Milano

Milanos domkirke

Milano (i Danmark - efter tysk mønster - tidligere kendt som Mailand) er en by i Norditalien med omtrent 1,3 millioner indbyggere. I Stor-Milano er der med Monza og forstæderne plus Milanos storbyområde 4,5 millioner indbyggere, og det er dermed den største by i Italien, hvis man regner forstæderne med. Byen er hovedstad i provinsen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur, med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinier. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800'tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stækt trafikerede boulevarder. Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere centraluoropæisk end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).

Geografi

Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses - fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthardpasset og sydpå.

Historie

Milano er grundlagt af romerne som Mediolanum ("Midt i landet"). Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"),der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går i gen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet.

Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor en helgen befriede byen fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.

Milanesiske mønter fra 1300-tallet

I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turnanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.

I følge legenden forsvarede Sankt Georg (Jørgen) ved Mediolanum engang i tidlig middelalder en jomfru mod en fæl drage, der holdt hende fanget, jævnfør sagnet om Sankt Jørgen og dragen. Dette er skildret i talrige malerier fra middelalder og rennæssance, og har muligvis en ægteskabelig eller anden familiær baggrund i de barbariske og politisk kaotiske forhold på dén tid, hvor Norditalien var gennemgangsland for tyske hære, der skulle lade deres kejser (af det hellige tysk-romerske rige), hylde i pavens Rom. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ærnærede sig ved krig og - i fredstid landbrug - og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.

Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.

I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen, var dels infrastrukturen - først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuopæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.

Under 2. verdenskrig blev den voldsomt bombarderet.

Kultur

Leonardo da Vincis sidste nadver. Fresco i Santa Maria delle Grazie kirken in Milano

I Milano ligger det verdensberømte operahus Teatro alla Scala, som regnes blandt de tre bedste operahuse i verden. Her har dirigenter som Arturo Toscanini og i dag Riccardo Muti regeret, ligesom teatret virkede som hjemmescene for den berømte sopran Maria Callas. Film- og teaterinstruktøren Luchino Visconti, 1906-1976, var født og opvokset i Milano. Han stod i anden halvdel af 1950'erne for en række celebre Scala-opsætninger med Maria Callas, var født og opvokset i Milano men boede og virkede mest i Rom.

Byen er hjemsted for nogle museer (f. eks. kunstmuseet Brera) samt fodboldklubberne AC Milan og Inter.

Økonomi

Efter Italiens samling blev Milano sæde for børsen og har siden været landets finansielle centrum. Gennem det meste af 1900-tallet var Milano en vigtig industriby, men denne aktivitet er nu reduceret voldsomt og erstattet af mode og design som byens erhvervsmæssige ansigt udadtil. Som eksempler på virksomheder i design-, smykke- og modesektoren kan nævnes Versace, Valentino, Armani, Dolce & Gabbana, Moschino og Borsalino.

Byen er desuden en betydelig messeby, med mode-, møbel- og IT-messerne som de vigtigste omdrejningspunkter.

Lufthavne

• Milano Malpensa Airport
• Milano Linate Airport
• Orio al Serio International Airport