Israelske bosættelser
Lyserødt: Palæstinensisk selvstyreområde med israelsk militær kontrol.(Område B)
Hvidt: Israelsk militært lukket område.(Område C)
Lilla: Israelske bosættelser.
Lyslilla: Bosættelses kommunale områder.
Veje:
Skarp optrukken Grå: Forbudt eller begrænset tilladelse for palæstinensiske køretøjer.
Israelske bosættelser er en term, der anvendes om samfund beboet af israelere på de område, som blev erobret af Israel i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967. Disse landområder gælder:
- Vestbredden, som dels er under israelsk militær kontrol, dels under palæstinensisk selvstyre-kontrol.[1]
- Østjerusalem, som blev inkorporeret inden for Jerusalems kommunegrænser, selvom denne de jure anneksion under Jerusalem-Loven ikke er anerkendt af store dele af det internationale samfund.[2][3]
- Golanhøjderne, som – i henhold til Golanhøjde-Loven vedtaget i Knesset i 1981 – er under israelsk civil kontrol.[4] Selvom loven ikke direkte anvender termen "anneksion", så bliver det, af det mest af det internationale samfund, opfattet som en de facto anneksion af Golanhøjderne.[5]
- Sinai-halvøen, hvor der tidligere eksisterede 18 israelske bosættelser, der dog alle er blevet forladt i forbindelse med Israels tilbagetrækning fra Sinai-halvøen i 1981.
- Gaza-striben, hvor der tidligere eksisterede 21 israelske bosættelser, som dog alle er blevet forladt i forbindelse med Israels tilbagetrækning fra Gaza-striben i 2005.
Israelsk politik over for disse bosættelser har gået fra aktiv opbakning til fjernelse med magt, og deres fortsatte eksistens og status siden 1970'erne er et af de kontroversielle emner i den arabisk-Israelske konflikt. Ikke mindst Hebron har været genstand for optrapning af konflikten.[6]
International ret og de israelsk bosættelser
[redigér | rediger kildetekst]En række internationale organisationer – herunder De Forenede Nationer og Den Europæiske Union – har karakteriseret de israelske bosættelser som et brud på "folkeret". Andre – heriblandt Israel – betragter ikke bosættelserne som et brud på folkeretten.
Ligeledes har diverse NGO'er forskellige meninger på, hvorvidt bosættelserne er lovlige eller ej. Således karakteriserer bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch bosættelserne som værende et brud på "folkeret", mens bl.a. ADL er uenige i denne karakterisering.
USA har gennem årene haft skiftende betragtninger i forhold til lovligheden af de israelske bosættelser. I november 2019 erklærede USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, at de israelske bosættelser på Vestbredden ikke nødvendigvis var i strid med folkeretten.[7] Trump-administrationen havde forinden dette – i marts 2019 – anerkendt Israels de facto annektering af Golanhøjderne, ligesom Trump – i december 2017 – anerkendte Jerusalem som værende Israels hovedstad.[8][9]
Argument for at bosættelser er ulovlige
[redigér | rediger kildetekst]Efter Seksdageskrigen i 1967 skrev Theodor Meron, en juridisk rådgiver i det israelske udenrigsministerium, et hemmeligt notat til den daværende israelske premierminister, Levi Eshkol, hvori han konkluderede, at israelske bosættelser på Vestbredden ville være i strid med Den Fjerde Geneve-konventionen.[10] Eshkol overvejede på daværende tidspunkt at oprette en bosættelse ved Kfar Etzion, hvilket var beliggende på Vestbredden mellem Jerusalem og Hebron. Notatet, indeholdende Merons juridiske udlægning, blev aldrig offentliggjort, og Eshkol valgt at modsætte sig dette og oprette en israelske bosættelse ved Kfar Etzion.[11]
I 2004 udgav Den Internationale Domstol (ICJ) sin rådgivende mening om lovligheden af de israelske bosættelser. Heri fastlagde ICJ, at Israel overtrådte folkeretten ved at etablere bosættelser i de besatte områder. Ligeledes gav ICJ også udtryk for, at Israel - i forbindelse med deres kontrol og administration af de besatte områder - overtrådte basale menneskerettigheder ved at hindre bevægelsesfrihed og indbyggernes ret til arbejde, sundhed, uddannelse og en passende levestandard.[12]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- FN's Sikkerhedsråds resolution 446, vedtaget den 22. marts 1979, vedrørte spørgsmålet om israelske bosættelser i de "arabiske territorier, der er besat af Israel siden 1967, inklusive Jerusalem".[13]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ *"Israel, the homeland of the Jews, was established in Palestine in 1948. The Palestine Liberation Organization, under Yasir Arafat, is committed to establishing a Palestinian state, which would include territory on the West Bank and Gaza Strip now partially occupied by Israel." Palestine, The New Dictionary of Cultural Literacy, Third Edition. 2002.
"Though Israeli forces withdrew from Nablus and parts of Ramallah on Sunday, traversing war-torn West Bank territory still under partial occupation makes for a difficult trip to school." Taylor, Catherine. "Palestinian schools hit hard by conflict", Christian Science Monitor, 23. april 2002.
- "Though under partial occupation, Palestinian society is one of the more democratic Arab societies today." Mohammed, Mima. "Palestinian Awareness Month aims to educate Stanford students" Arkiveret 16. marts 2008 hos Wayback Machine, Stanford Daily, 20. april 2006.
- "The IDF would continue with its partial occupation of the West Bank and incursions in the Gaza Strip." "Chronological Review of Events Relating to the Question of Palestine" Arkiveret 27. marts 2008 hos Wayback Machine, Monthly Media Monitoring Review, UNISPAL, Division for Palestinian Rights, March 2003.
- ^ BBC NEWS | In Depth | Israel and the Palestinians | issues | Jerusalem: Crucible of the conflict
- ^ B'Tselem – East Jerusalem
- ^ Golanhøjde-loven fra 1981
- ^ Thomas M. Wilson og Hastings Donnan (ed.). A Companion to Border Studies. John Wiley & Sons. Side 307–308. ISBN 978-1-118-25525-4.
- ^ Israels dobbelte virkelighed på Vestbredden¨¨. Kristeligt Dagblad, 6. januar 2017
- ^ USA accepterer Israels bosættelser på Vestbredden, Kristeligt Dagblad, 18. november 2019
- ^ "Trump formally recognises Israeli sovereignty over Golan Heights" (Al-Jazeera, d. 25 marts 2019)
- ^ "Statement by President Trump on Jerusalem Arkiveret 21. december 2020 hos Wayback Machine" (Det Hvide Hus, d. 6. december, 2017)
- ^ "The Accidental Empire". New York: Times Books, Henry Holt and Company, 2006. side 99.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. november 2020. Hentet 14. december 2019.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2010. Hentet 14. december 2019.
- ^ United Nations Security Council Resolution 446. 22 March 1979