Tænketanken EUROPA

Teknologisk Institut bliver nyt medlem af Tænketanken EUROPA Fra årsskiftet er Teknologisk Institut trådt ind i kredsen af medlemmer af Tænketanken EUROPA. Gennem medlemskabet styrkes samarbejdet mellem Teknologisk Institut og Tænketanken EUROPA, der deler ambitionen om at få tydeliggjort, hvad den nye EU-Kommissions rolle som en ”investerings-Kommission” indebærer – særligt i forhold til Europas innovations- og konkurrenceevne, som blandt andet fremhæves i Draghi-rapporten.                                                                                                                                                 Adm. direktør for Teknologisk Institut, Juan Farré, udtaler: "Teknologisk Institut ser frem til samarbejdet med Tænketanken EUROPA. Instituttet er blandt de top 10 ud af 350 Research and Technology Organisations (RTOs) i Europa , der spiller en væsentlig rolle i at fremme og accelerere europæiske virksomheders konkurrenceevne samt den grønne og digitale omstilling gennem udvikling af industriparate, teknologiske løsninger. Medlemskabet giver os en unik mulighed for at bidrage til en dybere forståelse af EU’s investeringer i teknologi og innovation, der er helt centrale for Europas teknologiske udvikling og for at fastholde vores globale konkurrenceevne – også i fremtiden." Også direktør i Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, glæder sig over samarbejdet: "Vi er glade for at byde Teknologisk Institut velkommen som medlem. Teknologisk Institut har både indsigt i og arbejder med konkrete, teknologiske løsninger ift. nogle af de mest presserende spørgsmål i Europa: Hvordan vi styrker bæredygtighed, regional teknologisk suverænitet og samfundets resiliens. Det er spørgsmål, der kræver præcise svar og europæisk og globalt samarbejde." Som en del af det nye samarbejde støtter Tænketanken EUROPA Teknologisk Institut i planlægningen og afholdelsen af et High-level Dialogmøde under overskriften: "Towards the Danish EU Presidency: The role of collaborative Research, Development & Innovation for Europe’s competitiveness". Mødet afholdes tirsdag den 25. februar 2025 i København og samler nøgleaktører fra den danske forsknings- og innovationssektor samt prominente medlemmer af bestyrelsen for EARTO (European Association of Research and Technology Organisations), heriblandt Teknologisk Instituts administrerende direktør, Juan Farré.

Hvis du er økonom og har en stærk interesse for international økonomi og Europas udvikling, så er chancen der nu. Vi søger nemlig en cheføkonom, som vil arbejde i krydsfeltet mellem europæisk økonomi og politik i en global økonomi i skyggen af stormagtsrivaliseringen.   Ansøgningsfristen er den 3. marts 2025 kl. 12.   Læs mere her 👇 https://lnkd.in/eqyWaV8z

🇩🇪⚙️ Tysklands industripolitik har stor betydning for hele Europa – og dermed også for Danmark.    Den næste tyske kansler arver en økonomi i sænk. Tyskland lider under manglende offentlige investeringer, en stram budgetramme og en massiv udfordring, når den energitunge industri skal omstilles. Dertil mangler Tyskland arbejdskraft - en udfordring, der står til at forværres de næste ti år.   De centrale politiske partier er dog ikke enige om, hvad den rigtige medicin er – og hvor pengene skal komme fra. Tysk økonomi er ikke kun vigtig for Tyskland, men for hele Europa og Danmark. I en ny analyse kortlægger Tænketanken EUROPA derfor CDU/CSU, SPD og de Grønnes forslag til økonomi- og industripolitik, og hvilken rolle EU skal spille.    Hovedpointer fra analysen:  👉 SPD og de Grønne vil give tilskud til investeringer i industrien, hvor CDU/CSU’s fokus er på deregulering og brede skattelettelser.  👉 De Grønne og SPD vil reformere den tyske gældsbremse til offentlige investering. CDU/CSU holder på gældsbremsen, og vil spare på embedsværket og sociale ydelser.  👉 De tre partier vil fremme produktion af vedvarende energi; CDU/CSU vil dog også undersøge atomkraft og først udfase kul, når det bæredygtige alternativ er tilstrækkeligt udrullet.  👉 For at afhjælpe problemer med manglende arbejdskraft vil SDP og de Grønne fokusere på bedre tilbud for børnepasning, mens CDU/CSU vil skære i socialpolitikken for at få flere i arbejde. Ny analyse fra Tænketanken EUROPA dykker ned i valgkampens industripolitiske dagsorden – læs med 👇 https://lnkd.in/eauvW52H

Udenlandsk indblanding under valgkampe udgør en direkte trussel mod EU's demokrati, stabilitet og suverænitet. Nylige hændelser kalder på akut og fælles handling for at beskytte fremtidige valg i EU og i kandidatlandene. Det mener 12 europaministre, herunder den danske minister, der den 31. januar rakte ud til Europa-Kommissionen i et fælles brev. Men hvad er EU's muligheder for at beskytte valg, fx under Digital Services Act? Hvornår skal EU bruge de redskaber? Og hvor er hullerne i EU's demokratiske værn, som den nye Kommission vil lukke med sit nye demokratiskjold? Den 19. februar inviterer Tænketanken EUROPA til et webinar om netop EU's Demokratiskjold, hvor medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) og professor Rasmus Kleis Nielsen deltager. Samtalen modereres af chefanalytiker Rasmus Egmont Foss. Webinaret foregår på dansk. Du kan finde tilmeldingslinket i kommentarfeltet.

🇩🇪 🇪🇺 Knækkede den grønne omstilling nakken på Tysklands regering? Og hvad betyder den politiske uro for Tysklands og Europas fremtidige klimaindsats? Ny analyse fra Tænketanken EUROPA kommer med et bud - læs med 👇

For at sikre EU’s konkurrenceevne er der behov for at styrke innovationen, skubbe til EU's grønne industripolitik og sikre forsyninger, lyder analysen i Kommissionens nye 'konkurrencekompas'. Læs mere her👇 https://lnkd.in/daMgdRGx

🇪🇺 Fra høg til modvillig: EU-landenes forskellige veje i støtten til Ukraine 🇺🇦   Europa har stået historisk samlet mod Ruslands aggression i Ukraine, men bag facaden er der store forskelle på landenes støtte – forskelle, som bliver tydeligere. Vi har taget temperaturen på den europæiske Ukraine-støtte og identificeret fem overordnede kategorier, der afspejler forskellige tilgange: 1 - Høgene: Yder betydelig materiel støtte og viser en stærk folkelig og politisk opbakning, hvilket placerer dem som de mest konsekvente og proaktive støtter til Ukraine. 2 - De tvetydige: Spiller en central, men kompleks rolle. Selv om de bidrager med store materielle ressourcer, er deres relative bidrag under gennemsnittet. Landenes politiske vilje svinger mellem høge-lignende udtalelser og mere pragmatiske tilgange. 3 - Mainstreamlandene: Deler en bred konsensus om krigens betydning, men holder en mere reaktiv nedtonet støtteprofil, som tilpasser sig frem for at lede.  4 - De neutrale: Undlader militær støtte, ofte på grund af nationale lovgivninger, og deres samlede støtte er lav i forhold til til BNP. 5 - De modvillige: Står for en divergerende tilgang, som spænder fra passiv nølen til direkte modstand mod EU’s overordnede linje. Fire primære faktorer driver landenes positioner: Trusselsopfattelser, økonomiske forhold, udenrigspolitisk tradition og politiske strømninger – især fremmarchen af højrepopulisme.   🔎 Hvordan påvirker disse faktorer EU-landenes støtte og hvad betyder det for Europas fremtidige handlekraft? 👇 Læs analysen af Christine, Daniel & Jakob her: https://lnkd.in/d-fE6MbV    📖 Eller tag et kig på Berlingskes omtale af analysen: https://lnkd.in/dpJxAsNd 

Som optakt til Trumps indsættelse har European Council on Foreign Relations og Tænketanken EUROPA udgivet en ny meningsmåling om, hvordan verden ser på Trump 2.0. Målingen viser, at europæerne er alene om at se negativt på Trumps tilbagevenden i Det Hvide Hus. I resten af verden ser man derimod positivt på den kommende præsident, som en stor del af de adspurgte anser for at være god for både amerikanerne og verdensfreden. Europæerne er også langt mere negative overfor EU's globale magtposition end resten af verden, som i høj grad anser EU for at være en global spiller på linje med USA og Kina. Derudover viser målingen, at Rusland og Kina ser mere og mere positivt på hinanden. Læs mere herunder👇 https://lnkd.in/d-ue4gEN

Join our webinar on February 4th: Germany’s choice – consequences for Europe? The national federal elections on 23rd February are taking place in a time of crisis in Europe’s largest member state 🇩🇪 Elon Musk's support for AfD during the German election campaign and the Magdeburg Christmas market attack have highlighted the growing importance of domestic security and extremism for Germany's next government. Other critical issues include managing irregular immigration while attracting skilled workers, safeguarding against cyberattacks, and defending democracy and the rule of law. However, many argue that these challenges must take a backseat to addressing Germany's economic crisis that have left major companies like Volkswagen struggling, and citizens facing job insecurity and rising living costs. Hear Anna Kuchenbecker, Ph.D., senior director for strategic partnerships and programmes at the European Council on Foreign Relations in Berlin in a conversation with director Lykke Friis on possible outcomes and consequences of the German elections for Germany – and for Europe. Sign up here: https://lnkd.in/egHCu75C

Interesserer du dig for EU og Europa, og vil du være med til at arbejde med det danske EU-formandskab? Så har du chancen nu. Vi søger en analytiker til at hjælpe os med at løfte den europapolitiske dagsorden i 2025. Ansøgningsfrist 3. februar 2025 kl. 12. https://lnkd.in/dr5tF7Vw