Ukønnede sporer kan dannes på vidt forskellige måder. Hvilesporer som akineter og klamydosporer hos henholdsvis alger og svampe opstår ved omdannelse af almindelige celler, mens der ved cyster dannes en ny cellevæg inden for den gamle. Mange svampe danner konidier enten ved afsnøring fra svampetråde, hyfer eller i særlige beholdere. De fleste sporer dannes dog i sporangier. Dette gælder fx de ubevægelige aplanosporer og de svingtrådsbærende zoosporer.
En del sporer er zygoter, som udvikles til hvilesporer. Oosporer dannes ud fra befrugtede ægceller, mens zygosporer (koblingssporer) opstår ved fusion af hyfer eller ubevægelige kønsceller. Hos kiselalger forvandles zygoten til en auxospore, hvis øgede størrelse genopretter den maksimale cellestørrelse forud for videre vegetativ formering.
Hos sporeplanter med generationsskifte resulterer reduktionsdelingen (meiosen) i dannelse af meiosporer. Hos sæksporesvampe og stilksporesvampe benævnes disse henholdsvis ascosporer og basidiesporer, hos rødalger tetrasporer. Hos mosser og karsporeplanter, fx bregner, ulvefødder og padderokker, dannes sporerne i sporehuse, der udgør en fremtrædende del af plantens livscyklus. Nogle karsporeplanter danner to slags sporer, mikrosporer og makrosporer, som giver ophav til henholdsvis hanlige og hunlige gametofytter.
Hos frøplanter er sporerne uanseelige og frigøres aldrig fra moderplanten, men udvikles i stedet til mikroskopiske gametofytter, der ligger i henholdsvis frøanlæg og pollensække. Spredningsfunktionen er her overtaget af frøet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.