Kæmpethuja
| Kæmpe-Thuja | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Cupressaceae (Cypres-familien) |
| Slægt | Thuja (Thuja) |
| Art | Thuja plicata |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kæmpe-Thuja (Thuja plicata) er et stort, stedsegrønt træ. Minder på de fleste områder om Almindelig Thuja, men adskiller sig ved voksested og størrelse. Kæmpe-Thuja vokser i det vestlige Nordamerika og kan der blive overordentlig højt, måske helt op 90m men mere almindeligt 60-70m. Her er det et vigtigt tømmertræ der sælges under navnet "Western redcedar" eller "Canadisk cedertræ". (Men træet har intet at gøre med egentlige cedertræer af slægten Cedrus.
I Danmark dyrkes træet også hist og her for tømmer, bl.a. Langesø på Fyn, eller som prydtræ i parker og større haver. Også i Danmark bliver træet stort, dog næppe mere end 35-40m.
Udbredelse
Thuja vokser langs den amerikanske og canadiske stillehavskyst, helt nøjagtigt mellem det nordlige Californien og Alaska. Den vokser i blanding med douglasgran, sitkagran, tsuga og nogle ædelgranarter. De træer, der importeres til Danmark, er typisk 150 år gamle, ml. 60 og 80 meter høje, og alt i mellem 60-120 cm. i diameter. Der findes også kæmpe-thuja i Danmark. Træet kom til landet første gang i 1853 og blev plantet rundt omkring i parker og haver. Det var først senere (1880), den blev et skovtræ. Træarten er ikke umiddelbart udryddelsestruet, da den findes i store forekomster, hvor den gror stabilt (2008). Der findes 6 arter af thuja i verden, og de vokser henholdsvis i Nordamerika, Japan, Korea og dele af Europa.
Funktion
Kæmpe-thujaen producerer nogle forskellige svampe-og rådhindrende stoffer, stofferne hedder blandt andre thujapliciner, fenoler og en terpen, der hedder thujon, hvilket kan sammenlignes med et naturligt terpentinlignende stof. Dette gør træet perfekt til en økologisk byggeform, da det kan stå uden behandling i mange år uden at rådne eller forgå. Man kan også oliebehandle det, og derved opnå mere end 50-60 års anvendelse.
Navnet
Der er dog en misforståelse ved navnet, da træsorten ikke er en ceder-art, den tilhærer cyprestræsorten, og hvordan navnet er endt på cedertræ vides ikke.[kilde mangler]
Styrke og anvendelse
Thujaens styrke ligger væsentligt under rødgrans og skovfyrrens, og benyttes i almindelighed ikke som bærende dele i byggeindustrien, hovedsageligt som hegn, facadebeklædning, udsmykning og tagdækning o. lign.
Thujaens tynde grene bliver siddende længe på stammen og efterlader lange cylinderformede knaster, spredt over hele stammen, hvilket giver en god kvalitetstræ til evt. fine overflader
Thuja er en meget let træart og derfor meget let at med, i såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.
Cedertræet har været brugt i mange tusinde år af nordamerikanske indianere, de brugte træet til skåle, spiseredskaber, kanoer og huse. De anvendte ligeledes barken til kurvefletning og ved til at tænde bål med.
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
