Thailands kongefamilie nyder dyb respekt, og thaierne viser gerne deres hengivenhed. På kong Bhumibol Adulyadejs (Rama 9.s) fødselsdag den 5. december gennemføres hvert år en ceremoniel paradesejlads på floden Chao Phraya (Menam), der løber gennem Bangkok og gennem århundreder har bragt forsyninger fra landet til storbyen. Foto fra 2006.

.

Thailand har siden et militærkup i 1932 haft 20 forskellige forfatninger. Mange af dem er kommet i stand i forbindelse med, at militæret har overtaget magten i landet.

Det første kup blev anført af en række progressive officerer og civilt ansatte i statsapparatet. De gennemtvang landets første forfatning, der blandt andet afskaffede enevælden og dermed indførte et forfatningsbaseret konstitutionelt monarki. Kuppet kom efter en længere proces, hvor feudalismen og slaveriet blev afskaffet, og en række reformer iværksat. Dog har kongen ikke blot en symbolsk magt, men har i en del tilfælde også udøvet både direkte og indirekte politisk indflydelse udover den tilskrevne magt i diverse forfatningers lovtekst. Derover har et gennemgående træk været loven om majestætsfornærmelse, der reelt betyder mange års fængselsstraf, hvis man kritiserer kongehuset.

Forfatningens historie

Thailands nyere historie har været præget af rivalisering mellem forskellige fraktioner i hæren, som siden det første ikke-blodige kup i 1932 (anført af en officer, der var blevet uddannet som ingeniør i Danmark) i mange tilfælde har været en magtdemonstration i form af kampe mellem forskellige grupper. I nogle tilfælde har kongen grebet ind og stoppet kampe mellem fraktioner i militæret, herunder især hæren, som den afgørende magtfaktor. De fleste militærkup har været udført med henvisning til korruption hos den siddende regering.

Militærets vigtige rolle i Thailands politik afspejles i, at de har ført til omskrivning af forfatningen, både for at få en vis legitimitet hos befolkningen, og ikke mindst internationalt for periodevis at tilfredsstille især USA's interesser i landet. I perioden fra 1932 til 1991 blev der gennemført 10 militærkup, og der blev skrevet og vedtaget otte nye forfatninger.

1991-kuppet og "sorte maj"

Endnu et kup, anført generalerne Suchinda og Sunthorn mod premierminister general Chatchai, blev begrundet med mistanke om korruption. Efter en ny forfatning var taget i ed, tabte Suchinda valget i 1992, men han nægtede at gå af. Det blev mødt med stor folkelig modstand, som blev slået ned af militæret med det resultat, at 44 døde, 38 forsvandt og over 500 blev såret. Denne dag blev kaldt "sorte maj" og endte med, at kong Bhumipol greb ind og fik parterne til at indgå forlig. Disse begivenheder fik stor betydning for kravet om reformer, og endnu en forfatning var på bedding med større demokratisk spændevidde.

1997-forfatningen

De blodige begivenheder i 1992 ledte til en periode med forskellige tiltag hen imod oprettelsen af en mere inkluderende proces, hvor der afholdtes høringer, og der var seriøse forsøg på at inddrage dele af befolkningen, akademikere og teknokrater. Resultatet blev vedtaget den 11 oktober 1997 og blev kaldt "Folkets forfatning". For første gang blev der lagt vægt på menneskerettigheder, og det repræsentative demokrati blev erstattet af et deltagerdemokrati.

Den asiatiske finansielle krise i 1997 ramte Thailands økonomi meget hårdt og førte til social uro. Det medførte, at Thaksin Shinawatra og hans parti Thai Rak Thai vandt valget i 2001. Efterfølgende begivenheder førte til en voldsom polarisering, herunder usikkerhed om kongens rolle i samfundet og hvad nogle anså som Thaksins korruption og trussel mod eliten og kongen. Voldsomme gadekampe mellem såkaldte pro-Thaksin rødskjorter og kongetro gulskjorter medførte mange døde og sårede og endte endnu en gang med kongens indgriben. Regeringen og Thaksin blev afsat i 2006 ,og kongen suspenderede Folkets forfatning.

2006 og 2014 – de midlertidige forfatninger

De store modsætninger af både økonomisk og politisk karakter førte i de følgende år til voldsom social turbulens. Konflikten mellem de to grupperinger, rød og gulskjorter og dermed Thaksin-familien og eliten fortsatte. Den førte til to militærkup i 2006 og 2014 og ophævelsen af forfatningen fra 1997 og en ny fra 2007, der blev erstattet af to nye, men midlertidige forfatninger i henholdsvis 2006 og 2014.

Forfatningens betydning

Det kan med rette diskuteres, hvor stor betydning forfatning egentlig har i et land som Thailand, der har verdensrekord i antallet af militærkup. Helt nøjagtigt har der været 13 succesfulde militærkup og et stort antal kup, der blev forhindret. Det har ført til 20 forskellige forfatninger. Alt i alt vidner det om et land med relativt stor politisk ustabilitet, men på den anden side ser militæret sig selv som den eneste institution, der igen og igen redder Thailand fra netop denne ustabilitet.

Med stor inspiration fra nabolandet Myanmar har militæret sikret sig en forfatningssikret majoritet i senatet og kan dermed mere eller mindre permanent blokere for en eventuel tilbagevenden af en mere socialt progressiv regering.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig