EU-budgettet
EU-budgettet kombinerer ressourcer på EU-plan og giver EU-landene mulighed for at opnå mere i fællesskab, end de ville kunne på egen hånd, f.eks. finansiering af infrastruktur eller forskningsprojekter.
EU-budgettet anvendes primært til investeringer og supplerer de nationale budgetter. Dets primære formål er at fremme vækst og konkurrenceevne på et bredere europæisk plan. Det anvendes kun, hvis det er mere effektivt at gennemføre initiativer på EU-plan end på lokalt, regionalt eller nationalt plan.
Det finansierer projekter og aktiviteter, som har fokus på
- udvikling af landområder og mindre udviklede regioner
- beskyttelse af miljøet
- støtte til EU's uddannelses- og forskningsprogrammer (f.eks. Erasmus+ og Horisont Europa)
- beskyttelse af EU's ydre grænser
- fremme af international udvikling
- fremme af menneskerettighederne.
Eksempler på, hvad EU-budgettet gør
Lige nu er EU-landene enige om et langsigtet budget, der strækker sig over flere år. Inden for disse rammer udarbejdes og vedtages et årligt budget, som tildeler finansiering til specifikke projekter, programmer og behov i overensstemmelse med det langsigtede budget.
Langsigtet budget
Det langsigtede budget, også kaldet den flerårige finansielle ramme (FFR), fastlægger udgiftsprioriteterne og -begrænsningerne for flere år. Det fastsætter de maksimale årlige beløb for EU's udgifter som helhed samt for de vigtigste udgiftskategorier. Det hjælper også EU med at planlægge sine finansieringsprogrammer flere år i forvejen.
Det nuværende langsigtede budget løber fra 2021 til 2027. Det er resultatet af forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet på baggrund af et forslag fra Kommissionen.
Dette langsigtede budget beløber sig, sammen med genopretningsfonden efter covid-19, NextGenerationEU, til omkring 2 billioner euro i løbende priser.
Forhandlingerne om det langsigtede budget begynder nogle år, før det vedtages.
Kommissionen indleder den formelle proces ved at fremlægge en pakke af forslag til det næste langsigtede budget. Denne pakke inkluderer forslag til
- en retsakt (forordning), som fastsætter, hvor meget EU kan bruge ("FFR-forordningen")
- en afgørelse, som fastlægger kilderne til EU's indtægter ("afgørelsen om egne indtægter")
- lovgivning inden for specifikke sektorer, der styrer alle EU's finansieringsprogrammer.
Rådet for Den Europæiske Union forbereder sin holdning på grundlag af Kommissionens forslag. Det identificerer de punkter, der kræver politiske beslutninger og fastsættelse af prioriteter fra EU-ledernes side. Resultaterne af denne proces hjælper EU-lederne i Det Europæiske Råd med at udarbejde deres udkast til konklusioner om pakken. Dette giver politisk vejledning om de vigtigste dele af det langsigtede budget, så Rådet kan nå frem til sin holdning.
Europa-Parlamentet vedtager også en holdning til Kommissionens forslag.
Når alle parter har fremlagt deres holdning, begynder forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet med henblik på at nå til en fælles aftale.
Når der er indgået en aftale, vedtages det langsigtede budget efter en særlig lovgivningsprocedure. For så vidt angår de to vigtigste retsakter:
FFR-forordningen vedtages, når
- der er opnået enstemmighed i Rådet om den aftale, der er indgået under forhandlingerne
- Parlamentet giver sit samtykke til at afslutte beslutningsprocessen (det kan godkende eller afvise Rådets holdning, men det kan ikke foretage ændringer den).
Før afgørelsen om egne indtægter kan træde i kraft, kræver det
- enstemmighed om vedtagelse i Rådet
- en udtalelse Parlamentet
- godkendelse fra alle EU-lande i henhold til deres forfatningsmæssige bestemmelser (f.eks. fra deres nationale parlamenter).
Det langsigtede budget kan om nødvendigt revideres i løbet af dets levetid, hvis der opstår hidtil usete og uventede nye udfordringer.
Dette var f.eks. tilfældet for 2021-27 efter Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og høje renter og udfordringer i forbindelse med migration. Kommissionen foreslog derfor en revision af budgettet i 2023, og Rådet vedtog det efter Parlamentets godkendelse i 2024.
Det årlige budget
Der forhandles og vedtages et nyt årligt budget hvert år. Det årlige budget fastsætter udgifter og indtægter for finansåret inden for de beløb, der er vedtaget i det langsigtede budget.
Kommissionen fremlægger et budgetforslag, som derefter forhandles og godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet.
Afhængigt af den pågældende finansieringstype, kan EU-budgettet forvaltes enten
- i fællesskab af Kommissionen og de nationale myndigheder
- direkte af Kommissionen
- indirekte af andre myndigheder i eller uden for EU.
EU-landene og Kommissionen deler ansvaret for gennemførelsen af omkring halvdelen af budgettet.
Hvordan det årlige budget forhandles og vedtages
EU's årlige budget fastsættes i fællesskab af Parlamentet og Rådet. Det udarbejdes og forhandles året før, det gennemføres.
- Senest den 1. juli sender alle EU-institutioner deres respektive budgetoverslag til Kommissionen.
- Senest den 1. september indsender Kommissionen sit udkast til det årlige budget til Parlamentet og Rådet baseret på den gældende FFR-forordning og de budgetmæssige retningslinjer for det kommende år. For det meste fremlægger Kommissionen allerede budgetforslaget i juni.
- Senest den 1. oktober vedtager Rådet sin holdning til budgetudkastet (inklusive ændringsforslag).
- Senest 42 dage efter vedtager Parlamentet sin holdning (inklusive eventuelle ændringer).
Efter at udkastet er blevet forelagt, og holdningerne er vedtaget, afhænger de næste skridt af, hvordan og hvornår der opnås enighed.
Hvis Parlamentet og Rådet er uenige:
- Et "forligsudvalg" med repræsentanter for både Parlamentet og Rådet indkaldes. De har til opgave at nå til enighed om en fælles tekst senest 21 dage efter, at Parlamentet har vedtaget sin holdning.
- Derefter har Parlamentet og Rådet 14 dage til at godkende eller afvise den fælles tekst.
Der er tre mulige resultater:
- Hvis den fælles tekst godkendes af både Parlamentet og Rådet: Budgettet vedtages af Parlamentet.
- Hvis Rådet afviser den fælles tekst: Parlamentet kan stadig vedtage budgettet, men kun hvis et flertal af MEP'erne, der tegner sig for 60 % af de afgivne stemmer, stemmer for.
- Hvis Parlamentet og Rådet begge afviser det fælles udkast eller ikke kan nå til enighed: Budgettet afvises, og Kommissionen skal fremsende et nyt budgetudkast.
Ligesom med det langsigtede budget kan det årlige budget ændres som reaktion på uventede omstændigheder eller nye oplysninger, der ikke var tilgængelige på tidspunktet for Kommissionens forslag.
Dette kan ske i form af en "ændringsskrivelse" (hvis budgettet endnu ikke er vedtaget) eller et ændringsbudget (under gennemførelsen). De følger de samme regler som det langsigtede budget.
Tidsplan for de årlige budgetforhandlinger