Spring til indhold

Filmfabrikken Skandinavien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Filmfabrikken Skandinavien var et dansk filmproduktionsselskab.

Det blev oprindeligt skabt i 1909 under navnet Biorama, men skiftede navn til Filmfabrikken Skandinavien i 1912. Filmselskabet blev dannet af Søren Nielsen, der på dette tidspunkt havde stor succes som biografejer, og han navngav filmselskabet efter sin første biograf Biorama. Årsagen til navneskiftet i 1912 var, at filmselskabet, der først og fremmest producerede film til det skandinaviske marked, blev udvidet med en distibutionsdel, der begyndte at importere udenlandske film, især amerikanske farcer, til udlejning. Selskabets varemærke var en globus med en Merkurfigur oven på Som instruktører hos Filmfabrikken Skandinavien virkede bl.a. Carl Alstrup, Jørgen Lund, der også malede dekorationer til flere film, og Søren Nielsen selv.

De allertidligste film i selskabets historie blev optaget i lokaler på Café Freja på Østerbro. Herefter fandt selskabet eget atelier i tagetagen på en bygning, der lå i Jorcks Passage, og som tidligere havde fungeret som fotografatelier. Disse forhold blev hurtigt for trange, så selskabet byggede selv et egentligt filmatelier på Emdrupvej. Her lå selskabet, indtil det lukkede i 1917.

Filmproduktioner

(Uddrag)

Litteratur

  • Marguerite Engberg: Dansk stumfilm: de store år, (1977)


Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.