Danske Iværksættere - Danish Entrepreneurs

Danske Iværksættere - Danish Entrepreneurs

NGO'er

Danske Iværksættere er Danmarks største brancheorganisation for iværksættere og selvstændige.

Om os

Danske Iværksættere er en non-profit brancheorganisation, der har iværksættere i fokus. Vi har siden 1985 kæmpet for bedre vilkår for danske iværksættere og været med til at styrke det danske iværksættermiljø. Foreningen fungerer som et samlingspunkt for iværksætter-Danmark, og vi har en stærk kobling til det etablerede erhvervsliv. Vi er talerør for dig som iværksætter, og vi står for en lang række arrangementer, der skal gavne, samle og inspirere det danske iværksættermiljø til at vokse sig endnu større.

Websted
https://dkiv.dk/
Branche
NGO'er
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
Frederiksberg
Type
Nonprofit
Grundlagt
1985
Specialer
Iværksætteri, Opstart, Vækst og Innovation

Beliggenheder

  • Primær

    Alhambravej 3

    Frederiksberg, 1826, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Danske Iværksættere - Danish Entrepreneurs

Opdateringer

  • Kære selvstændige, hvordan har du det? 💭 At være selvstændig er en spændende rejse, men den kan også være ensomt og præget af stress og usikkerhed. Derfor har vi i Danske Iværksættere påbegyndt en ny undersøgelse, hvor vi gerne vil blive klogere på de selvstændiges mentale trivsel 🧠💡 📊 Undersøgelsen tager kun 2 minutter og består af 9 korte spørgsmål – helt anonymt. Dine svar vil hjælpe os med at udvikle initiativer, der kan styrke trivslen for selvstændige i Danmark. 💬 Vi vil gerne høre fra dig! Har du oplevet, at mental trivsel påvirker din forretning? Mangler du støtte eller netværk? Hvilke løsninger kunne gøre en forskel? 👉 Tag undersøgelsen her: https://lnkd.in/ddcJDj2C Sammen kan vi skabe et stærkere fundament for iværksættere – ikke kun økonomisk, men også mentalt. Tak for din tid! 🙏✨

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I torsdags var Danske Iværksættere til Graduation i Nordjylland, nærmere bestemt Business Aalborg - for at fejre, at endnu en gruppe ambitiøse kursister, som har gennemført Styrk Dine Styrkers iværksætterprogram. 💡 Det har været en fornøjelse at have Styrk Dine Styrker repræsenteret i Nordjylland. Et stort tak til BusinessAalborg, Frida Tarp, Morsø Erhvervsråd og Thy ErhvervsforumJens Vinther Christensen, Sigurd Skovborg og Susanne Toftegaard Hansen – for jeres fantastiske opbakning. I har ikke bare åbnet dørene for os, men også for en masse spirende ordblinde iværksættere, der har fået adgang til uvurderlig sparring og ressourcer. Også en kæmpe tak til vores inspirerende oplægsholdere, der har delt deres personlige erfaringer: Rune D. Didriksen, Jonathan Christensen og Mathias Riis. Næste – og sidste – Styrk Dine Styrker forløb starter i morgen d. 18. februar hos tag Business Kolding, hvor vi glæder os til at høre stærke og personlige fortællinger fra Michael Mølbæk og Helena Artmann Andresen om, hvordan iværksætteri og ordblindhed har formet deres rejse. Skynd dig ind og tilmeld dig sidste Styrk Dine Styrkers forløb her: https://lnkd.in/dgMPkatj

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Europa sakker bagud – og det koster dyrt. Vores pressekonsulent, Simon Andersen, er i dagens Børsen med en sjælden ros til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance. For selv "det er ikke hver dag, der kommer fornuft ud af det amerikanske præsidentskab", så fremførte vicepræsidenten en sjælden god pointe under AI-topmødet i Paris. Når han pointerer at amerikanske techvirksomheder ikke kan overleve på det europæiske marked, grundet vores overregulering - så rejser det spørgsmålet: Hvordan skal europæiske techvirksomheder så overhovedet kunne konkurrere internationalt, når deres hjemmemarked er så goldt et miljø? Hvad enten der er tale om Digital Service Act, Digital Fairness Act eller AI Act'en - så er det fælles for alle regulativerne er, at de meget hårdt regulerer udvikling, der allerede er på et meget tidligt stadie. Vi bremser simpelthen udviklingen, før den overhovedet finder sted. Derfor ser vi også at: 📉 Europas mest lovende vækstvirksomheder såsom Spotify og Klarna flytter til USA eller London. 💸 Over 3.171 milliarder kroner er gået tabt i kapitalrejsning siden 2015 i EU. 🚨 EU’s regulering bremser udviklingen af nye teknologier. Regulering er nødvendig, men den skal være balanceret. Overregulering skubber innovation ud af Europa og overlader udviklingen til USA og Kina, der ikke har samme standarder og værdisæt som os. Europa skal skabe muligheder for virksomheder, ikke forhindre dem i at lykkes.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • “Man bliver mere resilient som ordblind, fordi man bliver tvunget til at tænke anderledes og finde løsninger på en anden måde. Det er en kæmpe styrke som iværksætter.” - Jakob Frederik Lykke. Jakob Frederik Lykke er stifter af Cliarly - et værktøj, der retter tekst og omdanner PDF’er og hjemmesider til lydbøger. Jakob er selv ordblind og vidste, at han skulle finde en løsning på den udfordring ordblinde ofte støder på, hvor meget kommunikation foregår på skrift - også på arbejdsmarkedet. Jakob er ny rollemodel for Styrk Dine Styrker og det er vi meget taknemmelige for. Hans historie er et stærkt bevis på, at ordblindhed ikke altid er en sten i skoen, men en værdifuld evne til at tænke innovativt. For Jakob er: "Sparring og vejledning fra andre, der forstår ens udfordringer, uvurderlig – og det er præcis, hvad Styrk Dine Styrker tilbyder.” 📢 Skynd dig ind og tilmeld dig sidste iværksætterforløb nu: 📅 Kick-off: 18. februar hos Business Kolding 🔗 Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dgMPkatj Tak til: Jakob Frederik Lykke, Cliarly, Tietgenfonden og Ordblindeforeningen Danmark

  • 🚨 Vigtigt: Iværksætterne står overfor en enorm økonomisk belastning – og vi har kun 2025 til at handle! 🚨 Børsen bringer i dag en artikel, hvor Danske Iværksættere advarer mod de økonomiske konsekvenser af "Iværksætterpakken". For et centralt finansieringselement i pakken, er afskaffelsen af det såkalte “straksfradrag på software og knowhow”. En ændring, der vil føre til op til 58 gange højere skatteregning for udviklingen af ny dansk software💸 Det har konkrete konsekvenser for lovende danske startups som wayfare.ai, med dygtige Kasper Simonsen, der med kort frist får kastet en stor skatteregning efter sig. Med den nye lovgivning fjernes nemlig straksfradraget for investeringer i software og knowhow, hvilket ikke kun rammer tech-startups, men også iværksættere på tværs af brancher, der udvikler innovative produkter, hvad enten der er tale om en ny branddør, smykker med integreret overfaldsalarm eller deeptech. Den negative effekt på iværksætternes likviditet og investeringsevne vil kunne hindre udvikling af ny software i Danmark – og føre til, at innovationer i stedet bliver skabt i udlandet. 🌍 Iværksætterpakken hjælper ikke iværksætterne, men forværrer derimod deres vilkår. Hvad der blev leveret med ønsket om “et iværksætterland i verdensklasse”, viser sig nu at sætte Danmark tilbage blandt vores nabolande.📉 ⚠️ Derfor er melding klar. Danske Iværksættere opfordrer regeringen, og skatteminister Rasmus Stoklund, til at tilbagerulle afskaffelsen af straksfradraget på software og knowhow.💡💻 For kun sådan kan vi holde innovation og iværksætteri i Danmark!🚀🔥 Læs hele artiklen gennem linket i kommentaren.🔗👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • “Med den danske iværksætterånd kan vi genopbygge Ukraine” Sådan lyder overskriften på den kronik, som vores bestyrelsesformand, Peter Kofler, og erhvervsministeren, Morten Bødskov, sammen har skrevet i dagens Avisen Danmark. Her belyser vi hvordan vi kan hjælpe Ukraine ved at uddanne ukrainske flygtninge i Danmark til at blive iværksættere. Ved at give dem værktøjerne til at skabe virksomheder kan vi styrke deres muligheder for at bidrage til genopbygningen af Ukraine – samtidig med at vi tilfører ny dynamik og idéer til det danske erhvervsliv. 🌍 Hvorfor er det vigtigt? 1. Ved at uddanne ukrainske flygtninge som iværksættere, giver vi dem redskaberne til at drive fremtidens genopbygning af Ukraine. 2. De nye virksomheder kan skabe vækst og innovation, både her i Danmark og senere i Ukraine. 3. En aktiv indsats nu kan føre til stærkere bånd mellem vores lande og nye muligheder for både ukrainske og danske virksomheder. Danmark har historisk været bedst, når vi kombinerer visioner med handling. Skal vi gribe denne mulighed og tage ansvar – både for Ukraine og for vores egen fremtid? Tusind tak til Erhvervsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, for at gøre indsatsen mulig. Læs debatindlægget her og del dine tanker 👇

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Tak for en vigtig morgenbriefing om finansiering til iværksættere! 🚀 Tak til EIFO for at sætte fokus på, hvordan tidlige startups kan få bedre adgang til kapital, og til erhvervsminister Morten Bødskov for at præsentere regeringens iværksætterpakke. Blandt de bedre nedslag i pakken er fokusset på lettere adgang til kapital i de tidlige faser. Initiativer som matchlånet kan være et skridt i den rigtige retning, hvis det faktisk kommer til at gøre det nemmere at starte og skalere virksomheder i Danmark. Dansk iværksætteri fortjener de bedste rammer, og vi følger nøje med i, hvordan initiativerne i praksis hjælper dem, der skaber fremtidens vækst💡💰

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • “Vi skal væk fra Gummi-Tarzan-fortællingen om hoppende bogstaver. Dysleksi er langt mere komplekst og viser sig på mange forskellige måder. Det er ikke kun én ting, og det skal samfundet forstå.” Julie Nymann. Julie Nymann er kunstner, iværksætter og rollemodel for Styrk Dine Styrker. Med en mission om at ændre systemerne og den måde, vi taler om ordblindhed på, står Julie bag kunstværket "Fordelene ved at være ordblind", samt manifestet "Vi er stolte ordblinde", der også fungerer som et potentielt lovforslag. “Styrk Dine Styrker giver en håndsrækning til dem, der drømmer om at blive iværksættere. Det gør en kæmpe forskel at få værktøjer og møde mennesker, der ser ens styrker i stedet for "ens svagheder”. 🎥 Denne video er rørende, ærlig og dybt inspirerende! Tak Julie Nymann for at dele din historie. 📢 Tilmeld dig næste iværksætterforløb i Styrk Dine Styrker: 📅 Kick-off: 18. februar hos Business Kolding 🔗 Tilmeld dig her: https://lnkd.in/dgMPkatj Tak til: Julie Nymann, videograf: Jonas Fogh, Tietgenfonden og Ordblindeforeningen Danmark, for at støtte denne vigtige dagsorden!

  • “Det drive jeg har fået fra mine udfordringer som ordblind og senere som elite-cykelrytter har formet mit liv og mit iværksætteri, og jeg ville ikke være det foruden." Michael Mølbæk står bag Nordic Coffee House ApS, hvor han har fået en millioninvestering i Løvens Hule og vundet prisen som Årets Iværksætter i Business Kolding, samt Gazelle-priserne i 2023 og 2024. Da Danske Iværksættere spurgte Michael, om han ville være rollemodel for andre ordblinde iværksættere, var svaret klart: ja! “Jeg manglede et program som Styrk dine Styrker, da jeg startede min iværksætterrejse, og jeg tror, det kunne have givet mig den støtte, jeg havde brug for tidligere”.    🚀Tilmeld dig Styrk Dine Styrkers næste iværksætterforløb: 📅 Kick-off: 18. februar hos Business Kolding 🔗 Tilmeld dig Infomøde og forløb her: https://lnkd.in/dgMPkatj Tak til Business Kolding, Tietgenfonden, Ordblindeforeningen Danmark, Michael Mølbæk og Nordic Coffee House ApS.

  • 📢 Vil Europa gribe muligheden for at blive førende inden for teknologi og styrke sin konkurrenceevne? 👀 I dag præsenterer Ursula von der Leyen sin vision for at styrke EU's konkurrenceevne – et længe ventet skridt, da Europa kæmper for at holde trit med USA og Kina. Et stærkere og mere konkurrencedygtigt Europa kræver handling, ikke blot ord. Competitiveness Compass og de nye lovgivningsforslag skal prioritere vækst, innovation og reduktion af administrative byrder frem for at tilføje mere bureaukratisk besvær. 💡 Hvorfor er dette vigtigt? 🔹 70 % af fremtidens økonomiske værdi vil blive drevet af digitale teknologier – her skal Europa tage føringen. 🔹 Overregulering har hæmmet europæiske virksomheder og gjort investeringer i EU mindre attraktive. 🔹 EU skal akut lukke innovationsgabet, forenkle lovgivningen og støtte højvækstindustrier, især inden for tech og AI. Vi håber, at de MEP’er, der kæmper for et mere harmoniseret og globalt konkurrencedygtigt Europa, vil presse kommissionen til at komme med løsninger, der fremmer innovation i stedet for at kvæle virksomheder med unødvendige krav til compliance. Henrik Dahl, Niels Fuglsang, Niels Flemming Hansen, Morten Løkkegaard, Sigrid Friis, Kira Marie P. #EUCompetitiveness #Innovation #DigitalTransformation #TechLeadership

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider