Budapest

Budapests bybillede og bygningshistorie er præget af, at byen var den anden hovedby i det østrig-ungarske dobbeltmonarki 1867-1920, og at den på få kvarterer nær er en relativt ung hovedstad. De terrængivne forskelle på det kuperede Buda og det sletteprægede Pest har sat sig spor i byplanerne.

Den gamle bydel domineres af to høje med smalle og slyngede gader: Gellértbjerget med Citadellet (1848-1849) og Borghøjen med Budaslottet, Fiskerbastionen (1901-1905) og den gotiske Matthiaskirke, der påbegyndtes i 1200-tallet og bl.a. har fungeret som kroningskirke for ungarske konger.

Det middelalderlige Budaslot er ombygget og udvidet mange gange og fremtræder som et mægtigt bygningsanlæg i barok stil med en over 300 m lang facade mod Donau.

Højenes strategiske placering medførte store ødelæggelser under 2. Verdenskrig, men området restaureredes 1954-1968. Det klassicistiske Sándorslot blev restaureret i 1980'erne og 1990'erne, og siden 2002 er Sándorslottet ministerpræsidentens residens. Langs Budas Donaubred løber corsoen med en række termalbade og det berømte Hotel Gellért fra 1880'erne.

Pest er den centrale bydel, afgrænset af store ringgader med monumentale jernbanestationer fra 1800-tallet. Den domineres af lange, lige boulevarder og trafikale hovedstrøg fra udkanten ind mod Donau, hvor de ad broerne over floden mod vest fortsætter på Budasiden.

Fra den østrig-ungarske periode stammer en lang række bygninger af officiel karakter, bl.a. nationalmuseet i klassicistisk stil (1837-1847), den 268 m lange parlamentsbygning ved Donaus Pestbred, opført 1885-1902 af Imre Steindl i nygotisk stil, Sankt Stefansbasilikaen i klassicisme og nyrenæssance (1851-1905), kunstmuseet i eklektisk stil (åbnet 1906) samt store bolig- og forretningskvarterer.

Pests centrale bykerne, der strækker sig fra boulevarden Erzsébet körút mod Donau, er vestlig i sin karakter, idet de mange store hovedstrøg, forretningsgader, pladser og torve minder om Wien, Berlin og Paris. Siden omvæltningerne i 1989 og åbningen mod Vest har de store hovedstrøg været domineret af udenlandske mærkevarebutikker.

Heltepladsen med Tusindårsmonumentet og Den Ukendte Soldats Grav ved byparken i Pest blev ligesom andre monumenter og bygninger opført ved fejringen i 1896 af tusindåret for Ungarns grundlæggelse.

Museerne og seværdighederne understreger Budapests betydning som en vigtig kulturby i Østeuropa: Nationalmuseet med betydelige historiske samlinger, bl.a. kronregalierne med Stefanskronen, det righoldige kunstmuseum, der rummer betydelige værker af europæiske kunstnere, nationalgalleriet med ungarsk kunst, Det Jødiske Museum, operaen og musikakademiet.

En vigtig del af kulturlivet i Budapest er musikken, der spænder fra sigøjnermusik over komponisterne Franz Liszt, Zoltán Kodály og Béla Bartók til jazz og rockmusik.

Turisme er af stigende betydning. Budapests placering som Ungarns centrale trafikknudepunkt har efter omvæltningerne medført store problemer, idet byens broer, gader og veje ikke har haft kapacitet til den kraftige forøgelse af privatbilismen efter 1990, hvilket bl.a. har medført en betydelig forøgelse af forureningen på trods af bestræbelser på begrænsning.

Det offentlige trafiksystem, der hidtil har været baseret på sporvogne, busser, nærbane og et af Europas ældste metrosystemer (1896), blev fornyet 1996 og 2003.

• Aquincum
• Budapests historie
• Europas hovedstæder