Vers. 4
Denne version blev publiceret af Den Store Danske 1. oktober 2024. Artiklen blev ændret 19 tegn fra forrige version.

Dotering er tilsætning af "urenhedsatomer" til halvledere for at fremstille p-type eller n-type materialer. I silicium og germanium doteres med fosfor, arsen og antimon for at opnå n-type materiale og med bor, gallium eller indium for at opnå p-type materialer. Dotering kan foregå ved simpel opløsning af urenhedsstoffet i den smeltede halvleder, ved neutronaktiveringsmetoden eller ved diffusion eller ionimplantering af urenhedsmaterialet i halvlederen.