Schweiz

Faktaboks

Etymologi: Navnet kommer fra Schwyz, som var én af de første kantoner i Det Schweiziske Edsforbund, som blev etableret i 1291.
Officielt navn: Schweiz/Suisse/Svizzera/Svizra, Schweizerische Eidgenossenschaft (tysk)/Confédération Suisse (fransk)/Confederazione Svizzera (italiensk)/Confederaziun Svizra (rætoromansk)
Dansk navn: Schweiz
Styreform: forbundsrepublik (formelt en konføderation)
Hovedstad: Bern
Indbyggertal: 8,70 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal: 39 516 km²
Indbyggere pr. km²: 217 (2019)
Officielt/officielle sprog: tysk (officielt) 62,6 %, fransk (officielt) 22,9 %, italiensk (officielt) 8,2 %, engelsk 5,4 %, portugisisk 3,7 %, albansk 3,2 %, serbokroatisk 2,5 %, spansk 2,4 %, rætoromansk (officielt) 0,5 %, andre 7,7 % (2017) – Summen overstiger 100 %, da svarpersonerne kunne angive mere end et sprog.
Religion: katolikker 35,9 %, protestanter 23,8 %, andre kristne 5,9 %, muslimer 5,4 %, jøder 0,3 %, andre 1,4 %, uden religiøs tilknytning 26 %, uspecificeret 1,4 % (2017)
Nationaldag: Den 1. august fejres etableringen af Det Schweiziske Edsforbund i 1291.
Statsoverhoved: præsident Karin Keller-Sutter (siden den 1. januar 2025). Præsidenten er både statsoverhoved og regeringsleder i Schweiz.
Møntfod: schweizerfranc
Symbol: det hvide schweizerkors
Valutakode: CHF
Nationalsang: Landets nationalsang har egen titel på hvert af landets fire officielle sprog: Schweizerpsalm (tysk), Cantique Suisse (fransk), Salmo svizzero (italiensk), Psalm svizzer (rætoromansk). Alle betyder 'schweizisk salme'.
Engelsk navn: Switzerland, Swiss Confederation
Uafhængighed: den 1. august 1291 (etableringen af Det Schweiziske Edsforbund)
Befolkningssammensætning: schweizere 69,5 %, tyskere 4,2 %, italienere 3,2 %, portugisere 2,6 %, franskmænd 2 %, personer fra Kosovo 1,1 %, andre 17,3 %, uspecificeret 0,1 % (2018) – Dataene repæsenterer befolkningen per fødselsland.
BNP pr. indb.: 528.290 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 80,5, kvinder 84,8 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,946 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 2 (2018)
Gini-koefficient: 32,7 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.: 4,3 ton (2014)
Internetdomænenavn: .ch

Schweiz er en bjergrig forbundsrepublik i det centrale Mellemeuropa, opdelt i 26 delvis selvstyrende administrative enheder, kantoner, og med en usædvanlig høj grad af direkte demokrati. Der er fire officielle sprog: schweizertysk, fransk, italiensk og rætoromansk.

Den storslåede natur i Alperne har gjort turismen til et hovederhverv. Navnlig tekniske produkter fra Schweiz er berømte for deres høje kvalitet, og landet er desuden kendt for sin bankhemmelighed og neutralitet. Schweiz er medlem af Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA), Europarådet og OECD. Siden 1972 har der eksisteret en frihandelsaftale mellem Schweiz og EU.

Nationalflag

Flaget blev bekræftet som Schweiz' flag i 1848 og officielt indført i 1889, men et hvidt kors på rød bund kendes allerede fra 1300-tallet som mærke for Edsforbundet. Læs mere om Schweiz' nationalflag.

Geografi

Lovell Johns/Bra Böcker.

Licens: Begrænset anvendelse

Schweiz er omgivet af Tyskland mod nord, Østrig og Liechtenstein mod øst, Italien mod syd og Frankrig mod vest. Læs mere om Schweiz' geografi.

Sprog

Schweiz har fire officielle sprog: tysk (63,7 procent), fransk (20,4 procent), italiensk (6,5 procent) og rætoromansk (0,5 procent). Læs mere om Schweiz' sprog.

Religion

I 1500-tallet gik kantonerne i vest, nord og øst over til Reformationen, resten forblev katolske. Dette gav i 1500- og 1600-tallet anledning til væbnede sammenstød. Læs mere om religion i Schweiz.

Forfatning

Forbundsrepublikken Schweiz' forfatning er fra 1848 med omfattende ændringer i 1874 og med mange senere ændringer, hvorved fx kvinder i 1971 efter en folkeafstemning fik stemmeret og ret til at indehave føderale politiske stillinger. Læs mere om Schweiz' forfatning.

Forvaltning

Alle områder, der ikke udtrykkeligt er lagt ind under den føderale regering, bestyres af kantonerne, der stort set er autonome med egne forfatninger, forsamlinger og regeringer ... Læs mere om Schweiz' forvaltning.

Økonomi

Det råstoffattige Schweiz var længe Europas rigeste land; velstanden baseredes på højtudviklet industri og stor udenrigshandel. Læs mere om Schweiz' økonomi.

Sociale forhold

De sociale sikringsordninger er, som de fleste andre dele af den offentlige forvaltning, meget decentralt opbygget. Der er en overordnet lovgivning, der væsentligst bygger på obligatoriske socialforsikringer ... Læs mere om de sociale forhold i Schweiz.

Sundhedsforhold

Spædbørnsdødeligheden var 5 pr. 1000 levendefødte i 1996, et fald fra 15 i 1970. Middellevetiden var i 1996 82 år for kvinder og 75 år for mænd, hvilket var en stigning på hhv. 6 og 5 år fra 1970. Læs Schweiz' sundhedsforhold.

Retssystem

Procesretten og anden kantonal ret er i tysksprogede kantoner præget af tysk ret og i fransksprogede af fransk ret. Den føderale borgerlige lovbog, Zivilgesetzbuch (ZGB), fra 1912 gælder i hele landet ... Læs mere om det schweiziske retssystem.

Militær

De væbnede styrker er (2006) på 4300 kontrakt- og fastansatte. Alle værnepligtige indkaldes til 18-21 ugers grunduddannelse. De følgende ti år ... Læs mere om det schweiziske militær.

Uddannelse

Den føderale tradition afspejles i uddannelsesvæsenet, idet grund- og sekundæruddannelse i hovedsagen er kantonale anliggender, mens ansvaret for højere uddannelse er delt mellem føderationen og kantonerne. Læs mere om uddannelsessystemet i Schweiz.

Biblioteker

De betydeligste føderale biblioteker er Schweizerische Landesbibliothek i Bern, der samler helvetica (alle publikationer med relation til Schweiz) og varetager landsdækkende bibliografiske og funktionelle opgaver ... Læs mere om biblioteker i Schweiz.

Arkiver

Det føderale arkiv i Bern, Schweizerisches Bundesarchiv, har rødder tilbage til oprettelsen af Den Helvetiske Republik i 1798 og suppleres bl.a. af et net af arkiver i kantonerne samt et erhvervshistorisk arkiv i Basel. Læs mere om arkiver i Schweiz.

Massemedier

Schweiz har en varieret presse med mange regionale og lokale dagblade, stærkt præget af opdelingen i fire nationale sprogområder. Læs mere om Schweiz' massemedier.

Arkitektur

Middelalderens arkitektur repræsenteres af de romanske domkirker i Basel, Chur og Zürich og af de gotiske kirker Fraumünster i Zürich og domkirkerne i Lausanne, Fribourg og Bern. Læs mere om schweizisk arkitektur.

Billedkunst

Schweizisk kunst har gennem tiderne været påvirket af udviklingen i især Frankrig, Tyskland og Italien. Omvendt har landet markeret sig i europæisk kunsthistorie gennem enkelte kunstneres originalitet. Læs mere om billedkunst i Schweiz.

Litteratur

Schweizisk litteratur præges af landets sproglige diversitet og kan opdeles i tysksproget, fransksproget og italiensksproget litteratur. Læs mere om schweizisk litteratur.

Musik

Schweiz. Bjergdal i alpelandskabet.

Ole Laasby.

Licens: Begrænset anvendelse

Afgørende musikhistorisk betydning har en række klostre inden for landets nuværende grænser haft, især benediktinerklosteret i Sankt Gallen (grundlagt i ca. 719), der er kendt for dyrkelsen af sekvenser. Læs mere om musik i Schweiz.

Film

Schweiz begyndte at producere spillefilm i 1921 og har siden haft en beskeden årlig produktion. Den kendteste schweiziske instruktør er Jean-Luc Godard, der dog har lavet sine vigtigste film i Frankrig. Læs mere om schweizisk film.

Teater

Teatrets historie i Schweiz svarer i nogen grad til andre europæiske landes, dog med den forskel at Schweiz er opdelt i henholdsvis tysk-, fransk-, italiensk- og rætoromansk-sprogede landsdele. Læs mere om teater i Schweiz.

Køkken

Det schweiziske køkken er sammensat og varieret. Inden for de forskellige sprogområder spores indflydelse fra hhv. fransk, tysk/østrigsk og italiensk køkken. Læs mere om det schweiziske køkken.

Vin

Schweiz har en årlig vinproduktion på ca. 1 million hl fra et vinareal på 15.000 ha (1998), mest i de fransktalende kantoner. Læs mere om vinproduktion i Schweiz.

Forhistorie

Ældre palæolitiske fund er svagt repræsenteret, mens flere mellempalæolitiske pladser kendes. Fra den yngre palæolitiske kultur magdalénien kendes bopladser, hvor ben- og takredskaber med udskårne motiver er bevaret ... Læs mere om Schweiz' forhistorie.

Historie

I 100-tallet f.v.t. trængte de keltiske helvetiere ned i det nuværende Schweiz; de latinske navn for området, Helvetia, stammer fra dem. Læs mere om Schweiz' historie.

Læs mere i Lex

Europas lande

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.