Grønland

Indlandsisen har dækket Grønland i ca. 7 mio. år, men dens udbredelse har varieret på grund af skiftende istider og varmere mellemistider. Gletsjere og isstrømme fra Indlandsisen rækker ud mod havet og danner store isbjerge som ved Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt).

Smeltevand fra Indlandsisen, der samler sig i søer, er en vigtig del af vandforsyningen til byer og bygder, og i de store byer bliver vand fra elve og søer også brugt til vandkraft.

Indlandsisen har længe været genstand for internationale forskeres interesse, og koblingen mellem øget afsmeltning og den globale opvarmning har kun styrket interessen. Siden år 2000 er massetabet fra Indlandsisen vokset, og i perioden 2010 til 2020 mistede Indlandsisen i gennemsnit 240±60 km³ is årligt, hvilket svarer til en global havspejlsstigning på 0,7 mm om året.

Grønland har en lang dannelseshistorie, som omfatter stort set alle typer af geologiske processer gennem hele Jordens geologiske historie. Fra sprækker i det sammenhængende superkontinent Pangæa for 175 mio. år siden til gigantiske lag af lava fra Jordens indre for 10 mio. år siden, som har dannet et op til 7 km tykt basaltlag.

Grønland har store forekomster af sjældne jordartsmetaller og mineralske råstoffer. Der er gjort flere forsøg på råstofudvinding i Grønland, men det er til dato kryolitminen i Ivittuut, der har været den største minesucces.

De dyrearter, der lever i Grønland, er tilpasset ekstreme livsbetingelser. Det arktiske klima byder på meget lave temperaturer, langvarigt sne- og isdække og perioder med midnatssol eller polarmørke.

Der er isbjørne og moskusokser i dele af Grønland, men det er især livet ved og i havet, der har givet inuit naturens gaver og dermed deres livsgrundlag: hvaler, sæler, fisk og rejer.

De første mennesker indvandrede til landet fra Sibirien, Alaska og arktisk Canada for ca. 4.500 år siden. Siden ankom islandske vikinger, der bosatte sig som bønder i sydvest og indførte navnet Grønland. I slutningen af 1100-tallet indvandrede inuit fra Alaska til Grønland og lagde grund til nutidens befolkning.

I den nordiske opfattelse var Grønland en del af riget, og derfor ankom i 1721 missionæren Hans Egede, støttet af kong Frederik 4. og af norske handelsfolk. Dermed begyndte koloniseringen af Grønland med kristen mission og anlæggelse af handelssteder langs den grønlandske vestkyst.

Centralt for koloniprojektet var spæk fra inuits hval- og sælfangst. Oprindelig blev spækket brugt af familien og bopladsen, og fangsten var en vigtig del af inuits kultur. Nu blev spækket gjort til en vare og en del af en international handel.

I slutningen af 1800-tallet mistede markedet interessen for spæk; fiskeindustri skulle nu erstatte sælfangsten, og en massiv moderniseringsbølge efter dansk forbillede rullede ind over landet med fokus på udvikling af byerne. Der blev tilført store mængder dansk arbejdskraft til især byggeri, uddannelse og administration.

Daniseringen, som fordanskningen af Grønland blev kaldt, medførte forbedringer på nogle områder, men udløste også frustrationer, modstand og ønske om løsrivelse. En grønlandisering spirede frem med større interesse for den traditionelle inuitkultur. Rockbandet Sume så dagens lys og vandt stor popularitet med sange på grønlandsk.

I 1979 førte en folkeafstemning til indførelse af hjemmestyre, og i 2009 fik Grønland Selvstyre, som omfatter de fleste interne anliggender og kan udstrækkes til fx selvstændigt politi, retsvæsen og grænsekontrol, mens bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke er omfattet, idet det stadig hører under det samlede Rigsfællesskab.

Grønland er administrativt opdelt i fem storkommuner, der indeholder i alt 17 byer og 54 bygder spredt over et enormt geografisk område.

Der er ikke vejforbindelser mellem bostederne, så transport foregår ved sejlads og flyvning og nogle steder med snescooter. I Nord- og Østgrønland benyttes også hundeslæde. De lange afstande og småt befolkede bosteder betyder, at Grønland er præget af såkaldte ødriftssamfund, hvor de enkelte bosteder er nødsagede til at være selvforsynende med alle samfundsmæssige funktioner, såsom elektricitet, skole, sundhedsvæsen, indkøbsmuligheder m.m.

Politisk prioriteres det at have et velfærdssamfund kombineret med fortsat spredt bosætning uden for byerne. Som oftest er der ikke markedsgrundlag for private virksomheder i de små bosteder, hvorfor mange ydelser leveres af det offentlige.

Grønland har altid været genstand for opmærksomhed udefra. Danskerne har sat deres tydelige spor, men også amerikanerne har haft stor indflydelse. Under og efter 2. Verdenskrig, hvor Danmark var besat af Tyskland, etablerede USA en række militære faciliteter og havde tusindvis af soldater i Grønland.

I dag rettes der i den globale klimadebat fokus mod afsmeltningen af den grønlandske Indlandsis, og Grønlands placering og ressourcer er centrale i flere nationers geopolitiske ambitioner for Arktis. Fremover vil den globale interesse for Grønland kun forstærkes.

Globaliseringen sker samtidig med en fornyet interesse for den traditionelle kultur. Det kommer fx til udtryk i den grønlandske kunst og kultur. Den traditionelle trommedans og -sang har således genvundet stor popularitet og er optaget på UNESCOs verdensarvsliste for immateriel kulturarv, mens der i den nyere billedkunst kan ses bevægelser væk fra den nationale fortælling. Kombinationen ses fx i grønlandsk mode og design.

Hvor der tidligere primært blev skabt produkter, som refererede til grønlandsk kultur, vendes blikket nu mod mere globale strømninger – samtidig med brug af inuits traditionelle symboler.

• Grønlands natur og landskab
• Grønlands historie
• Grønlandsk kultur
• bosætning i Grønland
• Grønlands samfundsforhold
• Erfalasorput, Grønlands flag
• Grønlands våben