Særskrivning

Bør Parken skrive "National Stadion" eller "Nationalstadion"?

Særskrivning er det sproglige fænomen at sammensatte ord opdeles i deres bestanddele. Det kan f.eks. være at skrive "sammen satte" i stedet for "sammensatte". En del sammensætninger kræver en bindestreg mellem ordene, og undladelse af at indsætte denne vil ligeledes være særskrivning. Særskrivninger er næsten altid en fejl på dansk, men findes i dag i de fleste danske aviser og visuelle medier.

Baggrund for særskrivninger

Der er formodentlig flere grunde til særskrivninger, f.eks:

• Skribentens mangelfulde evne til at håndtere lange ord, som derfor bliver opdelt.
• Afsmitning fra engelsk, hvor sammensatte ord er ret sjældne.
• Maskinel oversættelse fra engelsk, hvor ordene bliver oversat enkeltvis, uden det helt store hensyn til syntaks.
• Primitive stavekontroller med lille ordforråd i tekstbehandlingssystemer.
• Design. Mange designere bryder sig ikke om bindestreger i deres logoer, forsider, plakater osv.

Særskrivning forekommer særligt, når et (eller flere) af ordleddene er et

• fremmedord: fitness center (i stedet for det på dansk korrekte fitness(-)center), rap musik (i st. for rapmusik)
• egennavn: H.C. Andersen museet (i st. for H.C. Andersen-museet), van Gogh mordet (i st. for van Gogh-mordet)
• ciffer eller symbol: 13.14 toget (i st. for 13.14-toget), FN's 2015 mål (i st. for FN's 2015-mål)

Det bliver ekstra problematisk når det første led i sig selv består af flere led:

• science fiction bog (i st. for science fiction-bog), Esbjerg-Struer linjen (i st. for Esbjerg-Struer-linjen), win-win situation (i st. for win-win-situation)

Eksempler på særskrivning i egennavne

• Da Vinci Mysteriet
• TV AVISEN - skærmlogo under DR's TV-Avisen
• Ældre Sagen
• Odense Banegård Center
• Danmarks National Stadion

Tommelfingerregler

Mange folk fylder deres tekster med fejlagtige særskrivninger fordi de ikke ved nok om sprogets grammatiske opbygning. Der findes dog et par enkle tommelfingerregler man kan bruge, hvis man er i tvivl om noget skal sær- eller sammenskrives:

1. Hvis et navn for noget udtales med ét hovedtryk, skal det sammenskrives. Hvis ikke, skal det særskrives:

cockerspaniel udtales /kókkerspaniel/ med ét hovedtryk, og skal følgelig skrives i ét, mens irsk setter udtales med to hovedtryk /írsk sétter/, og følgelig skal skrives som to ord.

2. Hvis man har svært ved at høre tryk, kan man sætte udtrykket i bestemt form. Hvis man naturligt kan bruge foranstillet artikel (den, det, de), skal det skrives som to ord, ellers ét:

den cockerspaniel lyder ikke "rigtigt", og følgelig skal ordet skrives i ét, mens den irske setter går udmærket og altså skal skrives som to ord.

En anden nyttig regel er at sætte ordet i flertal. Hvis begge ord bliver til flertal, skal det skrives som to ord, mens det skal sammenskrives, hvis kun ord nummer 2 bliver til flertal. Eks en hunhund, to hunhunde eller en irsk setter, to irske settere.

Særskrivning i ældre tid

Hvad der er "fejl" eller ikke, ændrer sig i tidens løb. Goldschmidts selvbiografi fra 1877 hed Livs Erindringer og Resultater, hvilket ofte "moderniseres" som Livserindringer og resultater, skønt meningen snarere er "Livserindringer og -resultater".

Også blandt svenske 1800-talsforfattere kan man finde særskrivninger, der ville regnes som fejl i dag. For eksempel skriver Carl Michael Bellman "brännvins flaska" i stedet for "brännvinsflaska". Det bør dog understreges, at generelle ortografiske normer ikke fandtes på hans tid; der var store individuelle variationer i skriftsproget.

Mange af de ældre (og formentlig også nyere) særskrivninger skyldes, at man har forvekslet fuge-s med genitiv-s: Således er Livs Erindringer blevet opfattet som "liv-s erindringer, erindringer tilhørende liv(et)", og ikke som "liv-s-erindringer", hvor s'et blot er et bindeelement (fuge).

Særskrivning på andre sprog end dansk

Tysk særskrivning på ketchupflaske. Currygewürzketchup er givetvis blevet spaltet af hensyn til designet, men det kan ikke forklare den manglende bindestreg i Hela-Würzung.

Særskrivning er i dag et tiltagende fænomen i de fleste (ikke-engelske) germanske sprogområder (skandinavisk, tysk, hollandsk). Det er dog langt nemmere at finde eksempler i Danmark end fx Tyskland. Mens man de fleste steder giver forskellige forklaringer på fænomenet, er man ikke i tvivl i Holland: på hollandsk hedder særskrivning engelse ziekte "engelsk syge".

Også på engelsk findes der sammensatte ord, hvor særskrivning ikke er korrekt. Det gælder fx letter-box "brevsprække", som skal skrives med bindestreg. Skrivemåder som letter box forekommer især blandt udlændinge, der ikke er blevet fortrolige med de engelske tegnsætningsregler.

De romanske sprog har andre regler for tryk og orddannelse, og særskrivningsproblematikken er her ukendt. Fx hedder "brugernavn" på italiensk nome utente ("navn bruger"), med tryk på hvert ord. Det kan ses som en variant af et andet gængs udtryk, nome di utente ("navn af bruger(en)"), hvor præpositionen di er udeladt.

For ikke-indoeuropæiske sprog gælder vidt forskellige regler, alt efter hvordan sammensætninger dannes, hvordan trykket falder, hvorvidt der eksisterer en adskillelse mellem substantiver og adjektiver osv. Det baskiske kulturdepartement hedder Kultura saila ("Kultur departementet"), og det er den rigtige skrivemåde på baskisk.

Selv på et kunstsprog som esperanto kan der forekomme særskrivningfejl. Et eksempel er navnet på kulturfestivalen Kultura Esperanto Festivalo, hvor der efter lærebogen skal være bindestreg mellem de to sidste ord i navnet.

Eksterne henvisninger

• Astronomer mot orddeling - norsk organisation der bekæmper særskrivning, og som har været inspiration for Fiduso, Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu.

Se også

• bindestreg