GEUS

Should the Petermann Glacier be reclassified as an ice stream? 🧊 🤔 In a new review paper outlining what we know about this giant river of ice that recently attracted some attention as it lost a Copenhagen sized block of ice, the authors suggest reclassifying the glacier to an ice stream to better reflect the apparent dynamics in modelling. The Petermann Glacier plays a key role in modulating ice export from the Greenland Ice Sheet, and its future stability has major implications for sea level rise. 🌊 In the review, the authors synthesize recent advances in understanding the glacier’s dynamics across three critical interfaces. ”Over the past decade we have made tremendous progress in understanding Petermann Glacier at the ice-bed, ice-ocean and ice-atmosphere boundaries through both, increased observational data and advances in ice sheet modelling,” says Dominik Fahrner, Postdoc here at GEUS and first author of the article. The article is published in Science Advances: https://lnkd.in/eFH6YJ_8 It is titled ‘Petermann Glacier on the brink: Progress, challenges and insights’ and is by Dominik Fahrner, William Colgan, Joseph MacGregor, Peter Washam, Anja Løkkegaard, and Shfaqat Abbas Khan. Apart from presenting current knowledge, the review shines a light on the current knowledge gaps, and the authors set the stage for future research by presenting a wish list for the data they find will help close these: ➡️ In situ atmospheric monitoring. This would allow for more accurate assessments of surface melting and mass balance, and it would also serve the purpose of model validation. ➡️ Continued monitoring of oceanographic properties in the Petermann Fjord. The data would improve modelling of the relationships between the ice flow, the atmospheric conditions and of course the fjord circulation. ➡️ The third one is less specific on the ‘how’ but the ‘what’ is clear; better knowledge of the geology and bedrock typography beneath the ice. A more complete map of the geology would help minimize uncertainties regarding the basal thermal state and geothermal heat flow. “As part of the Center for Ice Sheet and Sea Level Prediction, CISP, we established a network of GPS stations on Petermann Glacier in 2025 to improve our knowledge of its ice dynamics in a changing climate. In light of the recent calving event at Petermann Glacier, it is important that we continue our efforts to monitor the glacier, collect observational data, and improve numerical modelling. As we see from the publication, Petermann Glacier has seen increased research interest over the past years, so we are looking forward to new science and are open to discuss potential collaborations. “ On CISP: https://cisp.dtu.dk/ funded by Novo Nordisk Foundation. On the recent iceberg: https://lnkd.in/eM5gDwzc 📷 1: Petermann Glacier. (Dominik Fahrner) 📷 2: Dominik Fahrner on the Petermann Glacier during fieldwork. (Henrik Spanggård.)

Der er mange gode grunde til at hoppe forbi www.dr.dk og se Dyrenes Danmark (fordi natur!) og mere præcist tage et kig på afsnittet ‘Naturens skjulte stemmer’. Her fortæller en af vores seismologer, Trine Dahl-Jensen, nemlig om nogle af de lyde, som kommer fra selve Jorden – og om seismograferne, som lytter til de lyde 24/7 hele året rundt.👂🌍  En af seismograferne er placeret i Mønsted Kalkgruber cirka midt mellem Viborg og Skive. Der står den ifølge Trine Dahl-Jensen perfekt, langt nede under jordens overflade, hvor der er dejligt stille og ingen vind eller larm. Og den kan høre næsten alt … inklusive ‘Jordens kammertone’ 🎼 og det fænomen, som kaldes tidejord, hvor Jorden faktisk buler og løfter sig helt op til 37 centimeter!      Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om alt det, så kan programmet ses her:  🌿 https://lnkd.in/eGBtGnZK (optagelserne fra kalkgruben er i slutningen af programmet) 📈 Læs mere om vores arbejde med at overvåge seismisk aktivitet https://lnkd.in/dtzWTJYa #seismograf #seismik #jordenskammertone #kalkmine Foto: Screenshot fra DR - Danmarks Radio's program Dyrenes Danmark.

It was a delight to host the EMODnet-Geology project meeting in the beautiful setting of Eigtveds Pakhus in Copenhagen in June. 🌊 🪸 🪨 Over three productive days more than 60 experts from 31 organisations across 29 European countries gathered to review project progress, technical sessions, and for discussions on future collaboration. The meeting also placed emphasis on collaboration and user needs. The participation of ICES - International Council for the Exploration of the Sea, SUBNORDICA ERC SyG (Aarhus University, Denmark), and GSEU - Geological Service for Europe, opened for future cooperation. “EMODnet Geology is progressing successfully in harmonizing marine geological data across the European seas and making them available for decision-makers, the industry, and research. A unique collaboration between academia and society. We are prepared to fulfil the vision of EMODnet Geology looking into the next decade,” says Jørgen O. Leth, Senior Advisor at our Near Surface Land and Marine Geology Department (SURFACE). Read more about EMODnet here: https://lnkd.in/dKW8Q2Sc The European Commission shared a news item on the meeting: https://lnkd.in/eFrWBMMr EMODnet Geology brings together data from national geological surveys and research organisations to deliver consistent, multi scale information on seabed geology, sediment distribution, coastal behaviour, geological events, mineral resources, and submerged landscapes. You can access the EMODnet Geology Map Viewer here: https://lnkd.in/eENnm-dj The visit also included a traditional post-meeting fieldtrip, this time to the UNESCO World Heritage site at Stevn Klint: https://stevnsklint.dk/en/ Thank you to all participants who contributed to keeping EMODnet Geology on track and making the meeting meaningful and interesting. Thank you to the EMODnet presenters, Simeon Archer-Rand, Mikkel Skovgaard Andersen, Nikolas Papadimitriou (Phd), Günay Çifci, Anxhela Dervishi, Markus Diesing, Paul Knutz, Thomas Vangkilde-Pedersen, Pedro Terrinha, Kristine Asch, Nicola Dakin and our collaborators Sebastian Valanko (ICES), Katrine Juul Andresen (Aarhus University). #MarineGeology #WeLoveData #EMOD

Vi leder efter en geofaglig medarbejder med kompetencer inden for GIS til arbejdet med Kongerigets Kontinentalsokkelprojekt. 👇 https://lnkd.in/epG6j8nU Vi søger en geofaglig medarbejder, som vil indgå i en arbejdsgruppe i GEUS, der skal levere geofaglig rådgivning til Kongerigets Kontinentalsokkelprojekt og indgå i internationale samarbejder og dialog med FN vedrørende Kongerigets kontinentalsokkelkrav. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Som vores nye kollega vil du få en central rolle i den geofaglige arbejdsgruppe omkring Kontinentalsokkelarbejdet. Kongeriget indleverede i årene 2012-2014 dokumentation for tre områder rundt om Grønland til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser, nedsat af FN (Commission on the Limits of the Continental Shelf, CLCS) https://lnkd.in/ejmTgwqG Se hjemmesiden her for mere information: https://a76.dk/ Kongeriget er nu i dialog med CLCS om det tekniske arbejde bag disse krav, og det er der, at du kommer ind. Du skal sætte dig ind i de geologiske og morfologiske processer på kontinentalsoklen og være med til at fortolke og fremlægge de indsamlede data for CLCS. Dit job vil i perioder være koncentreret om dette projekt, men du vil også få mulighed for at indgå i afdelingens øvrige arbejde. Du kan læse mere om vores arbejdskultur og om rekrutteringsprocessen her: https://lnkd.in/ez3qArNn Vi støtter Scholars at Risk, som er et internationalt netværk, der arbejder for at beskytte forfulgte forskere og advokere for akademisk frihed. #GISjob #a76

We are loking for a PhD within the field of seabed habitats. 🪸 🪨 Do you want to help develop the scientific basis for mapping, understanding and restoring seabed habitats in dynamic coastal and marine systems? 🌊 Then you might be just the person we are looking for: https://lnkd.in/eTwDGBaY 👈 We are looking for a dynamic and motivated PhD student to join our Department of Near Surface Land and Marine Geology (SURFACE) in Aarhus, Denmark, in collaboration with the Visual Analysis and Perception Lab, AAU at Aalborg University. The position is for a three-year period and is expected to start from 1 October 2026, or as soon as possible thereafter. In this PhD project, you will: - focus on seabed habitats in dynamic coastal and marine systems with the aim to improve our understanding of the diversity and dynamics of seabed substrates, sediments and boulder reefs in Danish waters. - analyse the spatial distribution, composition and dynamics of seabed substrates, sediments and boulder reefs. - develop conceptual models of the diversity and dynamics of boulder reefs. This knowledge can support planning and management of maritime activities, nature-based coastal protection, and nature protection, conservation and restoration. We expect applicants to hold a master’s degree, or expect to obtain one before employment, within computer vision, AI or a closely related fields, ideally in combination with a degree or experience within geoscience. If this job posting is not a perfect fit, kindly note we are also looking for a PhD within the field of seabed geomorphology: https://lnkd.in/eeNKkh9p We support Scholars at Risk, an international network aimed at protecting scholars and promoting academic freedom. #PhDPosition #PhDjob #WorkInAcademia #AcademicJobs #WorkInDenmark

Nyder du sommeren, men mangler noget at lave på de dage, hvor der er brug for lidt ro mellem aktiviteterne? Så kan du heldigvis udforske Danmarks geologi hjemme fra sofaen eller liggestolen. Vi udstiller nemlig en stor mængde undergrunds- og landskabsdata på vores interaktive kortportal: https://lnkd.in/eNNfGiCj På Danmarks geologiportal kan du gå på opdagelse i en del af vores store samling af data. Korttemaerne kan vises sammen med forskellige baggrundskort og hjælpelag, som f.eks. kystlinjer og terrænskygger. Du kan gå på opdagelse i: 🥛 Drikkevandets hårdhed (som er vist i eksemplet her) 🌎 Jordartskort 🗺️ Landskabskort ↕️ Redoxdybden 🪸 Havbundssedimenter 🧊 Israndslinjer og isafsmeltning 🪨 Danmarks undergrund ... og meget mere! Du kan også opleve diverse kort fra Det Danske Bassin og Den Danske Centralgrav. Det gælder f.eks. dybde til Top Kalk. God sommer og god opdagelseslyst. Figur: Udklip af Danmarks geologiportal med 'Drikkevandets hårdhed' slået til. (GEUS) #ViElskerData #ÅbenData #HvadSkalViLave

De færreste geologer går i felten med en forventning om at ende i Vogue. 💄💅 Alligevel er det præcis, hvad der er sket for vores emeritus og tidligere direktør Martin Ghisler. For at komme så langt skal vi først 60 år tilbage i tiden. I 1966 ankom han som nyuddannet geolog til Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. Fokus var på bjergarter, strukturer og mineralske råstoffer. Om at forstå det, der gemmer sig under vores fødder. Det var her, de dukkede op. Små røde korn i en ellers hvid og grå bjergart. Rubiner. I geologisk forstand er en rubin ikke bare en “smuk sten”. Det er resultatet af en meget specifik proces. Rubin er en variant af mineralet korund – aluminiumoxid. Når aluminium ophobes i undergrunden og udsættes for de rette tryk- og temperaturforhold, dannes korund. Tilsættes små mængder krom (op til ca. 3 %), får mineralet sin røde farve – og så kaldes det en rubin. Farven er ikke tilfældig. Jo mere krom, desto dybere rød. Hvis korunden er lyserød, kaldes den i stedet pink safir. Rubin kan desuden fluorescere rødt under ultraviolet lys – igen afhængigt af forholdet mellem krom og jern. Det lyder enkelt, men det er det ikke. For det kræver et helt særligt geologisk miljø. I Grønland findes rubiner blandt andet i bjergarten anorthosit. Her skal kemi, tryk og temperatur spille præcist sammen. Og så skal der gå tid. Ikke år. Ikke tusinder af år. Men millioner af år. For når en rubin i dag kan findes på overfladen, skyldes det, at geologiske processer over meget lang tid – ofte milliarder af år – har løftet bjergarterne op gennem jordskorpen, mens erosion har blotlagt dem. Det er derfor, man overhovedet kan være “heldig” at finde en. Ghislers fund i 1966 var begyndelsen. I årene 1970–73 blev der dokumenteret nye forekomster med større rubiner. Siden er de fundet flere steder i Vest- og Østgrønland, blandt andet ved Nuuk, Maniitsoq og Tasiilaq. Det, der startede som et feltfund, har udviklet sig over årtier – fra kortlægning og forskning til efterforskning og minedrift fra 2017 og videre til smykkesten på det internationale marked. Det er typisk viden, der bliver udfoldet i videnskabelige tidsskrifter/rapporter, nu også i Vogue Scandinavia ➡️ https://lnkd.in/eiWSejmZ (bag betalingsmur). Martin Ghisler har haft en lang karriere inden for geologiens verden. Fra 1966 til 1983 forsker, lærer og institutleder ved Københavns Universitet - University of Copenhagen. I 1984 direktør for GGU, som i 1995 blev fusioneret med DGU og blev til det GEUS, vi kender i dag. Her var Ghisler direktør fra 1999 til 2007. ➡️https://lnkd.in/exNX-jUe 📸 1. Martin Ghisler foran Rubinø i 1966. Foto: J. Bak, GEUS 2. Facetslebne rubiner (nr. 3 og 5 fra venstre) og pink safirer fra Aappaluttoq. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS, for True North Gems, 2007. 3. Rubinkrystaller, 2,8 x 4,2 cm. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. 4. Martins feltdagbog fra 1966. Foto: Hartmanns 5. Martin Ghisler i dag.

🤩 Hurra for en stor dag for dansk geologi! Molerklinterne ved Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur er nu optaget på UNESCOs Verdensarvsliste – en international anerkendelse af et geologisk område i verdensklasse. Molerklinterne fortæller en omkring 55 millioner år gammel historie om vulkanudbrud, mikroskopiske alger, fossiler og klimaændringer. 🌋📈 Geologisk set er moler en diatomit, fordi bjergarten består af mere end 50 % diatomé-skaller. Diatoméer er kiselskallede encellede alger, der blomstrede op i Nordsøbassinet, mens lag af vulkansk aske fra kraftige vulkanudbrud under åbningen af Nordatlanten blev transporteret hertil med vinden. Sammen har de skabt et enestående geologisk arkiv. Lagene rummer tusindvis af velbevarede fossiler af blandt andet fisk, fugle, insekter og planter og giver forskere en unik mulighed for at undersøge livet og klimaet i begyndelsen af Eocæn (geologisk tidsperiode fra 56 til 33,9 millioner år siden). Samtidig dokumenterer lagene vulkanisme i forbindelse med åbningen af Nordatlanten, som er en afgørende geologisk begivenhed i Jordens historie. Denne type moler findes kun ved den vestlige Limfjord og har derfor stor betydning for geologer og palæontologer verden over. Vil du vide mere? Vores seniorforsker Bodil Wesenberg Lauridsen medvirker sammen med Bo Schultz fra Fur Museum og Laura Jane Cotton fra Statens Naturhistoriske Museum i Videnskab.dk's artikel om den geologiske verdensarv – blandt andet gennem historien om den berømte fossilskildpadde Luffe. 🐢 ➡️ Videnskab.dk: https://lnkd.in/eRwGzyDZ Du kan også dykke ned i dette tidligere nummer af Geoviden fra 2012 om moler og blive klogere på geologien, fossilerne og landskabets tilblivelse. ➡️ Geoviden om moler: https://lnkd.in/e2ibNFhv Et stort tillykke til alle, der har arbejdet for optagelsen. Bag nomineringen står Morsø Kommune og Skive Kommune i samarbejde med Museum Mors (Fossil- og Molermuseet på Mors), Museum Salling (Fur Museum) og Slots- og Kulturstyrelsen. Billedet af moler er hentet fra GEUS-rapporten "Molerområdets geologi - En præsentation af geologiske landvindinger opnået gennem studier af Fur Formationen", der er forfattet af Stig Schack og Gunver Krarup Pedersen, som begge har stor indsigt i området efter årtiers arbejde med moleret. ➡️ https://lnkd.in/eGmSzDBU

Mangler du inspiration til sommerens læsning, og er du nysgerrig på, hvad os i GEUS egentlig forsker i? Så har du mulighed for at finde alle vores rapporter og videnskabelige artikler i vores publikationsdatabase: https://pub.geus.dk/da/ Her uploades nye udgivelser løbende, så du nemt kan følge med i den nyeste forskning fra vores otte faglige afdelinger: ♾️ Geoenergi og -lagring 🪨 Geofysik og Sedimentære Bassiner ⚗️ Geokemi 📈 Geologisk Datacenter og Forsknings-IT 🌡️ Glaciologi og Klima 💧 Hydrologi 🗺️ Kortlægning og Mineralske Råstoffer 🛥️ Overfladenær Land- og Maringeologi Så uanset om du er nysgerrig på aktuelle forskningsprojekter eller vil dykke ned i ældre publikationer, kan du finde dem i databasen. God sommer og god læselyst!

Har du nogensinde tænkt på ordet landskred? Det har Kristian Svennevig – endda rigtig meget, for det er nemlig netop det, en stor del af hans arbejdstid går med at forske i. Og man kan godt mærke, at der er noget særligt på spil, når man ser Underground Channels nye korte film: 🎬 https://lnkd.in/ef4A5jyG For landskred er mere end bare et naturfænomen for geologen og seniorforskeren, der har sin daglige gang i Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer. Det er land, der bevæger sig – nogle gange hurtigt, andre gange uendelig langsomt – og det land fortæller en historie, som Kristian Svennevig forsøger at afdække. På en tur til Røsnæs får vi i filmen indblik i, hvordan en gletsjer under den seneste istid skubbede landskabet op, hvorfor jorden derfor stadig er i bevægelse tusinder af år senere, og hvilke geologiske processer der ligger skjult under overfladen. Gennem feltarbejde, geofysiske målinger, satellitdata og digitale terrænmodeller kortlægges og overvåges landskred af Kristian og hans landskredskollegaer. For klimaforandringer med vådere vintre, højere grundvandsstand og øget kysterosion kan betyde, at danske landskred bliver mere aktive i fremtiden. Landskabet er stadig ved at finde sin form efter den seneste istid, og lærer vi at kigge ordentligt efter, vil de spor naturens kræfter efterlader, blive meget tydelige. For den danske natur og biodiversitet i disse smukke landskred er langt mere levende og dynamisk, end vi måske lige går og tror. 🎥 Underground Channel er finansieret af Geocenter Danmark, som består af Statens Naturhistoriske Museum, Department of Geoscience, Aarhus University, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU og GEUS. 👉 Læs også magasinet Geoviden om landskred i Danmark, som filmen er lavet som supplement til. 👉 Se hele Underground Channels katalog af korte film med fokus på naturvidenskab på www.undergroundchannel.dk