Kæmpethuja
Livets træ (the giant arbor vitae)
•Dansk: Kæmpethuja, Western Red Cedar
•Latinsk: Thuja plicata Donn ex D. Don.
•Engelsk: Western Red Cedar
•Tysk: Riesenthuja, Riesenlebensbaum, Western Red Cedar
•Fransk: Thuja géant, Thuja de Lobb, Western Red Cedar
Thuja vokser langs den Amerikanske og Canadiske stillehavskyst, helt nøjagtigt mellem det nordlige Californien og Alaska. Den vokser i blanding med douglas, sitkagran, tsuga og nogle ædelgranarter.
De træer der importeres til Danmark er typisk 150 år gamle, ml. 60 og 80 meter høje, og alt i mellem 60-120 cm. i diameter.
Vi har også kæmpe-thuja herhjemme, den kom til Danmark første gang i 1853, og blev plantet rundt omkring i parker og haver, det var først senere(1880) den blev et skovtræ. Træarten er ikke umiddelbart udryddelsestruet, da den findes i store forekomster, hvor den gror stabilt(2008).
Der findes 6 arter af thuja i verden og de vokser henholdsvis i Nordamerika, japan, Korea og dele af Europa.
Kæmpe-thujaen producerer nogle forskellige svampe-og rådhindrende stoffer, stofferne hedder blandt andre thujapliciner, fenoler og en terpen der hedder thujon, hvilket kan sammenlignes med et naturligt terpentinlignende stof. Hvilket gør det perfekt til en økologisk byggeform, da det kan stå uden behandling i mange år uden at rådne eller forgå. Man kan også oliebehandle det, og derved opnå mere end 50-60 års anvendelse og en mulighed for at nyde det smukke, rødlige og charmerende syn, i et helt menneskeliv.
Der er dog en misforståelse ved navnet, da træsorten ikke er en ceder-art, den tilhærer cyprestræsorten, og hvordan navnet er endt på cedertræ vides ikke herfra.
Thujaens styrke ligger væsentligt under rødgrans og skovfyrrens, og benyttes i almindelighed ikke som bærende dele i byggeindustrien, hovedsageligt som hegn,facadebeklædning, udsmykning og tagdækning o. lign. Thujaens tynde grene bliver siddende længe på stammen og efterlader lange cylinderformede knaster, spredt over hele stammen, hvilket giver en god kvalitetstræ til evt. fine overflader Thuja er en meget let træart og derfor meget let at med, i såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.
Cedertræet har været brugt i mange tusinde år af nordamerikanske indianere, de brugte træet til skåle, spiseredskaber, kanoer og huse. De anvendte ligeledes barken til kurvefletning og ved til at tænde bål med.
Se flere billeder,links og info på: Nyheder
Af: Sonny Hansen(2008)