Spring til indhold

Lynæs

Koordinater: 55°56′45″N 11°51′43″Ø / 55.94583°N 11.86194°Ø / 55.94583; 11.86194
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. jun. 2019, 10:11 af Kristian westfall (diskussion | bidrag) Kristian westfall (diskussion | bidrag) (Har indført historien om Lynæsjollen.)
Christian Blache, Stille eftermiddag udover sandgrundene ved Lynæs, 1893, ARoS.
Lynæs Kirke

Lynæs er navnet på den sydøstlige pynt af halvøen Halsnæs ned mod Isefjorden i Nordsjælland, og udgør nu den sydlige del af Hundested. Det ligger i Torup Sogn, Halsnæs Kommune i Region Hovedstaden.

Det er et gammelt fiskerleje og havde i slutningen af 1800-tallet kro, en rummelig havn med henved 6 fods dybde, store stenmoler og havnefyr, dampskibsforbindelse til Frederikssund og Nykøbing Sjælland og færge til Rørvig[1]. Nu er havnen og færgen flyttet til Hundested, men der er stadig en stor lystbådehavn[2]. Lynæs Kirke er opført i 1901.

Under 1. Verdenskrig blev Lynæs Fort anlagt; det blev i 1962 omdannet til kursusvirksomhed men afhændet af forsvaret i 1995 [3][4].

De senere år er mange er mange børnefamilier flyttet til Lynæs, da det er tæt på skov, fjord og hav. Desuden har Hundested Skole arbejdet for større synlighed i lokalområdet efter sammenlægning af de to tidligere skoler Lerbjerg og Storebjerg.

Siden maj 2019 har området fostret indtil flere 'brands' med Lynæs som navn. Fx Lynæs Øl fra Halsnæs Bryghus og tøjmærket LYNÆS denmark, men faktisk var Lynæs også kendt for en særlig sødygtig jolle - nemlig Lynæs-jollen.

Naturfredning

Skulde Klint (27 moh.) og klinten Store Karlsminde (33 moh.) øst for Lynæs Havn, samt nogle overdrev vest for havnen, i alt 63 ha. blev fredet 2004[5].

Citat "Skrænterne i fredningsområdet rummer en meget artsrig og værdifuld overdrevs- og skræntflora med flere sjældne arter, som er karakteristiske for de mest nedbørsfattige og solrige områder i landet, ud over Halsnæs, f.eks. Røsnæs ved Kalundborg og Samsø." Citat
Fra fredningskendelsen [6]

I kulturen

Lynæs var udgangspunktet for filmen Flådens friske fyre fra 1965.

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Torup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898)
  2. ^ Lynæs Havn
  3. ^ LynæsSDE
  4. ^ Om Lynæs Fort
  5. ^ Om fredningen på fredninger.dk
  6. ^ Fredningskendelsen

55°56′45″N 11°51′43″Ø / 55.94583°N 11.86194°Ø / 55.94583; 11.86194