Spring til indhold

Kæmpethuja: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Broadbot (diskussion | bidrag)
m robot: automatisk teksterstatning: (-{{kilde mangler}} +{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}); kosmetiske ændringer
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN
 
(26 mellemliggende versioner af 18 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
| billede = Thuja plicata 7484.jpg
| billede = Thuja plicata 7484.jpg
| billedbredde = 250px
| billedbredde = 250px
| billedtekst
| billedtekst =
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| klasse = Pinopsida ([[Pinopsida|Nåletræ-klassen]])
| klasse = Pinopsida ([[Pinopsida|Nåletræ-klassen]])
Linje 11: Linje 11:
| slægt = Thuja
| slægt = Thuja
| slægt_da = [[Thuja]]
| slægt_da = [[Thuja]]
| art = Thuja plicata
| art = T. plicata
| binomialnavn =
| binomial_autoritet =
}}
}}
'''Kæmpe-Thuja (''Thuja plicata'')''' er et stort, stedsegrønt [[træ (organisme)|træ]]. Minder på de fleste områder om [[Almindelig Thuja]], men adskiller sig ved voksested og størrelse. Kæmpe-Thuja vokser i det vestlige Nordamerika og kan der blive overordentlig højt, måske helt op 90m men mere almindeligt 60-70m. Her er det et vigtigt tømmertræ der sælges under navnet "Western redcedar" eller "Canadisk cedertræ". (Men træet har intet at gøre med egentlige cedertræer af slægten [[Cedrus]].


I Danmark dyrkes træet også hist og her for tømmer, bl.a. [[Langesø (Vigerslev Sogn)|Langesø]] på Fyn, eller som prydtræ i parker og større haver. Også i Danmark bliver træet stort, dog næppe mere end 35-40m.


__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (13. marts 2013) i denne artikel -->
[[Billede:QuinaultLakeCedar 7274c.jpg|thumb|none|Den største Kæmpe-Thuja i verden, ved Quinault Lake, Aberdeen, [[Washington]].]]
'''Kæmpe-Thuja''' (''Thuja plicata'') er et højt træ med oprette topskud. Det minder på de fleste områder om [[Almindelig Thuja|Thuja]], men adskiller sig ved [[voksested]] og størrelse. Kæmpe-Thuja vokser i det vestlige [[Nordamerika]] og kan der blive overordentlig højt, måske helt op 90 meter, men mere almindeligt 60-70 m. Her er det et vigtigt tømmertræ der sælges under navnet "Western redcedar" eller "Canadisk cedertræ". Træet har dog intet at gøre med egentlige cedertræer af slægten [[Cedrus]].

I [[Danmark]] dyrkes træet hist og her for [[tømmer]], bl.a. ved [[Langesø (Vigerslev Sogn)|Langesø]] på [[Fyn]], eller som [[Prydplante|prydtræ]] i [[park]]er og større [[have]]r. Også i Danmark bliver træet stort, op til 30 meter.


== Udbredelse ==
== Udbredelse ==
Thuja vokser langs den amerikanske og canadiske [[stillehavskyst]], helt nøjagtigt mellem det nordlige [[Californien]] og [[Alaska]]. Den vokser i blanding med [[douglasgran]], [[sitkagran]], [[tsuga]] og nogle [[ædelgran]]arter.
Kæmpe-Thuja vokser langs den amerikanske og canadiske [[stillehavskyst]], helt nøjagtigt mellem det nordlige [[Californien]] og [[Alaska]]. Den vokser i blanding med [[douglasgran]], [[sitkagran]], [[tsuga]] og nogle [[ædelgran]]-arter.
De træer, der importeres til [[Danmark]], er typisk 150 år gamle, ml. 60 og 80 meter høje, og alt i mellem 60-120 cm. i diameter.
De træer, der importeres til Danmark, er typisk 150 [[år]] gamle, mellem 60 og 80 meter høje, og 60-120 cm i [[diameter]].

Der findes også kæmpe-thuja i Danmark. Træet kom til landet første gang i [[1853]] og blev plantet rundt omkring i parker og haver. Det var først senere ([[1880]]), den blev et skovtræ. Træarten er ikke umiddelbart udryddelsestruet, da den findes i store forekomster, hvor den gror stabilt ([[2008]]).
Kæmpe-Thuja findes også i Danmark. Træet kom til landet første gang i [[1853]] og blev plantet rundt omkring i parker og haver. Det var først senere ([[1880]]), det blev et skovtræ. Træarten er ikke umiddelbart udryddelsestruet, da den findes i store forekomster, hvor den gror stabilt ([[2008]]).
Der findes 6 arter af thuja i verden, og de vokser henholdsvis i [[Nordamerika]], [[Japan]], [[Korea]] og dele af [[Europa]].

Der findes 6 [[Art (biologi)|arter]] af thuja, der tilsammen vokser i Nordamerika, [[Japan]], [[Korea]] og dele af [[Europa]].


== Funktion ==
== Funktion ==
Kæmpe-thujaen producerer nogle forskellige svampe-og rådhindrende stoffer, stofferne hedder blandt andre [[thujapliciner]], [[fenol]]er og en [[terpen]], der hedder [[thujon]], hvilket kan sammenlignes med et naturligt [[terpentin]]lignende stof.
Kæmpe-thujaen producerer nogle forskellige svampe-og rådhindrende stoffer, der blandt andre omfatter [[thujapliciner]], [[fenol]]er og en [[terpen]], der hedder [[thujon]], hvilket kan sammenlignes med et naturligt [[terpentin]]lignende stof.
Dette gør træet perfekt til en [[økologi]]sk byggeform, da det kan stå uden behandling i mange år uden at rådne eller forgå. Man kan også oliebehandle det, og derved opnå mere end 50-60 års anvendelse.
Dette gør træet perfekt til en [[økologi]]sk byggeform, da det kan stå uden behandling i mange år uden at rådne eller forgå. Man kan også oliebehandle det, og derved opnå mere end 50-60 års anvendelse.


== Navnet ==
== Misforståelse ==
Der er dog en misforståelse ved navnet, da træsorten ikke er en [[ceder]]-art, den tilhærer [[cypres]]træsorten, og hvordan navnet er endt på [[cedertræ]] vides ikke.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Der er en misforståelse ved navnet Canadisk cedertræ (som Kæmpe-Thuja også kaldes), da træsorten ikke er en [[ceder]]-art, men tilhører [[Cypres-familien]].


== Styrke og anvendelse ==
== Styrke og anvendelse ==
Thujaens styrke ligger væsentligt under [[rødgran]]s og [[skovfyr]]rens, og benyttes i almindelighed ikke som bærende dele i byggeindustrien, hovedsageligt som hegn, facadebeklædning, udsmykning og tagdækning o. lign.
Thujaens styrke ligger væsentligt under [[rødgran]]s og [[skovfyr]]rens, og benyttes i almindelighed ikke som bærende dele i byggeindustrien, men hovedsageligt som hegn, facadebeklædning, udsmykning og tagdækning o. lign.


Thujaens tynde grene bliver siddende længe på stammen og efterlader lange cylinderformede knaster, spredt over hele stammen, hvilket giver en god kvalitetstræ til evt. fine overflader
Thujaens tynde grene bliver siddende længe på stammen og efterlader lange cylinderformede knaster, spredt over hele stammen, hvilket giver en god kvalitetstræ til evt. fine overflader


Thuja er en meget let træart og derfor meget let at med, i såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.
Thuja er en meget let træart og derfor meget let at arbejde i, med såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.


Cedertræet har været brugt i mange tusinde år af [[nordamerikanske indianere]], de brugte træet til skåle, spiseredskaber, [[kano]]er og huse. De anvendte ligeledes barken til kurvefletning og ved til at tænde bål med.
Cedertræet har været brugt i mange tusinde år af [[nordamerikanske indianere]]. De brugte træet til skåle, spiseredskaber, [[kano]]er og huse. Barken anvendtes til kurvefletning og veddet som optændingsmateriale .


[[Fil:QuinaultLakeCedar 7274c.jpg|thumb|none|Den største Kæmpe-Thuja i verden, ved Quinault Lake, Aberdeen, [[Washington (delstat)|Washington]].]]


== Se også ==
== Se også ==
Linje 47: Linje 55:
| commons = Thuja plicata
| commons = Thuja plicata
}}
}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}


== Kilder ==
[[Kategori:Træer]]
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. {{ISBN|8702112191}}.
[[Kategori:Stedsegrønne]]


== Eksterne henvisninger ==
[[cs:Zerav obrovský]]
{{Fugleognatur|8606}}
[[de:Riesen-Lebensbaum]]
{{autoritetsdata}}
[[en:Thuja plicata]]

[[eo:Giganta tujo]]
[[Kategori:Nåletræer]]
[[es:Thuja plicata]]
[[Kategori:Stedsegrønne]]
[[fr:Thuya géant de Californie]]
[[Kategori:Tømmertræer]]
[[ja:ベイスギ]]
[[Kategori:Thuja]]
[[nl:Reuzenlevensboom]]
[[no:Kjempetuja]]
[[pl:Żywotnik olbrzymi]]
[[ru:Туя складчатая]]
[[sk:Tuja riasnatá]]
[[tr:Boylu mazı]]

Nuværende version fra 15. nov. 2022, 23:10

Kæmpe-Thuja
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
KlassePinopsida (Nåletræ-klassen)
OrdenPinales (Gran-ordenen)
FamilieCupressaceae (Cypres-familien)
SlægtThuja (Thuja)
ArtT. plicata
Hjælp til læsning af taksobokse


Kæmpe-Thuja (Thuja plicata) er et højt træ med oprette topskud. Det minder på de fleste områder om Thuja, men adskiller sig ved voksested og størrelse. Kæmpe-Thuja vokser i det vestlige Nordamerika og kan der blive overordentlig højt, måske helt op 90 meter, men mere almindeligt 60-70 m. Her er det et vigtigt tømmertræ der sælges under navnet "Western redcedar" eller "Canadisk cedertræ". Træet har dog intet at gøre med egentlige cedertræer af slægten Cedrus.

I Danmark dyrkes træet hist og her for tømmer, bl.a. ved LangesøFyn, eller som prydtræ i parker og større haver. Også i Danmark bliver træet stort, op til 30 meter.

Kæmpe-Thuja vokser langs den amerikanske og canadiske stillehavskyst, helt nøjagtigt mellem det nordlige Californien og Alaska. Den vokser i blanding med douglasgran, sitkagran, tsuga og nogle ædelgran-arter. De træer, der importeres til Danmark, er typisk 150 år gamle, mellem 60 og 80 meter høje, og 60-120 cm i diameter.

Kæmpe-Thuja findes også i Danmark. Træet kom til landet første gang i 1853 og blev plantet rundt omkring i parker og haver. Det var først senere (1880), det blev et skovtræ. Træarten er ikke umiddelbart udryddelsestruet, da den findes i store forekomster, hvor den gror stabilt (2008).

Der findes 6 arter af thuja, der tilsammen vokser i Nordamerika, Japan, Korea og dele af Europa.

Kæmpe-thujaen producerer nogle forskellige svampe-og rådhindrende stoffer, der blandt andre omfatter thujapliciner, fenoler og en terpen, der hedder thujon, hvilket kan sammenlignes med et naturligt terpentinlignende stof. Dette gør træet perfekt til en økologisk byggeform, da det kan stå uden behandling i mange år uden at rådne eller forgå. Man kan også oliebehandle det, og derved opnå mere end 50-60 års anvendelse.

Misforståelse

[redigér | rediger kildetekst]

Der er en misforståelse ved navnet Canadisk cedertræ (som Kæmpe-Thuja også kaldes), da træsorten ikke er en ceder-art, men tilhører Cypres-familien.

Styrke og anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Thujaens styrke ligger væsentligt under rødgrans og skovfyrrens, og benyttes i almindelighed ikke som bærende dele i byggeindustrien, men hovedsageligt som hegn, facadebeklædning, udsmykning og tagdækning o. lign.

Thujaens tynde grene bliver siddende længe på stammen og efterlader lange cylinderformede knaster, spredt over hele stammen, hvilket giver en god kvalitetstræ til evt. fine overflader

Thuja er en meget let træart og derfor meget let at arbejde i, med såvel hånd- som maskinværktøj. Den lave densitet kan dog ved bearbejdning give anledning til en flosset og ulden overflade. Skarpt værktøj er derfor en forudsætning for et pænt resultat.

Cedertræet har været brugt i mange tusinde år af nordamerikanske indianere. De brugte træet til skåle, spiseredskaber, kanoer og huse. Barken anvendtes til kurvefletning og veddet som optændingsmateriale .


Den største Kæmpe-Thuja i verden, ved Quinault Lake, Aberdeen, Washington.
Søsterprojekter med yderligere information:



  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]