Det altdominerende og officielle sprog i Japan er japansk, der tales af ca. 99 % af befolkningen. Standardsproget, hyōjungo, der bruges i medierne og i skolerne, er baseret på Tokyo-dialekten, men der er stadig markant dialektal variation på tværs af landet. Kansai-dialekterne, der tales i Osaka, Kyoto og Kobe, nyder også en vis prestige grundet regionens vigtige økonomiske og kulturhistoriske rolle.
Foruden japansk findes der også en række minoritetssprog i Japan. På den nordlige ø Hokkaido findes sproget ainu, der taltes af ainuerne, en af Japans oprindelige befolkningsgrupper. Grundet den japanske stats assimilationspolitik og vedvarende diskrimination fra etniske japanere forsvandt ainu-sproget fra daglig brug i løbet af 1900-tallet. I de senere år har der været en målrettet indsats for at revitalisere sproget – nu også med støtte fra den japanske stat, der officielt anerkendte sproget i 2019 – men da der antageligvis ikke længere er nogen mennesker tilbage, der har ainu som modersmål, er sproget de facto uddødt.
På Ryukyu-øerne (også kendt som Okinawa) i det sydligste Japan tales ryukyu-sprogene. Efter Japan annekterede Ryukyu-kongeriget i 1872, blev ryukyu-sprogene af ideologiske årsager betragtet som dialekter af japansk og ikke som selvstændige sprog. Denne opfattelse var udbredt i det meste af det 1900-tallet – også blandt sprogforskere – og det er kun inden for de seneste årtier, at ryukyu-sprogene er blevet bredt anerkendt som en gruppe af særegne sprog og ikke bare en gruppe dialekter. Ryukyu-sprogene er ikke bare gensidigt uforståelige med japansk, men også indbyrdes uforståelige, hvorfor de betragtes som forskellige sprog. Udbredelsen af japansk som standardsprog har betydet, at de fleste ryukyu-sprog i dag er truede.
Foruden oprindelige sprog som ainu og ryukyu findes der i Japan også en række andre minoritetssprog som resultat af indvandring og migrantarbejde. I denne sammenhæng er de to største minoritetssprog kinesisk og koreansk, men i nyere tid er også sprog som vietnamesisk, tagalog og portugisisk kommet til; sidstnævnte som resultat af immigration af brasilianere med japansk baggrund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.