Modtagere af hjemmehjælp
Af .

Offentlig ældreomsorg dækker en lang række velfærdsserviceydelser, som kommunerne leverer til borgerne baseret på en vurdering af behov fra det offentlige. Formålet med ældreomsorgen i dag er at bidrage til, at den enkelte kan leve længst muligt i eget liv.

Ældreomsorg kan ud over fra den offentlige sektor leveres af civilsamfundet, gennem familie, venner og bekendte eller ved frivillige indsatser. Der er også private aktører, som leverer hjælp, og ældre har i forhold til praktisk hjælp i hjemmet og personlig pleje mulighed for frit valg.

I Danmark er ældreomsorg en af de vigtigste kommunale opgaver. Der var i 2022 i alt ca. 132.000 beskæftigede (såvel i den offentlige sektor som af private udbydere) inden for området; se nedenstående tabel. Det er en sektor, hvor de ansatte hovedsagelig er kvinder.

Beskæftigede efter tid, branche (DB07) og køn
Enhed: Antal
I alt Mænd Kvinder
2022 871010 Plejehjem 72201 6517 65684
871020 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 4528 477 4051
873020 Almene ældre- og handicapboliger o.l. 477 93 384
881010 Hjemmehjælp 54580 7837 46743

Kilde: www.statistikbanken.dk/RAS309, hentet 30. juli 2024

Centrale opgaver er praktisk hjælp i hjemmet og personlig pleje (hjemmehjælp). I 2023 modtog godt 153.000 borgere disse typer af hjælp svarende til 2.6 % af befolkningen, med flere kvinder end mænd som følge af, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd. Der har de seneste 10 år været et fald i antallet af modtagere af hjælp. Mulige forklaringer herpå er, at ældre i dag har et bedre helbred end tidlige, men også at kommunerne levere mindre hjælp nu end tidligere. Der er betydelig forskel i antallet mellem landets kommuner, hvilket delvist kan forklares ved befolknings sammensætningen, se figur.

Kommunerne skal fastlægge kvalitetsstandarder for, hvad de ældre kan forvente at modtage.

Derudover er der hjælp i pleje- og ældreboliger, hvor 3.5 % af borgere fik hjælp i 2023. Andelen af ældre, der modtager hjælp på denne måde, stiger med alderen.

Hertil kommer genoptræning og vedligeholdelsestræning, eksempelvis i form af fysioterapi og ergoterapi. Siden 2016 har kommunerne haft pligt til at foretage rehabilitering med henblik på, at den enkelte ældre kan blive så vidt muligt i stand til at klare sig selv.

Et voksende problem har været ensomhed blandt ældre. Derfor har kommunerne også en række aktivitetsforanstaltninger i dagcentre, klubber mv. De skal sikre sociale netværk, og at de ældre fortsat kan være en del af fællesskabet.

Ældreomsorgens historie

Ældreomsorg blev historisk varetaget af familien, men i takt med urbanisering og industrialisering blev der gradvist brug for en stærkere offentlig indsats, som ud over serviceydelser også bestod af folkepension til at sikre de ældres økonomi. Ældreomsorgen voksede gradvis frem i takt med, at middellevetiden steg, samt at flere derved har haft brug for støtte til at kunne klare sig selv.

Ældrekommissionen (1980-1982) formulerede tre grundprincipper for god ældreomsorg: kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne resurser. Disse principper er nu alment accepterede og forsøges implementeret i kommunerne. På det tidspunkt var tanken at blive længst muligt i eget hjem, men som anført ovenfor er hensigten nu at kunne blive længst muligt i eget liv.

Der har siden også været fokus på en værdig ældrepleje, der herunder som i ældrekommissionens betænkning har fokus på kontinuitet. Inddragelse af pårørende og støtte til disse er også nu en del af, hvad der ses som et vigtigt element i ældreområdet.

De seneste år har der været diskussion om omfanget af ældreomsorg, om kvaliteten heraf og om mulige udfordringer med at rekruttere personale til området.

Dertil kommer, at demens er et voksende element i ældreomsorgen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig