Richard Lower var en engelsk læge, der ydede et betydeligt bidrag i forbindelse med den moderne kredsløbsfysiologis tilblivelse i 1600-tallet. Han arbejdede sammen med flere forskellige læger og videnskabsmænd. Mest afgørende blev hans samarbejde med den berømte neroanatom Thomas Willis. Som forsker beskæftigede Richard Lower sig med mange forskellige emner. Blodtransfusion og studier af lungekredsløbet var imidlertid de to hovedtemaer i hans videnskabelige produktion. På det sidstnævnte felt fik hans indsats blivende betydning.
Livsforløb
Richard Lower stammede fra landsbyen Saint Tudy i Cornwall, hvor hans familie havde levet i flere generationer. Han studerede medicin ved Christ Church College Oxford University og blev uddannet læge i 1649. Efter endt uddannelse slog han sig ned i Oxford, hvor han arbejdede som assistent for Thomas Willis. I 1666 blev han anmodet af ærkebiskoppen af Canterbury om at flytte til London og åbne en lægepraksis. Han tilbragte herefter størstedelen af sit liv i London, hvor han også døde. Ifølge en af hans samtidige, John Browne, var Richard Lower den mest værdsatte læge i London og Westminster. Richard Lower var medlem af parlamentet og færdedes ved hoffet. Han havde sit tilhørsforhold hos Whig-partiet, der senere i 1800-tallet blev til Englands liberale parti. På dette tidspunkt var Whigs tilhængere af en form for indskrænket monarki med mere magt til parlamentet og desuden bekæmpelse af den katolske kirke. Richard Lower var meget optaget af teologiske spørgsmål. Han var en fanatisk protestant og havde stærke anti-katolske holdninger. Da James den 2. besteg tronen blev han pga. sine politiske synspunkter kørt ud på et sidespor og fortrængt fra hoffet.
Lowers videnskabelig indsats
Willis tidlige videnskabelige karriere bar præg af, at han var under indflydelse af sin lærermester Thomas Willis. I 1658 samarbejdede de om at forklare farveforskellen på arterielt og venøst blod. Siden oldtiden havde det været velkendt, at blod fra vener har en mørk farve (ligesom rødvin), mens arterielt blod (blod fra en pulsåre) har en mere rød farve, der minder om fx tomatjuice. Efter William Harveys opdagelse af kredsløbet i 1628 oplevede spørgsmålet en fornyet interesse. I 1665 skrev Lower et essay Diatribae Thomae Willisi de febribus vindicatio adversus edmundum de meara i hvilken han forfægter Willis synspunkter. I den gør han sig til talsmand for at, der findes fem forskellige kemiske substanser i blodet, som gennem kemiske processer som fx gæring får blodet til at ændre farve. Thomas Willis var ligeledes skeptisk overfor Harveys teori om hjertet som en pumpe og mente, at blodet cirkulerede sig selv og at det ikke skyldtes hjertets bevægelser. Han mente, at det måske nærmere var omvendt, at blodet skabte hjertets pumpebevægelser.
Tractatus de corde
Efter at Lower var flyttet til London gjorde han sig mere uafhængig af Willis og udviklede sine egne selvstændige og originale teorier. Det kom klarest til udtryk i essayet Tractatus de corde (Afhandling om hjertet) fra 1669. Lower havde udviklet en teori om at hjerte, lunger, blod og vejrtrækning var indbyrdes forbundne og indgik i en form for samspil. Han var ligeledes blevet tilhænger af Harveys teori om hjertet som en pumpe indskudt i et kredsløb af cirkulerende blod.
I sit essay lagde Lower vægt på, at hjertet havde samme struktur som en muskel, sådan som Niels Stensen tidligere havde beskrevet det og at det var forsynet med nerver ligesom musklerne. Han anså det derfor for logisk, at hjertet arbejdede på samme måde som en muskel. Lowers vigtigste pointe var imidlertid, at blod fra arteria pulmonalis (lungepulsåren), der udgår fra hjertets højre side og udpumper blod til lungerne, har samme mørke farve som veneblod. Han mente derfor, at blodet ved dets passage gennem lungerne ændrede sin farve fra mørkerød til en mere lys farve. Hans konklusion var, at der måtte være en slags nitrøs ånd i luften, der blandede sig med blodet i dets passage gennem lungerne. I dag ved vi at blodet ved passagen i lungerne optager ilt, som kommer ind med lungernes indåndingsluft og afgiver kuldioxid, der forlader lungerne med udånding, og at iltfattigt blod har en mere mørk farve end iltmættet blod.
Thomas Willis udgav året efter (1670) et essay De sanguinius accensione, hvori han takkede Lower for at have hjulpet ham til "at se lyset". I 1671 blev Lower optaget i det lægevidenskabelige selskab Royal College of Physicians.
Blodtransfusion
I 1666 lavede Lower et forsøg med hunde, hvor han overførte blod fra pulsåren i en hund til venen i anden hund. Forsøget blev senere gentaget på to får. Overførsel af blod fra dyr til menneske eller fra menneske til menneske forsøgte han sig ikke med.