Haag

Byens ældste del har bevaret den middelalderlige byplan med den lille sø De Vijver som centrum. Her ligger grevernes residens Binnenhof med rigt udsmykkede sale fra 1200-1700-t., bygningerne huser bl.a. parlamentet.

De sengotiske kirker Grote Kerk og Kloosterkerk er fra ca. 1400, mens Nieuwe Kerk i renæssancestil er fra 1600-t.; rådhuset fra 1565 er bygget i ungrenæssance. I Haag ligger også det kongelige lystslot Huis ten Bos fra 1645, udvidet i 1700-t., og Fredspaladset (1909-13), der rummer Den Internationale Domstol.

Blandt Haags mange museer kan fremhæves Mauritshuis, som rummer en af verdens fineste kunstsamlinger af især nederlandske malerier fra 1600-t., Bredius- og Mesdag-museet samt Gemeentemuseum med kunst fra 1800- og 1900-t., især af Haag-skolens malere og Piet Mondrian; museets tilbygning fra 1935 af H.P. Berlage er et eksempel på den hollandske funktionalisme, som ses mange steder i byen.

Også Gerrit Rietveld, J.J.P. Oud (Shellbygningen, 1942, Nederlands Congresgebouw, 1969), Marcel Breuer (USA's ambassade, 1957) og Aldo van Eyck har sat præg på byens arkitektur. I Haag findes desuden den kongelige møntsamling og miniaturebyen Madurodam.

I 1200-t. anlagde greven af Holland en borg på stedet, rundt om den opførtes forskellige bygninger, som tilsammen udgør Binnenhof. Indbyggerne fik på det tidspunkt visse rettigheder, selvom byen først fik stadsret i 1811.

Siden 1585 har Haag været sæde for Generalstaterne i De Forenede Nederlande, og i 1600- og 1700-t. blev byen et af Europas vigtigste diplomatiske centre.

I 1815 blev Haag Kongeriget Nederlandenes regeringsby, og den voksede stærkt i indbyggertal. Under 2. Verdenskrig befæstede tyske tropper byen, og den blev udsat for kraftige bombardementer.