Spanien

I Spanien fandt man i 1994 i klippemassivet Sierra de Atapuerca ved Burgos nogle af de ældste menneskefossiler i Europa fra menneskearten Homo antecessor, som er mere end 780.000 år gamle.

I Øst- og Sydspanien omkring 550 f.v.t. udvikledes den iberiske kultur, og muligvis under påvirkning af indvandrede keltere, opstod den keltiberiske kultur. Fra 700-tallet f.v.t. anlagde fønikierne kolonier i det sydlige Spanien, bl.a. Gadir (det nuværende Cádiz), og kort efter grundlagdes nogle få græske kolonier som Emporion.

I 500-tallet f.v.t. blev grækerne efterhånden udkonkurreret, og der blev etableret en række romerske kolonier. Fra begyndelsen af 400-tallet e.v.t. trængte flere germanske stammer ned i Spanien. I slutningen af 400-tallet dannedes Visigoterriget med centrum i Toledo.

Fra Nordafrika erobrede det arabiske kalifat på kun fem år næsten hele det visigotiske Spanien. I 716 var det meste af Den Iberiske Halvø under kaliffens kontrol. I Al-Andalus, det arabiske navn for området, udvikledes i de følgende århundreder en islamisk højkultur, baseret på et driftigt landbrug med bl.a. indførelse af kunstvanding og nye afgrøder samt en varieret håndværksmæssig produktion og omfattende handel med både den øvrige islamiske verden og Europa.

På den nordligste del af halvøen blev de arabiske hære standset af nederlaget i Slaget ved Covadonga i 722, og herfra startede la Reconquista, den kristne generobring. Det var en form for korstog, der voldsomt reducerede det muslimske Spanien. Granada, hvor det nasridiske dynasti herskede fra 1200-tallet, faldt i 1492 som det sidste selvstændige muslimske rige i Spanien.

Spaniens rigdom og magtposition i Europa dykkede drastisk fra 1600-tallet og frem. I 1900-tallet udløste regionale og politiske spændinger borgerkrig i landet fulgt af et diktatur under Francisco Franco i perioden 1939-1975 og en isoleret position i Europa. I 1975 vendte Spanien tilbage til monarkiet med Kong Juan Carlos 1 som monark. Først i 1978 fik Spanien en demokratisk forfatning, som samtidig åbnede for regional autonomi. Kong Juan Carlos abdicerede i 2014, hvorefter kronprins Felipe blev Kong Felipe 6.

• Læs mere om Spaniens historie, Sierra de Atapuerca, den iberiske kultur, Visigoterriget, det arabiske kalifat, Al-Andalus, slaget ved Covadonga, det nasridiske dynasti, Den Spanske Borgerkrig

Spanien er et af de mest bjergrige lande i Europa med store bjergkæder såsom Pyrenæerne, Sierra Nevada og den Cantabriske Bjergkæde. På grund af de mange bjerge og landets geografiske placering har Spanien flere forskellige typer klimaer: Middelhavsklima, Atlanterhavsklima, kontinentalt klima og (varmt) subtropisk klima.

Middelhavsklimaet strækker sig langs Middelhavskysten og er det fremherskende klima i landet. Middeltemperaturerne svinger fra 9 °C om vinteren til 18 °C om sommeren. Den rige nedbørsmængde gør landskabet frodigt og betingelserne for kvægavl, ager- og skovbrug idéelle. De varmeste egne af Spanien ligger i Andalusien i Sydspanien, som er påvirket af de varme vinde fra Nordafrika og Sierra Nevada, der giver læ for Middelhavsvindene.

I den nordlige del af landet, i regionerne ud til Biscayen og Atlanterhavskysten, er Atlanterhavsklimaet mildt, tempereret og fugtigt med en årlig jævn nedbør på over 1000 mm og kølige, fugtige vinde fra nord.

Midt på Den Iberiske Halvø rejser den ca. 211.000 km² store højslette, La Meseta, sig med en gennemsnitshøjde på ca. 600 m og dominerer hovedparten af landskabet. Højsletten har tørt kontinentalt klima med en årlig nedbørsmængde på kun 400-600 mm, som overvejende falder forår og efterår. De hede somre har middeltemperaturer på ca. 25°C, og om vinteren kan der blive ned til omkring 2-4°C.

Det varme subtropisk klima findes på De Kanariske Øer, som ligger i Atlanterhavet, tæt på Afrika. Det er kendetegnet ved sine relativt høje temperaturer hele året rundt.

• Læs mere om Spaniens geografi, Spaniens geografi (befolkning), Spaniens geografi (infrastruktur)

Spanien er ifølge forfatningen fra 1978 et konstitutionelt, arveligt monarki, hvor monarken er statsoverhoved, men apolitisk og neutral. Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament, Cortes Generales, der består af Deputeretkammeret og Senatet.

Landet er delt ind i 17 selvstyrende regioner, kaldet autonomías. Desuden er der to selvstyrende byer, Ceuta og Melilla, som ligger i Nordmarokko.

Landbruget spiller en vigtig rolle og er karakteriseret af produktionen af byg, hvede, havre, rug og majs. Desuden er der en stor produktion af frugt, bær og grøntsager, især appelsiner, jordbær og tomater samt vindyrkning.

Spanien er verdens tredjestørste producent af vin med et gennemsnit på mellem 40 og 42 millioner hektoliter vin og most om året, og landet har 941.086 hektar vinmarker, svarende til 13 % af verdens samlede hektar vinmarker.

Tre ud af hver fem flasker vin, der sælges i verden, er spanske, og Spanien er ansvarlig for 25 % af den samlede vinproduktion i Europa. På nationalt plan dækker vinsektoren 2,4 % af beskæftigelsen og 2,2 % af bruttotilvæksten. Udover bordvine producerer Spanien også en dessertvin/aperitif, jerez, eller sherry, som er den engelske betegnelse, samt den mousserende vin cava.

Vinkulturen bidrager også til at tiltrække kvalitetsturisme. Turismen er generelt blevet en af drivkræfterne i den spanske økonomi. Landet er den andenstørste turistdestination i verden (2023) efter Frankrig, og det modtager mere end 80 millioner besøgende hvert år.

Industrien omfatter især fremstilling af biler, skibe, farmaceutiske og kemiske produkter, tekstil og beklædning (herunder fodtøj), mad og drikkevarer. Dertil kommer den agroindustrielle industri, herunder produktion af konserves, pålæg og pølser osv.

Spaniens sociale sikringssystem er bygget op af en række statsdrevne socialforsikringer. Ret til ydelserne opnås gennem indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, hvoraf lønmodtageren betaler mellem 6 og 7 % af sin løn, og resten betales af arbejdsgiver.

Det spanske sundhedssystem er et blandet system, hvor Det Nationale Sundhedssystem (SNS) sameksisterer med et omfattende privat hospitalsnetværk. Omkring 90 % af spanierne nyder godt af SNS, mens 15 % har en privat sygeforsikring. Sundhedsvæsenets ydelser er gratis. Det gælder også behandling på Sundhedsministeriets egne sygehuse eller i klinikker, der er godkendt af ministeriet. Meget behandling forgår dog på privatklinikker mod betaling.

• Læs mere om Spaniens sundhedsforhold, Spaniens forfatning og politisk system, Spaniens erhverv

Spanien er det fjerdestørste land i verden mht. flest steder optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Fra hulemalerierne i Altamira-grotten via Segovias akvædukt, historiske bygningsværker som Alhambra i Granada og moskeen i Córdoba, eller la Sagrada Familia i Barcelona.

Spanien er også kendt for moderne bygninger som fx Guggenheim Museet i Bilbao og La Ciudad de las Artes y las Ciencias i Valencia, som den spanske arkitekt Santiago Calatrava har stået for.

I Madrid findes nogle af de største malerisamlinger i verden på Museo Nacional del Prado, Heinrich Thyssen-Bornemiza eller nationalmuseet Reina Sofía, hvor man kan se malerier af Diego Velázquez, Francisco de Goya, Salvador Dalí, Joan Miró og Pablo Picasso.

Inden for musik og film har Spanien fostret verdensberømte kunstnere som flamencoguitaristen Paco de Lucía, filmskaberen Pedro Almodóvar og skuespillere som Penélope Cruz og Javier Bardem, der er kendt fra flere James Bond film.

Spansk mad i form af tapas er kendt af de fleste. I Baskerlandet er det tapas i form af pinchos (pintxos på baskisk), en slags kanapéer, der serveres på barerne. På verdensplan har spansk mad opnået stor anerkendelse. Efter uddeling af Michelin-stjernerne for 2023 har Spanien 1.228 stjerner, fordelt på 272 restauranter. Der er er 15 med tre stjerner, 32 med to stjerner og 225 med en Michelin-stjerne.

Uddannelsessystemet rummer både offentlige og private skoler. I de selvstyrende regioner Catalonien, Galicien og Baskerlandet undervises på hhv. catalansk, galicisk og baskisk ved siden af spansk, castellano. De private skoler, oftest katolske, udgør ca. en fjerdedel.

Efter en frivillig førskole for 3-6-årige følger et tiårigt gratis, skolepligtigt forløb opdelt på Educación Primaria for 6-12-årige og Educación Secundaria Obligatoria for 12-16-årige. Den efterfølgende uddannelse for 16-18-årige følges af ca. tre fjerdedele af alle unge og er opdelt på den alment gymnasiale Bachillerato (ca. 60 %) og den erhvervsrettede uddannelse Formación Profesional Específica de Grado Medio (ca. 40 %).

Adgang til universitetsstudier opnås efter en særlig adgangsprøve. Der er 86 universiteter i Spanien (2023), 50 offentlige og 36 private, hvoraf de bedste er Universidad Autónoma de Barcelona, la Universidad de Navarra og Carlos III de Madrid.

• Læs mere om Spanien – uddannelse, Spaniens musik, Spaniens dans, Spaniens teater, Spaniens litteratur, Spaniens billedkunst, Spaniens arkitektur, spansk film, Spaniens køkken

Spanien har fire hovedsprog: spansk eller castiliansk (castellano), catalansk (catalán) galicisk (gallego) og baskisk (euskera). De tre sidstnævnte blev i 1980'erne officielle sprog ved siden af spansk i de respektive regioner, Catalonien, Galicien og Baskerlandet. Det skønnes, at i alt 36 % af befolkningen har et af disse tre sprog som modersmål og er tosprogede med spansk.

Spansk omfatter foruden standardsproget castiliansk hoveddialekterne leonesisk, aragonsk og andalusisk. I distriktet Val d'Aran i Nordvest-catalonien er den lokale variant af occitansk officielt sprog på linje med spansk og catalansk

• Læs mere om spansk, catalansk, galicisk og baskisk.

Turespaña, Spaniens officielle turistorgan under Ministeriet for Industri og Turisme, arbejder for Spaniens turisme. Ifølge data fra World Tourism Organization indtager Spanien andenpladsen efter Frankrig som landet med flest internationale turister i verden (januar 2024) og tallet forventes i 2024 at overstige tallet fra før Corona-epedimien dvs. mere end 82 millioner.

De områder i Spanien, der modtager flest turister, er Catalonien, De Baleariske Øer, og De Kanariske Øer. Den massive turisme har dog givet anledning til protester fx i Barcelona, hvor man taler om en turismefobi.

Turisterne ankommer i stigende grad uden for højsæsonen, på jagt efter noget mere end det traditionelle sol- og- strand-tilbud, og dermed bevæger sektoren sig mod større sæsonudsving. Turisterne kommer først og fremmest fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, og de skandinaviske lande. Til de internationale turister skal så også føjes en omfattende national turisme.

• Læs mere om Barcelona, Mallorca

Det siges, at den første viking kom til Spanien i starten af 800-tallet. Men det første Spanienstogt fandt sted i år 844. Her angreb flåden i det nordvestlige Spanien byer som La Coruña og Gijón. Dog endte det med nederlag for vikingerne. Kampen mod vikingerne fejres hvert år i i august i byen Catoria. Her kan man dyste i vikingespil samt se kopier af danske og norske vikingeskibe sejle op ad Arousa-fjorden.

I vor tid invaderede danskerne igen Spanien, men denne gang fredeligt som turister. Dette startede i 1950'erne, hvor Simon Spies og Eilif Krogager sendte danskerne til Mallorca først med bus og senere med fly.

I marts 1808, under Napoleonskrigene, marcherede 26.924 udenlandske soldater ind i Danmark, hvor de skulle beskytte landet mod England. Omkring 13.000 af soldaterne var spanske. Den 22. marts 1808 rykkede to spanske regimenter ind i Kolding, og de tilskrives nedbrændingen af Koldinghus. Historien fortæller om kvindernes fascination af de spanske soldater, og mange mørklødede børn skal være blevet født i tiden efter 1808. Udtrykket 'at have spansk blod i årerne' knytter an til de spanske troppers ophold i Danmark og dækker over stereotype karakteristika som et særligt temperamentsfuldt sind eller sydlandsk udseende.

I en årrække havde den spanske restaurant El Bulli titlen som verdens bedste restaurant, kåret af Restaurant Magazine. I 2010 måtte restauranten nøjes med en andenplads og overlade førstepladsen til danske Noma, hvis køkkenchef, René Redzepi, havde studeret hos Ferran Adriá på El Bulli.

• Europas lande