Beskyttelse af whistleblowere

Ulovlige handlinger og retsmisbrug kan forekomme i enhver organisation, uanset om den er privat eller offentlig, stor eller lille. De kan antage mange former som f.eks. korruption, svig, virksomheders uredelighed eller forsømmelse. Og hvis de ikke håndteres, kan det medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser.

Personer, der arbejder for en organisation eller er i kontakt med en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til sådanne hændelser, og er derfor i en privilegeret position i forhold til at underrette dem, der kan løse problemet.

Whistleblowere, dvs. personer, der indberetter (inden for den pågældende organisation eller til en ekstern myndighed) eller offentliggør (offentlige) oplysninger indhentet i forbindelse med forretningsrelaterede anliggender, bidrager til at forebygge skader og afsløre trusler mod eller forhold til skade for offentlighedens interesser, som ellers ville forblive skjult.

På europæisk og nationalt plan er beskyttelsen af whistleblowere imidlertid ulige og fragmenteret. Som følge heraf afskrækkes whistleblowere ofte fra at indberette deres bekymringer af frygt for repressalier.

Af disse grunde fremlagde Europa-Kommissionen den 23. april 2018 en pakke af initiativer, herunder et forslag til direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og en meddelelse, om fastlæggelse af en omfattende retlig ramme til beskyttelse af whistleblowere med henblik på at beskytte offentlighedens interesser på europæisk plan, etablering af let tilgængelige indberetningskanaler, understregning af forpligtelsen til at bevare fortrolighed og forbuddet mod repressalier mod whistleblowere og indføring af målrettede beskyttelsesforanstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, blev vedtaget den 23. oktober 2019 og trådte i kraft den 16. december 2019. Medlemslandene har indtil den 17. december 2021 til at gennemføre direktivet i national ret.