Ved lungebetændelse kan det være nyttigt med et røntgenbillede af brystet. Her er det en 35-årig mand, som har lungebetændelse i midterlappen på højre side. Det ses som et lidt hvidere område i lungen til venstre i billedet.
Lungebetændelse er betændelse i lungevævet. Det drejer sig sædvanligvis om betændelse forårsaget af infektion med mikroorganismer, fx bakterier og vira. Lungebetændelse medfører hoste med slim, feber og eventuelle smerter i brystkassen. Hvis lungebetændelsen skyldes bakterier, består behandlingen af antibiotika, oftest penicillin.
Hos børn ses en stor del af lungebetændelserne at være forårsaget af virusinfektioner. Hos voksne er lungebetændelser derimod ofte forårsaget af bakterielle infektioner. Bakterier som Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae, Mycoplasma pneumoniae og Chlamydia pneumoniae er kendte sygdomsfremkaldende bakterier.
Lungebetændelse opstår ofte i forlængelsen af en almindelig forkølelse eller en influenzaepisode, men sygdommen kan også starte brat med feberstigning. Det er ikke usædvanligt med langvarig tør hoste og let nedsat almentilstand i op til 4-5 uger efter en lungebetændelse.
Patienter med lungesygdomme, nedsat immunforsvar og svækket almentilstand er særligt udsatte for at få lungebetændelse.
Tidligere var lungebetændelse behæftet med høj dødelighed. Behandling med antibiotika ændrede dog dette. Hos ældre og svækkede patienter er lungebetændelse fortsat en hyppig dødsårsag.
Hoste, ofte med gul- eller grønfarvet slim, feber og almen utilpashed er almindelige symptomer og tegn på lungebetændelse. Enkelte kan også have smerter i brystkassen og besværret vejrtrækning.
Symptomerne ved lungebetændelse, der er forårsaget af virus, Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae, kan være mindre udtalte og med mindre høj feber.
Symptomer som hoste med slim, feber og almen utilpashed, vil give mistanke om, at en person har lungebetændelse. Ved at lytte på lungerne med stetoskop (auskultation) kan der høres knitrelyde og af og til også gnidningslyd som et tegn på, at brysthinden (pleura) er påvirket. Ved lungebetændelse i en lungelap (lobær pneumoni) kan der være dæmpning ved perkussion. Dæmpning er svækket lyd, idet lungevævet er lufttomt og fyldt med betændelse i det område med infektion.
Blodprøver vil sædvanligvis vise øgning i betændelsesparametre som blodsænkning (SR), antal hvide blodceller og C-reaktivt protein (CRP). SR måles sjældent i dag, hvor CRP er blevet en rutineundersøgelse, som kan måles hos egen læge. Der kan også forekomme vækst af bakterier i slimet fra lungerne eller i blodet. Røntgenbillede kan vise lungefortætninger i et eller flere lungesegmenter, hvilket kaldes en plet på lungerne. Det kan fx være i en hel lungelap, som ved lobær pneumoni, eller mere diffust udbredte fortætninger som ved bronkopneumoni.
Ved mistanke om bakteriel lungebetændelse startes behandling med antibiotika, hvor penicillin sædvanligvis er førstevalg. Hvis patienten har svækket immunforsvar, kronisk lungesygdom eller har fået lungebetændelse under et hospitalsophold, vælges der ofte et mere bredspektret antibiotikum. Ved mistanke om mykoplasma- eller klamydiapneumoni vil der også blive behandlet med antibiotika, men et andet antibiotikum end penicillin.
Efter afsluttet antibiotikabehandling kontrolleres patienten af en læge, og hvis der er påvist lungefortætninger ved røntgenundersøgelse, kontrolleres disse også. Manglende forbedring af en lungefortætning, vedvarende forhøjede infektionstal eller stadig tilbagevendende lungebetændelse med samme lokalisering kræver videre udredning for at udelukke en bagvedliggende svulst i bronkietræet.
Lungebetændelser kan i sjældne tilfælde føre til pleuraempyem og lungebylder (absces). Pleuraempyem er frit pus, der befinder sig uden for lungerne men inden for brystkassen. Dette pus ligger mellem de to hinder, som henholdsvis beklæder lungens yderside og brystkassens inderside. Pleuraempyem kan tømmes ved, at en nål stikkes ind udefra, og derefter tømmes pusset ud med sprøjte. En lungeabsces er en byld, som ligger inde i lungevævet med en skal udenom. En byld må ikke stikkes i udefra, men den vil ofte tømme sig gennem bronkierne, hvor pus hostes op sammen med det øvrige slim.
Lungebetændelse er en relativt hyppigt forekommende sygdom, som har god prognose hos raske personer. Hos helt små børn og svækkede voksne kan det stadig, trods penicillin, være en sygdom med dårlig prognose.
Børn bliver i dag vaccineret mod Haemophilus influenzae som en del af børnevaccinationsprogrammet, og dermed forhindres luftvejsinfektioner med denne bakterie. Voksne tilbydes vaccination med pneumokokker, som ligeledes forebygger denne infektion. Pneumokokvaccinen gives især til voksne, der i forvejen har en lungesygdom, fx KOL.
Danmark overtager nu formandskabet i EU. Formandskabet repræsenteres på øverste niveau af regeringsmedlemmer fra det land, der varetager EU-formandskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.