ret til at tage lovgivningsinitiativer, og regeringen har nu den afgørende magt. Vetoretten mht. lovstiftning er ubetydelig.
Allerede i 1991 blev retten til at opløse rigsdagen og udskrive nyvalg lagt hos statsministeren. Også ledelsen af udenrigspolitikken, hvor præsidenten tidligere var nærmest enerådende, er nu i vid udstrækning overgivet til regering og rigsdag.
Læs mere om Finland generelt.
Finlands grundlov (på svensk): http://www.finlex.fi/sv/laki/ajantasa/1999/19990731