Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

CMS-SOMMERSKOLE I DANSK FORSVARSPOLITIK OG STRATEGISKE STUDIER Efter to uger med intensiv undervisning i bl.a. strategiske studier, det militære instruments anvendelsesmuligheder og begrænsninger, samt den politiske styring af dansk forsvar, er dette års CMS-sommerskole nu nået til vejs ende. Tusind tak til et super hold af studerende, som har bidraget med stort engagement og gode spørgsmål undervejs. Tusind tak til et helt unikt line-up af eminente gæstetalere, som har givet indblik i centrale institutioner, organisationer, beslutningsprocesser og aktører i dansk og international forsvars- og sikkerhedspolitik: Mogens Lykketoft, Claus Hjort Frederiksen, Jean Ellermann-Kingombe, Peter Melgaard, Jacob Alexa, Kim Jesper Jørgensen, Joachim Finkielman, Mads Korsager Nielsen, Andreas Reckeweg Godfrey, Jakob Clod Asmund, Anders Wivel Mette Skak, Cameron Hunter, Anders Theis Bollmann og Christiern Santos Okholm. Tusind tak til Antvorskov Kaserne for at tage imod os og give indsigt i forsvarets virkelighed. Og ikke mindst tak til det hold af CMS’ere, som har bidraget med forelæsninger: Niels Byrjalsen, Johannes Riber, Tobias Liebetrau og Lise Wiederholt Christensen – og en særlig tak til Alexander Høgsberg Tetzlaff og Ruben Rahr for planlægning og afholdelse. Også tak til Henrik Breitenbauch og Kristian Søby Kristensen for i deres tid som centerledere at have udviklet et stærkt og velbesøgt kursus, som dette og kommende års sommerskoler bygger videre på. Vi glæder os allerede til næste år! - Centerleder Katja Lindskov Jacobsen

💡Ny artikel i Berlingske: Sådan kan Elon Musk lukke et gabende hul i Ukraines forsvar: Her er historien bag et usædvanligt møde i Washington ”At han kan gå ind og påvirke krigens gang, det er virkelig vildt” Sådan udtaler Tobias Liebetrau, lektor ved Center for Militære Studier, sig til en ny Berlingske artikel om den store betydning, som SpaceX-grundlæggeren Elon Musk allerede har og kan vise sig at få for krigen i Ukraine. Ukraine har nemlig et stort ønske om at kunne benytte SpaceX’ netværk af internetsatellitter Starlink i deres forsvarskamp mod Rusland, men med det ønske følger også afhængigheden af Elon Musk, der allerede flere gange har ændret holdning til ukrainernes brug af Starlink. I artiklen understreger Tobias, at Musk besidder en betydelig magt til at kunne påvirke den verserende krig og fremhæver, hvordan denne magt potentielt styrker Musks forhandlingsposition over for den amerikanske regering samt hvilke risici Musk løber på egne og SpaceX’ vegne ved eventuelt at efterkomme Ukraines ønske om at bruge Starlink systemet. 👉 Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/dF5Tbz5N 👉 Læs mere om CMS og centerets publikationer her: https://lnkd.in/dEvjR-B

🌊 Nyt debatindlæg i Berlingske: Store krigsskibe har sårbarheder. Men de er stadig relevante i dag Cdr Johannes Riber, postdoc og ph.d. ved Center for Militære Studier, argumenterer for, at store krigsskibe fortsat spiller en afgørende rolle i moderne sømilitære operationer på trods af deres sårbarheder. Johannes fremhæver den såkaldte ”fleet-in-being-effekt”, hvor alene tilstedeværelsen af en flåde kan have strategisk betydning. En effekt, som ingen andre militære virkemidler kan præstere. Samtidig understreger han, at moderne krigsskibe langt fra er forsvarsløse, men at moderne flådestyrker opererer med flere lag af respons, blandt andet gennem egne artillerisystemer, nærforsvar og helikoptere, hvilket reducerer de økonomiske omkostninger betydeligt. Samtidig peges der på, at erfaringerne fra moderne konflikter ikke understøtter forestillingen om, at store krigsskibe har udspillet deres rolle. Tværtimod viser både historiske erfaringer og nutidige operationer, at de fortsat er centrale for gennemførelsen af sømilitære operationer på globalt plan. 👉 Læs hele debatindlægget her: https://lnkd.in/e55CvfCg 👉 Læs mere om CMS og centerets publikationer her: https://lnkd.in/dEvjR-B

⚖️ Ny artikel i Information: Kan folkeretten tøjle fremtidens autonome AI-våben? I en ny artikel medvirker Lena Trabucco, adjunkt ved Center for Militære Studier, som ekspert i et af tidens sværeste reguleringsspørgsmål: fuldt autonome, AI-styrede våbensystemer. Trabucco forsker i de juridiske konsekvenser af AI i militær teknologi, og hun ser store udfordringer forude. Fuldt autonome våben er blot et spørgsmål om tid. Ukrainske droner kan allerede identificere og angribe militære mål uden menneskelig indblanding. Det rejser grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt systemerne kan overholde den humanitære folkeret: Kan en drone skelne civile fra kombattanter eller registrere, at en soldat overgiver sig? Og hvem stilles til ansvar, når teknologien fejler? Samtidig peger Trabucco på, at de store spillere USA og Kina næppe vil binde sig til et forbud af reel betydning, når teknologien giver så store strategiske fordele. Artiklen trækker en historisk parallel fra forbuddet mod dum-dum-kugler i 1899 til nutidens frygt for "dræberrobotter" og sætter fokus på et centralt dilemma: ambitiøse våbenaftaler er historisk kun kommet i stand, når de politiske betingelser var optimale, ofte i skyggen af katastrofer. I det nuværende geopolitiske klima er folkeretten derfor næppe det rette værktøj. 👉 Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/evQstu4F 👉 Hvis du vil vide mere om AI’s rolle i fremtidens krigsførelse, kan du også læse CMS-rapporten AI in Command and Control: https://lnkd.in/duaj999X

💡New CMS Report: Non-criminal transitional justice in Ukraine   How can Russia be held accountable for its illegal invasion of Ukraine while the war is still ongoing? This is one of the central questions addressed by the new CMS Report "Non-criminal transitional justice in Ukraine" by Kevin Heller, Professor of International Law and Security at Centre for Military Studies. Russia’s invasion of Ukraine has created a widespread need for accountability, redress and peacebuilding. While the international debate often focuses on the prosecution of war crimes, this report examines how truth, guarantees of non-repetition and reparations can be applied as non-criminal mechanisms of justice both during and after the armed conflict and contribute to justice and recovery in Ukraine. The report argues that international mechanisms for documenting violations, together with emerging compensation initiatives for Ukraine and Ukrainian victims, are likely to play a key role in the years ahead. At the same time, it stresses that transitional justice mechanisms should be understood as complementary elements of a broader accountability framework. Finally, the report offers recommendations on how Denmark can best assist Ukraine in promoting Russian accountability through non-criminal mechanisms. The main recommendation is that Denmark, as one of Ukraine’s strongest allies, supports coherence between different accountability mechanisms while amplifying Ukrainian civil society voices.   👉 Read the report and the recommendations in full here: https://lnkd.in/eAxxSW2x

🌍 CMS på Folkemødet 2026: Debatter om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik Center for Militære Studier var igen i år repræsenteret på Folkemødet, hvor forskere og analytikere bidrog til debatter om en verdensorden i opbrud, Arktis, hybride trusler, beredskab og konsekvenserne for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. 🎤 Centerleder Katja Lindskov Jacobsen åbnede Københavns Universitets telt med en debat om den internationale (u)orden under forandring. Hun fremhævede bl.a. værdien af en mere nuanceret forståelse af konsekvenserne, hvor behovet for tætte allierede og behovet for ret og orden ikke tænkes som et enten-eller, men som en svær – om end nødvendig – balancering for en småstat som Danmark. Derudover pegede hun på, at den eksisterende ordens opbrud af nogle stater opleves som noget, der kan rumme muligheder, fx i forhold til at sikre en mere tidssvarende repræsentation i centrale internationale fora. 🛡️ Vicecenterleder Niels Byrjalsen modererede en paneldebat arrangeret af CMS om de vigtigste dilemmaer i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Med stigende spændinger i Arktis og Østersøregionen, krigen i Ukraine og usikkerhed om USA’s fremtidige rolle i NATO kredsede debatten om, hvordan Danmark skal navigere i et mere uforudsigeligt sikkerhedspolitisk landskab. ❄️ Blandt paneldeltagerne var CMS-forsker Lise Wiederholt Christensen, som satte fokus på Arktis’ voksende strategiske betydning. Hun fremhævede, hvordan regionen i stigende grad er blevet et centralt NATO-anliggende, hvilket både øger de sikkerhedspolitiske forventninger til Kongeriget Danmark og skaber nye prioriteringsdilemmaer mellem indsatsen i Arktis, Østersøen og støtten til Ukraine. 🤝 CMS-militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff deltog i flere arrangementer om sikkerhedspolitik og borgerberedskab. Her understregede han betydningen af robuste lokalsamfund, kritisk tænkning og tillid til myndighederne som centrale elementer i håndteringen af hybride trusler. Samtidig pegede han på, at et stærkt beredskab ikke alene afhænger af statslige institutioner, men også af borgernes evne til at stå sammen og handle i fællesskab under kriser. 📚 Folkemødet gav dermed endnu en gang CMS mulighed for at bringe forskningsbaseret viden ind i den offentlige debat om nogle af de mest presserende forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, Danmark står over for i disse år. Department of Political Science, University of Copenhagen Københavns Universitet - University of Copenhagen

💡 Forskningsartikel om Danmarks forsvarspolitik i en ny sikkerhedspolitisk æra Niels Byrjalsen fra Center for Militære Studier bidrager med en artikel i det nyeste nummer af Økonomi & Politik. 🌍 Den europæiske sikkerhedsorden er under forandring. Ruslands invasion af Ukraine, voksende stormagtsrivalisering og usikkerhed om USA's fremtidige rolle i Europa har skabt et nyt strategisk landskab, hvor dansk forsvars- og sikkerhedspolitik forandres meget og hastigt. Det rejser spørgsmål om magt, styring og demokratisk forankring af forsvarspolitikken. I artiklen analyserer Niels Byrjalsen, hvordan forsvarspolitikkens maskinrum påvirkes af de store sikkerhedspolitiske forskydninger. Han fremhæver fire tendenser, som præger området: en ny krisepolitisk aktivisme, ændrede styringslogikker, en overbelastning af centrale aktører samt magtforskydninger væk fra politikerne i Folketinget. Tendenserne indebærer en øget uklarhed om magt- og styringsforhold i dansk forsvarspolitik. Samtidig bliver det tydeligere, at Danmark har en begrænset infrastruktur til at understøtte de forsvars- og sikkerhedspolitiske processer. Artiklen er udgivet i det nyeste nummer af Økonomi & Politik, der samler bidrag om, hvem der bestemmer i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. 👉 Læs artiklen her: https://lnkd.in/eEHVNz7H Department of Political Science, University of Copenhagen

🌍 Mød Center for Militære Studier på Folkemødet! Hvordan skal Danmark håndtere et mere usikkert Europa? Hvilket ansvar har borgere og myndigheder for beredskabet? Og hvordan navigerer vi i et internationalt samarbejde, hvor også vores nærmeste allierede kan udfordre de regler, som vi bygger vores sikkerhed på? Du kan på årets Folkemøde finde forskere fra Center for Militære Studier til en række debatter om sikkerhedspolitik, forsvar, beredskab og international politik. 📍Mød os blandt andet til et af disse fem spændende arrangementer: Krig og trusler i nærområdet: Hvad skal Danmark gøre? Med CMS-vicecenterleder Niels Byrjalsen og CMS-forsker Lise Wiederholt Christensen: https://lnkd.in/esCS8paZ Hvad gør Danmark, når vores venner bryder reglerne? Med CMS-centerleder Katja Lindskov Jacobsen: https://lnkd.in/eeuJbf3H Dig eller din nabo? Beredskabets dilemmaer - Med CMS-militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff: https://lnkd.in/efzM6_rM Kriseberedskab: Borgernes pligt eller myndighedernes ansvar? Med CMS-militæranalytiker Alexander Høgsberg Tetzlaff: https://lnkd.in/eTNWNh9J Forsvarssamarbejder med venner og fjender – på dansk jord - med CMS-forsker Lise Wiederholt Christensen: https://lnkd.in/e8Xgjc8s 🤝 Vi ses på Bornholm! Department of Political Science, University of Copenhagen

⏰ Ansøgningsfrist i morgen! Interesserer du dig for forsvars- og sikkerhedspolitik? Har du lyst til at arbejde på et centralt placeret forskningscenter med tråde ud i dansk og international politik? Hvis du kan nikke ja til ovenstående, bør du søge en studenterstilling hos CMS. Vi leder efter skarpe og nysgerrige studerende med interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik, som vil være en del af et stærkt team og godt fællesskab. Ansøg her: https://lnkd.in/eXwWVbpr

Er den fleksible flåde stadig en succes for Danmark? ⚓ Er det tid til at gentænke det koncept, der har defineret Søværnet i snart 40 år?  I en ny artikel i Norsk Tidsskrift for Sjøvesen tager Cdr Johannes Riber Riber, militæranalytiker og post.doc ved Center for Militære Studier, et kritisk blik på den fortælling, der har defineret det danske søværn i snart 40 år: den fleksible flåde. Fra STANDARD FLEX 300 i 1980'erne, hvor modulære fartøjer kunne skifte rolle mellem fred, krise og krig, til Absalon og Iver Huitfeldt-klasserne, hvor "fleksibilitet”. blev et middel til at imødegå politisk skepsis over for fregatter ved at præsentere dem som patruljeskibe med fokus på internationale kriseopgaver. Fleksibilitet skiftede betydning undervejs fra modulskift mellem faser til bredden af opgaver i en international kriseramme. Men fleksibiliteten kommer med flere udfordringer. Riber peger fx på, at konceptet gør helstøbte enheder som ubåde svære at retfærdiggøre, at "prepared for, not fitted with"-logikken forsinkede indkøbet af SM-2-missiler til 2018 og bidrog til, at en dansk fregat manglede dem i Rødehavet i 2024, og at fleksibiliteten på Iver Huitfeldt-klassen aldrig reelt er blevet udnyttet. Hans konklusion? Med et stigende trusselsbillede i Arktis og Østersøen er tiden moden til at genoverveje kriseflåde-fortællingen og vende tilbage mod en balanceret flåde, der i højere grad er designet til kamp og lokalt søherredømme i nærområdet end til udførelse af globale kystvagt- og kriseopgaver. 👉 Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/ebw-ZTH6