Spring til indhold

Effekt (fysik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
For alternative betydninger, se Effekt. (Se også artikler, som begynder med Effekt)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr. tidsenhed. Effekt bliver almindeligvis målt i den afledte SI-enhed watt.

Ud over watt kan effekt f.eks. opgives i følgende enheder: HK (hestekræfter), J/s, V·A, Nm/s, kWh/h.

Fysisk effekt generelt (mekanisk, atomar og elektrisk...)

[redigér | rediger kildetekst]

Effekt er bl.a. defineret som energiændring per tidsenhed.

1 W = 1 J/(1 s), hvor den ændrede energi er 1 joule (J) over et tidsinterval på 1 sekund (s). 1 watt her er den gennemsnitlige effekt over det angivne 1 sekunds tidsinterval. Vi har ingen viden om effekten i mindre tidsintervaller eller tider, medmindre vi har energien målt i flere intervaller eller har energien målt kontinuert som funktion af tiden. Faktisk er det et specialtilfælde af matematisk differentiering med hensyn til tid.

Effekt er generelt givet ved:

hvor

  • P(t) er effekten i watt (W) som funktion af tiden t.
  • E(t) er energien i joule (J) som funktion af tiden t.
  • t er tiden i sekunder (s).

Elektrisk effekt i elektriske kredsløb

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Elektrisk effekt

Elektrisk effekt er også defineret som jævnspænding multipliceret med jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier. Formlen kaldes Watts lov eller effektformlen.[1][2] Watts lov kan udledes af Joules første lov - se Joules første lov og Ohms lov:

hvor

  • P er øjeblikseffekten i watt (W)
  • U er øjebliksspændingen i volt (V)
  • I er øjebliksstrømmen i ampere (A).

Effekt i tilfældet, hvor strøm og spænding er sinusformede kurver kan beregnes ud fra deres effektivværdier og en såkaldt fasevinkel:

.

hvor

Effekt af to funktioner; vekselspænding gange vekselstrøm og hvor resultatet er en funktion for effekten:

      P, U og I er komplekse funktioner.

hvor

  • P er effekten i watt (W)
  • U er spændingen i volt (V)
  • I er strømmen i ampere (A).

Effektstørrelser

[redigér | rediger kildetekst]
Én metrisk hestekraft skal anvendes for at løfte 75 kilogrammeter på 1 sekund.