Dublin

Dublin er Irlands hovedstad og landets eneste storby; den ligger på østkysten ved Liffeys udmunding i Dublin Bay. Det samlede storbyområde (county) er 922 km² med 1,9 mio. indbyggere (2016) i Greater Dublin Area.

Service og handel er byens hovederhverv; hen ved halvdelen af landets udenrigshandel håndteres af havnen. Desuden rummer byen en stor offentlig administration. Irlands største private virksomhed og eksportør, bryggeriet Guinness, er et blandt flere bryggerier i Dublin, der også har whisky-destillerier samt fødevare- og tekstilfabrikker.

Det gamle Dublin, der ligger langs Liffey og er afgrænset af en ringvej og to store kanaler med forbindelse til Vestirland, har en lav bebyggelse med huse af røde mursten og grå sandsten. Bydelen indgår i et koncentreret cityområde med store monumentalbygninger og ældre victorianske markeder. Karakteristisk er de mange pubber, ofte med levende irsk folkemusik, de mange tårne og kupler, kunstværker i gaderne og de talrige, smukke gadedøre i stærke farver. Især syd for Liffey ligger offentlige monumentalbygninger tæt: Leinster House med bl.a. Irlands parlament, National Library, National Gallery og National Museum. Desuden Trinity College, Bank of Ireland, Dublin Castle (nu rådhus) og de protestantiske katedraler, Christ Church og St. Patrick's. Mod syd ligger det nyere University College Dublin og længere mod vest Guinness' store bryggeri, Royal Hospital (nu kunstmuseum) og Kilmanhaim-fængslet. Nord for floden ligger bl.a. Custom House (1792) og ved kajen domhuset Four Courts (1786) samt den katolske provisoriske St. Mary's Cathedral og mange forfaldne og forslummede beboelseshuse fra 1700-tallet.

Der findes kun få offentlige monumentalbygninger fra 1800-tallet; men brede boulevarder og gader, de mange broer over Liffey samt byens jernbaner, stationer og kanaler vidner om århundredets store transportudbygninger. Den elektriske hurtigbane DART fra Howth gennem Dublin til Bray er dog fra 1983. Byen er i gang med et større metroprojekt, Luas, af letbaner/sporvogne. De første spor blev lagt i 2001, og de første linjer åbnede i 2004.

Desuden rummer Dublin meget store forretnings- og industribygninger. Helt nye amerikanskinspirerede indkøbscentre findes i forstæderne og i satellitbyer. I Dún Laoghaire (tidligere Kingstown) syd for Dublin er anlagt en havn til afløsning af den gamle ved Liffey. Dublins internationale lufthavn ligger 11 km nord for centrum.

Dublin har mange parker, størst er Phoenix Park mod vest med bl.a. præsidentbolig, statuer og kirkegård med irske heltegrave. Efter Irlands selvstændighed 1919 har mange gader og pladser fået nye navne, oftest tilknyttet frihedskampen.

Tiden efter 2. Verdenskrig har ændret Dublin radikalt. Kommunen foretog omfattende saneringer fulgt af udflytninger til massivt og monotont højhus- og parcelhusbyggeri i forstæderne, bl.a. i Ballymun; senere opførtes boligkvarterer af bedre kvalitet, ligesom der i de indre byområder er indrettet en del genhusningsboliger. En meget omstridt Corporation Hall til kommunens administration på Wood Quay skjuler det område, som Dublins største vikingeboplads har ligget på.