Spring til indhold

Dan George

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chief Dan George)
Dan George
David Carradine og Dan George (th.)
i tv-serien Kung Fu i 1973.
Personlig information
Født24. juli 1899
Tsleil-Waututh, North Vancouver, Canada
Død23. september 1981 (82 år)
Vancouver, British Columbia, Canada
Aktive år1960-1981

Chief Dan George (født 24. juli 1899, død 23. september 1981) var høvding for Tsleil-Waututh Nation, en Coast Salish-stamme på Burrard Inlet i North Vancouver, British Columbia i Canada. Han var også forfatter, digter og Oscar-nomineret skuespiller.

Chief Dan George blev født som Geswanouth Slahoot i North Vancouver.[1] Hans engelske navn var oprindelig Dan Slaholt, men som femårig, da han begyndte på kostskole, blev efternavnet ændret til George.[1]

George havde en række forskellige stillinger, herunder som havnearbejder, bygningsarbejder og skolebuschauffør.[2]

Fra 1951 til 1963 var han høvding for Tsleil-Waututh Nation.[3]

Skuespilkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1960, i en alder af 60 år, fik han sin første rolle som skuespiller i CBC Televisions tv-serie Cariboo Country, hvor han spillede "Ol' Antoine". Samme rolle havde han i Walt Disney Studios-filmen Smith!, som var en bearbejdet udgave af et afsnit af tv-serien (der var baseret på Breaking Smith's Quarter Horse, en kortroman af Paul St. Pierre).

Som 71-årig vandt George flere priser for sin rolle i Arthur Penns film En god dag at dø (Little Big Man) og blev desuden nomineret til en Oscar for bedste mandlige birolle.[2][4]

Han fortsatte sin skuespilkarriere i andre film, så som i Clint Eastwoods Øje for øje (The Outlaw Josey Wales), Paul Mazurskys Harry and Tonto, samt i fjernsynet, herunder en rolle i miniserien Coloradosagaen (Centennial), baseret på bogen af James A. Michener. Han medvirkede i 1973 i et afsnit af den oprindelige Kung Fu-tv-serie med David Carradine.[5]

George spillede rollen som Rita Joes far i George Rygas skuespil The Ecstasy of Rita Joe, som blev opført i Vancouver, National Arts Centre i Ottawa og Washington D.C..

Under sin skuespilkarriere arbejdede George på at fremme ikke-indianeres forståelse af First Nations-folket (som indianere kaldes i Canada). Hans monolog Lament for Confederation,[6] en anklage mod den hvide kolonialismes tilegnelse af indianernes territorium, blev fremført ved Vancouvers fejring af Canadas hundredeårsjubilæum i 1967.[7] Monologen tilskrives den stigende politiske aktivisme blandt Canadas indianere, foruden at have igangsat en udbredt positiv holdning til indianere blandt ikke-indianere.[7]

I 1971 blev George udnævnt til en Officer of the Order of Canada.[8] I 2008 udstedte Canadas postvæsen et frimærke i serien kaldet "Canadians in Hollywood" (Canadiere i Hollywood) med Dan George som motivet.[9]

Han døde i Vancouver i 1981 som 82-årig, og er begravet på Burrard Cemetery.[10]

  • George, Dan, og Hirnschall, Helmut: My Heart Soars. Toronto: Clarke, Irwin, 1974. ISBN 0-919654-15-0
  • George, Dan, og Hirnschall, Helmut: My Spirit Soars. Surrey, B.C., Canada: Hancock House, 1982. ISBN 0-88839-154-4
  • Mortimer, Hilda, og George, Dan: You Call Me Chief: Impressions of the Life of Chief Dan George. Toronto: Doubleday Canada, 1981. ISBN 0-385-04806-8
  • George, Dan, og Hirnschall, Helmut: The Best of Chief Dan George. Surrey, B.C.: Hancock House, 2003. ISBN 0-88839-544-2
  1. ^ a b Hidden in plain sight: contributions of Aboriginal peoples to Canadian. University of Toronto Press. 2005. s. 14. ISBN 0802088007. Hentet 2010-10-26. {{cite book}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  2. ^ a b Yoggy, Gary A (1998). Back in the saddle: essays on Western film and television actors. Jefferson, NC [u.a.] McFarland. s. 138. ISBN 078640566X. Hentet 2010-10-25.
  3. ^ "First Nations - Land Rights and Environmentalism in British Columbia". Institute for the History of Science - University of Goettingen. 2005. Hentet 2010-10-26.
  4. ^ "CBC News Indepth: Oscars". Cbc.ca. Arkiveret fra originalen 29. januar 2004. Hentet 2010-10-26.
  5. ^ "Chief Dan George (1899–1981)". The Internet Movie Database. Hentet 2010-10-26.
  6. ^ "Chief Dan George: Acclaimed actor, gentle soul". The Aboriginal Multi-Media Society. 2008. Arkiveret fra originalen 9. juni 2010. Hentet 2010-10-25.
  7. ^ a b "Chief Dan George - CBC Archives". Archives.cbc.ca. Hentet 2010-10-26.
  8. ^ "The Governor General of Canada". Gg.ca. Hentet 2010-10-26.
  9. ^ "Stamp Quest | Stamps : Canadians in Hollywood: The Sequel". Canadapost.ca. 2008-06-30. Arkiveret fra originalen 18. november 2011. Hentet 2010-10-26.
  10. ^ "Chief Dan George (1899 - 1981) - Find A Grave Memorial". Findagrave.com. Hentet 2010-10-26.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]