Vers. 9
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 7. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Lidingö er en ø og et bykvarter i Stockholms indre skærgård. Den er 30 km2 og har 44.100 indbyggere (2020). Øen er knyttet til fastlandet og Stockholm ved Lidingöbroen over sundet Lilla Värtan.

I 1800-tallet opførtes sommerhuse her, men efterhånden indgik øen i Stockholms byvækst. Via Gamla Lidingö-bron indgår øen i Stockholms bybanesystem. Siden 1965 har man årligt afholdt verdens største terrænløb på Lidingö.