Artiklen

Alle ændringer

Kevin Keegan

Vers. 13
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 30. september 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Kevin Keegan er en tidligere britisk fodboldspiller og -træner. Han spillede professionelt i årene 1971-1984 i Liverpool FC, Hamburger SV, Southampton og Newcastle. Keegan blev kåret til årets fodboldspiller i Europa i 1978 og 1979, og han spillede 63 kampe (21 mål) for det engelske landshold.

Kevin Keegan var efter sin karriere aktiv som træner i klubberne Newcastle (1992-1997 og 2008), Fulham FC (1997-1999) og Manchester City (2001-2005). Han var også landstræner for England i årene 1999-2000.

Kevin Keegan var desuden også initiativtager til oprettelsen af fodboldtrænings- og oplevelsescenteret Soccer Circus i Glasgow 2006.