.
Licens: Brukerspesifisert

Bukarest er Rumæniens hovedstad og største by beliggende på Den Valakiske Slette ved floden Dâmboviţa. Byen udgør med forstæder en administrativ enhed af samme navn med i alt ca. 2,2 millioner indbyggere (2020).

Faktaboks

Også kendt som

Bucureşti, byens navn på rumænsk

Bybillede, folkeliv og erhverv

Bukarest er Rumæniens økonomiske, administrative og kulturelle centrum med en indre by, der er præget af brede boulevarder og moderne byggeri. Foruden administrationsbygninger rummer Bukarest talrige højere læreanstalter, bl.a. et universitet fra 1864 samt en række museer, teatre og kirker. Bukarests gamle bygninger er delvis blevet restaureret af staten, af private eller af udenlandske ejere. Byens nye overklasse bygger luksusvillaer i de kvarterer, der var forbeholdt den tidligere kommunistiske elite.

Stigende privat handel med alt fra luksusvarebutikker og caféer til små kiosker og loppemarkeder har omformet byen fra det grå og ensformige til det livlige og kaotiske. Dog har en ukontrolleret tilflytning, en forfalden infrastruktur og en stærkt øget bilkørsel skabt trafikale problemer, ligesom byen præges af arkitektonisk uorden og hærges af kriminalitet.

En omfattende industri har til huse i byens udkant. Der forarbejdes metal og fremstilles bl.a. dieselmotorer, kemiske produkter, papir, elektronik, tekstiler og madvarer.

Infrastruktur

Byen har et stort net af undergrundsbaner, der har været under stadig udbygning siden indvielsen i 1979. Senest åbnede en femte linje (M5) i 2020, og flere nye stationer blev åbnet på linjen M4 i 2023. Der foretages i gennemsnit 720.000 passagerrejser med undergrundsbanen på hverdage (2018).

Bukarests historie

Den første omtale af Bukarest er fra 1459, da den valakiske fyrste Vlad Ţepes (Vlad Spidderen) byggede en fæstning som forsvar imod tyrkiske angreb. Efter den tyrkiske erobring blev Bukarest Valakiets fyrsteresidens i 1659. I 1859, da provinserne Valakiet og Moldavien blev forenet til det nydannede Rumænien, blev Bukarest hovedstad og havde på det tidspunkt 142.000 indbyggere.

Den danske forfatter Kristoffer Nyrop besøgte Bukarest i 1880 erne og beskrev i bogen Romanske Mosaikker byen som en gruppe sammenvoksede landsbyer, der uden for hovedgaden Calea Victoriei var præget af fattigdom og elendighed.

I mellemkrigstiden voksede Bukarest som landets industrielle og administrative centrum, og en stor del af handelen blev drevet af byens jødiske mindretal. Talrige kulturtilbud, et mildt klima, parker samt luksusvillaer og palæer gjorde byen kendt som "Balkans Paris".

Under 2. Verdenskrig blev Bukarest udsat for de allieredes bombardementer og senere for de tyske troppers rasering under deres tilbagetrækning.

I den kommunistiske periode blev byen genopbygget med store fabrikker og monumental stalinistisk "lagkage-arkitektur". Sigøjnerkvarterer blev revet ned, og der blev opført store boligkvarterer med hundredvis af boligblokke, ligesom befolkningen blev forøget, for at den rumænske industri kunne forsynes med arbejdskraft. Under Nicolae Ceauşescus regime blev Bukarest landets politiske centrum. I 1977 blev byen ramt af et alvorligt jordskælv, der dræbte 1.300 mennesker og ødelagde et stort antal bygninger, hovedsagelig gammelt byggeri i byens centrum.

I 1984 iværksatte Ceauşescu et projekt, der skulle udslette det tilbageblevne af det gamle Bukarest til fordel for et socialistisk inspireret bycentrum. En femtedel af byens bebyggede areal blev revet ned, og flere monumentale bygningsprojekter blev påbegyndt; tusindvis af boliger og 40 ortodokse kirker måtte vige pladsen for de store palæer, ministerier, luksuslejligheder til partifunktionærer og brede boulevarder til parader samt et gigantisk palads til Ceauşescu, "Folkets Hus"; det omstridte bygningsværk, der med sine 1.500 rum er verdens næststørste, huser siden 1994 Rumæniens parlament.

Seværdigheder i Bukarest

Parker

Cismigiu parken, der er anlagt i 1847, er den største park i centrum af hovedstaden. En kilde skabte en sø hvoromkring parken er anlagt. Eksotiske buske og træer giver området et præg af oase. Parken var med til at skabe en rumænsk national identitet bl.a. med Skribenternes Alle, hvor statuer af de 12 mest berømte rumænske digtere kan ses. Et monument er rejst til minde om de franske soldater, der hjalp Rumænien i første verdenskrig. Et andet monument er rejst for at ære de amerikanske soldater, der omkom i landet under anden verdenskrig.

Herastrau parken der ligger i den nordlige udkant af Bukarest er med sine 187 hektarer Europas største bypark. Den kaldes også Kong Michael I parken og er anlagt i 1936 omkring søen Herastrau. I parken ligger Rumæniens berømte landsbymuseum (Muzeul National al Satului Dimitrie Gusti).

Blandt Bukarests andre parker er Parcul Izvor (parken ved kilden), Parcul Carol og Parcul Tineretului (ungdommens park).

Pladser og paladser

Det mest centrale torv i Bukarest er Piata Romana, hvor to store boulevarder krydser hinanden. Frem til 2010 stod her en statue af den Capitolske Ulvinde på pladsen. Nu er monumentet flyttet til I C Bratianu Boulevarden. På Piata Romana foregik nogle af de dramatiske begivenheder i december 1989.

Den rumænske regering har hovedsæde i et palads (Palatul Victoria) på Victoria pladsen. Paladset er en nyere betonbygning, hvor Centralkomiteen havde sit hovedkvarter i kommunisttiden. Ceausescu holdt sin sidste tale den 21. december 1989 fra balkonen på bygningen og han flygtede i helikopter fra taget på samme bygning den 22.december. Og det er på Victoria pladsen rumænerne samles, når de protesterer mod den siddende regering.

Den rumænske præsident residerer i det tidligere kongeslot Cotroceni, som Kong Carol I byggede i 1895 efter at have fjernet et gammelt kloster. I kommunisttiden benyttedes Cotroceni som Ungkommunisterne hovedkvarter (Palatul Pionierilor).

Det rumænske parlament ligger ved Parcul Izvor og er en af verdens største bygninger, også kaldet Folkets Hus. Ceausescu nedrev hele kvarterer ved Piata Uniri (foreningspladsen) i slutfirserne for at bygge det enorme palads, som han ikke nåede at flytte ind i før han blev styrtet i december 1989. Foruden parlamentet rummer paladset også et museum for moderne kunst og et museum, der viser parlamentets historie.

Som nabo til Parlaments Paladset ligger Catedrala Nationala (den ortodokse nationalkatedral), som blev indviet i 2018. Det er en af verdens største ortodokse kirker og er opfyldelsen af kirkens mere end 100 år gamle drøm, der skal minde rumænerne om foreningen af de to fyrstedømmer Moldavien og Valakiet.

Midt i Bukarest ligger Rumæniens flotteste koncerthus, Athenæum (Ateneul Roman) bygget i 1888 i nyklassicistisk stil. Rumæniens nationalkomponist George Enescu dirigerede i flere omgange her.

I hovedstadens gamle bydel ligger en af byens flotteste bygninger CEC Paladset, som er opført i slutningen af 1800 tallet i nyklassicistisk (historicistisk) stil. Det er i dag hovedsæde for banken CEC (Casa de Economii si Consemnatiuni).

I den nordlige udkant af Bukarest byggede det kommunistiske styre i 1950 erne et enormt betonhus, Casa Scinteii. Huset er bygget i stalinistisk futuristisk stil. Det var Stalins gave til Rumænien. Herfra udgav regimet Rumæniens største avis Scintei (gnisten). Efter 1989 er huset stadig et pressehus, men nu benævnt Den Frie Presses Hus.

Hoteller

Bukarest kendteste hotel hedder Athena Palace Hotel (Senere omdøbt til Intercontinental Athene Palace Hotel). I mellemkrigstiden og under Anden Verdenskrig flokkedes spioner og agenter i hotellet.

I 1970 fik hotel Athena Palace konkurrence fra Hotel Intercontinental placeret tæt på universitetet. Hotellet var i lang tid den højeste bygning i Bukarest med 22 etager. Nu er hotellet omdøbt til Grand Hotel.

Efter december omvæltningen rykkede amerikanske og europæiske hotelkæder som Sheraton, Radisson, Holiday Inn m.fl. ind i Bukarest.

Lokalpolitik og Administration

Bukarest styres af en overborgmester samt af seks sektorborgmestre i hver af hovedstadens seks sektorer. Overborgmesteren (Primar General) leder Generalrådet (Consiliu General) der består af 55 folkevalgte politikere. Sektorrådene består af 25 folkevalgte og ledes af en sektorborgmester. De folkevalgte vælges for fire år ad gangen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig