De modigste ledere er ofte dem, der tør lade andre bestemme. Eva Secher Mathiasen ved, at arbejdet med samfundets mest udsatte stiller voldsomme krav til hendes medarbejdere. Derfor leder hun ikke Mændenes Hjem alene ud fra regelbøger og fastlåste procedurer. Det er ikke muligt, når man driver et tilflugtssted for hjemløse, stofbrugere og mennesker i dyb krise. Vilkårene, som personalet arbejder under, er ekstreme. De navigerer i overdoser, psykiske sammenbrud og voldelige episoder, hvor sekunder ind imellem kan betyde forskellen mellem liv og død. Uforudsigeligheden skal de kunne mestre. Når en borger står på kanten af sammenbrud eller er sekunder fra at begå vold, er det personalets afgørelse, hvad næste skridt skal være. Det kræver sammenhold med ens kolleger, og at man ved, ledelsen har ens ryg. Særligt når der handles i lovgivningens gråzoner. Det samme gælder den systematiske forebyggelse af at situationerne overhovedet opstår. Hver situation er så forskellig, at der ikke kan være instrukser for det hele. Selvom arbejdsopgaverne er komplekse. Medarbejderne skal være fri til at sætte deres egen faglighed i spil, fortæller hun. De barske betingelser kræver en ledelsesstil, der matcher dem. Eva Secher Mathiasen ser det som en kerneopgave at sikre, at medarbejderne har en sund samarbejdskultur og handlerum til at bruge deres faglighed. Tilliden til medarbejdernes egen dømmekraft er hendes væsentligste pejlemærke. ”I så ekstreme situationer er man nødt til at uddelegere kompetencen til at træffe svære beslutninger. Det forudsætter, at du har stor tillid til, at dine medarbejder træffer rigtige beslutninger, og at du også bakker dem op, når de ikke gør det, ” fortæller hun. I Dansk Industri vil vi gerne hylde og lade os inspirere af de ledere, der gør en forskel. I børnehaven, erhvervslivet og i organisationerne. God ledelse kræver mod. Det kan være mod til at vælge det rigtige frem for det lette. Eller til at give beslutningskompetencen fra sig. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret.
DI - Dansk Industri
Politiske organisationer
København, Denmark 99.103 følgere
Vi arbejder for at gøre det danske erhvervsliv til det bedste i verden.
Om os
Dansk Industri (DI) er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI repræsenterer mere end 20.000 virksomheder på tværs af brancher i Danmark. I DI varetager vi medlemmernes interesser – nationalt og internationalt. Vi rådgiver medlemmer bl.a. om personalejura, internationale markeder og ledelse. Vi etablerer fællesskaber og netværk med og mellem medlemmer. Har du konkrete spørgsmål til vores politiske arbejde samt service af medlemmer, henviser vi til [email protected]. RETNINGSLINJER FOR DENNE SIDE Vi hilser debat og kommentarer meget velkommen. Vi følger løbende med og vi lægger vægt på, at alle kan have en god oplevelse. Derfor har vi få retningslinjer for debatten. 1) Der skal være plads til uenighed, så længe det bliver udtrykt med respekt for andres holdninger og meninger. Vi forbeholder os derfor retten til at fjerne indhold, hvis vi vurderer, det har stødende sprogbrug, er nedladende, hadefuldt eller chikanerende. 2) Vi accepterer ikke spam og reklame, som derfor vil blive fjernet. Det gælder også indhold, der er groft afsporende for debatten – og naturligvis indhold i strid med dansk lovgivning. 3) Vi sagsbehandler ikke på sociale medier. Kommentarer, som indeholder information om personlige sager hos virksomheder, organisationer eller hos Dansk Industri, vil blive fjernet af hensyn til dansk lovgivning og for at sikre overholdelse af GDPR. Hvis vi vurderer, at disse retningslinjer ikke er overholdt, så forbeholder vi os retten til at slette indlæg. Og hvis retningslinjer overtrædes groft eller gentagne gange, så kan udelukkelse fra denne side finde sted. Læs mere på http://di.dk Om job i DI: http://di.dk/job Kontakt os: [email protected]
- Websted
-
http://di.dk
Eksternt link til DI - Dansk Industri
- Branche
- Politiske organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 501 – 1.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København, Denmark
- Type
- Privat
- Grundlagt
- 1992
Beliggenheder
Medarbejdere hos DI - Dansk Industri
Opdateringer
-
Kunstig intelligens får ikke katten Tisfinn til at falde ned af sofaen. Men webredaktør Felix Bekkersgaard Stark spærrede øjnene op undervejs i konferencen AI for Alle. AI udvikler sig nemlig med en hastighed, der bør få dig til at spænde sikkerhedsselen og sætte både tand- og skridtbeskytter permanent på rette plads. Det er sandsynligt, at vi over de næste ti år vil opleve en teknologisk revolution, som i omfang kan sammenlignes med det, vi i det vestlige samfund har opnået de sidste 100 år tilsammen. Så hvis vi skulle sætte penge på, hvordan den mest sandsynlige verdensrevolution kommer til at udspille sig i de kommende år, vil det være på noget med AI i centrum. - Det bliver vildt, og det bliver omfattende. Men, som mange har påpeget på konferencen, er den største hindring for udviklingen, hvis ledere og medarbejdere får modstand mod teknologien. Derfor gælder det om, at så mange som muligt kommer i gang i det tempo, som de nu synes, de skal tage det i. Jeg tror, at de virksomheder, der bedst formår at få ledere og medarbejdere til at læne sig heftigt ind i udviklingen, er dem, der ender med at vinde revolutionen, siger Henrik Fabrin. Han mener desuden, at den europæiske samfundsmodel kan vise sig at være det største aktiv for at tiltrække AI-udviklingen til Europa. - Indtil nu har det krævet milliardbeløb at investere i udviklingen. Men nu ser vi, at prisen for den nødvendige computerkraft dykker, og så kan man komme i gang for meget mindre. Det kan betyde, tror jeg, at vi kan få de bedste hjerner vil flytte sig efter, hvor de kan få den bedste work/life balance. Og der har Europa en stor konkurrencefordel, siger Henrik Fabrin. Dyk ned i DI’s hjælpeunivers for AI via nyhedsbrevets links og find masser af eksempler på virksomheder, der er godt i gang med at skabe deres egne revolutioner.
-
De bliver kaldt krævende, kompromisløse og følsomme. Nogle gange ligefrem skrøbelige, nærtagende og overfølsomme. Generation Z er trådt ind på arbejdsmarkedet, og de bliver beskyldt for at stille urimelige krav til deres ledere. Men Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chef for P3 Radio og Podcast i DR - Danmarks Radio, oplever, at Gen Z egentlig bare vil have det, de fleste altid har ønsket sig: Tryghed. Anerkendelse. De har ikke opfundet behovet – de siger det bare højt. Isabella navigerer dagligt mellem medarbejdere, der har lavet radio, før hun blev født, og dem, der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet. Hun ser sommetider, at gensidige fordomme kan stå i vejen for den egentlige pointe: at mennesker grundlæggende drives af mange af de samme ting. "Selvfølgelig er der forskel på generationerne. Men vi skal også passe på ikke at gøre unge til sådan nogle helt nye, spacy typer med fuldstændig urimelige krav. De er bare dygtigere til at sige det højt – fordi de heldigvis har lært, at de godt må." Og det er måske dér, forskellen ligger. Ifølge Isabella træder Gen Z ind på arbejdsmarkedet med en forventning om, at deres ledere ikke bare har styr på KPI’erne – men også kan navigere i relationer, skabe tryghed og vise sårbarhed. Mens tidligere generationer måske i højere grad fandt sig til rette i hierarkier, lange arbejdsdage og chefer, der troede, de skulle have alle svarene, forventer unge i dag noget andet: autenticitet. De har ifølge P3-chefen en meget veludviklet bullshit-detektor, og hvis du som leder forsøger at spille en rolle, så gennemskuer de det med det samme. Tvivl er i virkeligheden undervurderet, mener Isabella. ”En effektiv måde at skabe psykologisk tryghed på er ved at turde vise sin egen tvivl. At indrømme, når man ikke ved noget. At stille spørgsmål, i stedet for at forsøge at have alle svarene.” Det stiller krav til ledere om, at de tør træde frem – ikke som autoriteter, men som mennesker. Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra P3 til Produktionsdanmark. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for. Foto: Agnete Shlichtskrull
-
-
Her ser du resultatet af godt samarbejde og tillid. Alt det, der også kendetegner Danmark. I hvert fald har vi landet et gennembrudsforlig, og det er vi stolte af. Aftalen er først og fremmest ansvarlig. Den sikrer både en reallønsfremgang for lønmodtagerne, mere fleksibilitet til familier og den sikrer danske virksomheders internationale konkurrencekraft. Tak til alle forhandlerne. Tak for de hårde kampe. Og mest af alt tak for godt og konstruktivt samarbejde. Læs mere om aftalen her 👉 https://lnkd.in/dpPkacyC
-
-
Sig hej til vores nyeste skud på stammen 👋 Biosolutionsbranchen er i rivende vækst og er en af Danmarks mest fremadstormende sektorer. Bisolutionsvirksomhederne udvikler løsninger baseret på biologiske processer som enzymer, bakterier og gær, som kan være med til at løse nogle af de allerstørste udfordringer inden for klima, miljø og fødevarer. Men utidssvarende lovgivning, manglende finansiering og lange godkendelsestider i EU spænder ben for udviklingen. De benspænd skal vi have fjernet. Derfor samler DI nu de vigtigste aktører i et nyt branchefællesskab: DI Biosolutions, der repræsenterer over 100 virksomheder. Vi har en unik mulighed for at skabe grundlaget for det næste danske væksteventyr. Den skal vi gribe. Velkommen til verden, DI Biosolutions!
-
-
Hun står med ryggen mod muren. Økonomien er ikke bare i laser. Den er gået fuldkommen rabundus. Christina Krzyrosiak Hansen er nyslået borgmester. Hvis hun ikke får styr på økonomien lynhurtigt, så vil kommunen blive sat under administration. ”Christina, er du godt opmærksom på, hvor lidt tid, vi har?” Kommunaldirektøren er bekymret. Danmarks yngste borgmester i sit første lederjob. Danmarks dårligste økonomi. Der er brug for akut førstehjælp. Men der er også et andet problem. Der er voldsom splittelse i kommunalbestyrelsen, og meget af splittelsen handler om Christina selv. De har ikke tillid til hende. Så ung og uerfaren med en kommune på fallittens rand? Det går aldrig godt. Christina begynder også at tvivle på sig selv og det projekt, hun har kastet sig ud i. Hun vælger en strategi, der har kendetegnet hendes ledelse lige siden: At være åben om sin egen tvivl – for så forsvinder ensomheden. At være lyttende og inddragende – for så er du ikke ene om ansvaret. At dele ud af anerkendelsen – for så arbejder mennesker bedre sammen. Hun uddeler mange udvalgsposter til politiske modstandere. Lader de andre partier tage del i ansvaret og magten og tager alle idéer ind, uanset hvor de kommer fra. Hun vil søge viden dér, hvor hverdagen leves. Derfor rykker hun sit kontor ud i lokalområderne, går i praktik på plejecentre, besøger virksomheder og lader sig udfordre af dem, der kender virkeligheden bedst. Hun stjæler viden med arme og ben. Hun lytter ikke kun for at lære – men for at skabe tillid. For hende er ledelse ikke et soloprojekt. Hun begynder at hvile mere i sig selv. Troen erstatter tvivlen, og hun mærker, hvordan hun som leder ikke bliver mindre af at anerkende politiske modstandere. Tværtimod. De største ledere er dem, der tør dele ud af æren og sejrene, mener hun. I dag står Holbæk et helt andet sted. Økonomien er stabiliseret, samarbejdskulturen er styrket, og Christina selv har fundet en balance mellem at være tydelig og at lytte. ”Det er jo mig, der sidder for bordenden,” siger hun. ”Men resultaterne er altid fælles.” Vi har brug for god ledelse i alle dele af vores samfund – fra den lille fodboldklub til den store virksomhed. Fra Holbæk til Holstebro. Det afgørende er, at der findes mennesker med modet til at påtage sig ansvaret. Dem har vi brug for.
-
-
Få overblik over Trumps USA og hvad det betyder for danske virksomheder 👇 Vi har været i USA og besøgt virksomheder, tænketanke, Kongressen, diplomater og nøglepersoner, der navigerer i det komplekse amerikanske politiske system. Vi har samlet de vigtigste observationer fra turen her 👇
10 ting, du skal vide om Trumps USA som dansk virksomhed
DI - Dansk Industri på LinkedIn
-
Der er stormøde i byggemarkedskæden STARK. Året er 2015, og topchefen har netop ansat en ny salgsdirektør. Der er nu åbent for spørgsmål fra salen. En trælastdirektør rækker hånden op: ”Hvorfor har du ansat en salgsdirektør, der ikke ved en skid om byggematerialer?" Stilhed i salen. Så griber topchefen ud efter mikrofonen: "Hvis jeg ville have mere af det samme, havde jeg ansat mere af det samme." Den tillidserklæring glemmer Britta Korre Stenholt aldrig. Hun var den nytiltrådte salgsdirektør og fra da af vidste hun, at hun havde topchefens fulde opbakning – også udadtil i organisationen. I dag 10 år senere er Britta Korre Stenholt fortsat hos Stark. Nu selv som topchef for hele Stark Danmark. Hun er overbevist om, at ledelse netop handler om ikke at have alle løsningerne selv. At man som leder ikke behøver vide alt om byggematerialer for at kunne sælge dem. Tværtimod kræver det mod og nysgerrighed og tillid til andres kompetencer og perspektiver. Til møder har hun også et princip om at lytte til sine medarbejdere, før hun selv tager ordet. En god leder er dygtigere til at spørge end til at svare, mener hun. I DI ved vi, at god ledelse gør en forskel. Forskning viser, at lederen spiller en nøglerolle i, om medarbejdere føler sig motiverede og tilfredse. Det giver højere produktivitet og højere indtjening. Det er helt afgørende, at vi tager en fælles samtale om, hvad god ledelse er, og taler lederrollen op, så flere får lyst til at påtage sig ansvaret. God ledelse handler også om de små ting – som at turde stille spørgsmål, lytte først og give plads til andre. Tak for inspirationen, Britta!
-
-
Cathrin vil gøre noget, som ingen kvinde før hende har gjort: Sidde i stolen som trælastdirektør i Bygma Group A/S. I 2018 blev Cathrin Pedersen Deleurand udlært elev i Bygma Roskilde, to år senere blev hun forfremmet til ekspeditionschef, og fra 1. februar i år kan hun bryste sig af en ny titel som salgschef i Bygma Haslev. Men ambitionerne stopper ikke her. Siden sin elevtid har Cathrin haft ét klart mål: at blive Bygmas føste kvindelige trælastdirektør. "Jeg kan godt lide det der Pippi Langstrømpe-agtige noget om, at det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt klare," siger Cathrin. Ambitionsniveauet har hun ikke fra fremmede. Cathrins mor har været leder lige så længe, som hun kan huske. At se sin mor kravle op ad karrierestigen og overhale mandlige kolleger indenom har derfor givet Cathrin blod på tanden. På samme måde vil Cathrin også gerne være et forbillede for næste generation af unge kvinder. Derfor har hun de sidste tre år har deltaget i Rosklide Handelsskoles karrieredag. Her håber hun at inspirere unge kvinder til at prøve kræfter i mandsdominerede brancher. Og næste gang hun besøger skolen, kan hun stolt fortælle, at hun har taget endnu et skridt på karrierestigen. Stærkt, Cathrin! Vi har brug for flere som dig, der tør at gå ledervejen og inspirere andre til at gøre det samme.
Cathrin vil være trælastdirektør – find alle DI’s ledertilbud
DI - Dansk Industri på LinkedIn