Urnes Stavkirke er antagelig den ældste bevarede stavkirke i Norge. Kirken ligger på Ornes ved Lustrafjorden, en gren af Sognefjorden.
Kirkens rigt udskårne nordportal, nogle gavl- og vægplanker samt andre bygningsdele dateres til slutningen af 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet. De indgår i den nuværende lidt yngre bygning med en langt senere tilføjet tagrytter fra 1704.
Urnes Stavkirke er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.