Bakterier er mikroskopiske organismer, der findes næsten overalt – i jorden, i vandet, i luften og inde i kroppen. De spiller en central rolle i mange biologiske processer, og deres evne til at overleve i vidt forskellige miljøer skyldes blandt andet, at de kan udnytte mange forskellige former for næring. Men hvad lever bakterier egentlig af? Svaret afhænger af både bakterietypen og det miljø, de befinder sig i.
Bakterier har brug for energi for at vokse og formere sig, og de får denne energi ved at nedbryde forskellige typer næringsstoffer. De mest almindelige energikilder for bakterier er:
Valget af energikilde afhænger af bakteriernes art og de forhold, de lever under.
Bakterier kan opdeles i forskellige grupper alt efter, hvordan de skaffer sig næring. Nogle bakterier er heterotrofe, hvilket betyder, at de lever af organiske stoffer, som de optager fra omgivelserne. Det gælder for eksempel mange sygdomsfremkaldende bakterier og dem, der lever i jord og vand.
Andre bakterier er autotrofe og kan selv danne de organiske stoffer, de har brug for. Det gør de enten ved hjælp af lys (fotosyntese) eller ved at udnytte kemiske forbindelser (kemosyntese). Disse bakterier findes ofte i ekstreme miljøer som varme kilder, dybhav eller svovlholdige søer.
Menneskekroppen er hjem for billioner af bakterier, især i tarmen. Disse bakterier lever primært af ufordøjet mad, der når frem til tyktarmen. Det kan være kostfibre, stivelse og andre komplekse kulhydrater, som kroppen ikke selv kan nedbryde.
Når tarmbakterierne nedbryder disse stoffer, producerer de kortkædede fedtsyrer, som kroppen kan optage og bruge som energi. Nogle bakterier i kroppen lever også af slimstoffer, døde celler og andre organiske rester, som findes naturligt i kroppen.
I naturen spiller bakterier en afgørende rolle som nedbrydere. De lever af døde planter, dyr og affaldsstoffer og omdanner dem til simple forbindelser, som kan genbruges i økosystemet. Denne proces kaldes for nedbrydning eller dekomposition.
Nedbrydende bakterier findes især i jord og vand, hvor de hjælper med at omsætte organisk materiale til næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kuldioxid. Disse næringsstoffer kan derefter optages af planter og indgå i nye biologiske kredsløb.
Viden om bakteriers ernæring er vigtig af flere grunde. Den hjælper os med at forstå, hvordan bakterier vokser og spreder sig – både i naturen og i kroppen. Det er også afgørende for at kunne bekæmpe skadelige bakterier og støtte de gavnlige.
I industrien bruges bakterier til alt fra fødevareproduktion til spildevandsrensning, og her er det nødvendigt at kende deres næringsbehov for at kunne styre processerne effektivt. Samtidig giver forståelsen af bakteriers fødegrundlag indsigt i, hvordan økosystemer fungerer, og hvordan vi bedst beskytter miljøet.
Vil du gerne vide mere om bakteriernes rolle i kroppen? Læs videre i artiklen om hvad der gør nogle bakterier gode.
Ja, nogle bakterier kan leve uden ilt. De kaldes anaerobe bakterier og får deres energi gennem andre kemiske processer end iltforbrug. Andre bakterier har brug for ilt (aerobe bakterier), mens nogle kan skifte mellem begge former alt efter miljøet.
Under de rette forhold kan bakterier dele sig meget hurtigt – nogle gange hvert 20. minut. Det betyder, at en enkelt bakterie kan blive til millioner på få timer, hvis der er rigeligt med næring og gode vækstbetingelser.
Nej, bakterier er meget forskellige. Nogle lever af sukkerstoffer, andre af proteiner eller fedt, mens visse kan udnytte uorganiske stoffer som svovl eller jern. Der findes endda bakterier, der kan leve af lysenergi.
Ja, visse bakterier kan nedbryde materialer som olie og nogle typer plastik. Det gør dem interessante i forbindelse med miljøoprydning, fordi de kan hjælpe med at fjerne forurening.
Hvis bakterier mangler næring, kan de gå i en slags dvale eller danne sporer, der kan overleve i lang tid uden mad. Når forholdene bliver bedre, kan de igen begynde at vokse og dele sig.
Gode bakterier, som dem i tarmen, lever af kostfibre og hjælper kroppen med at udnytte næringsstoffer. Dårlige bakterier kan derimod udnytte kroppens væv eller næringsstoffer på en måde, der skader os og giver sygdom.
Ja, mange bakterier er meget fleksible. Hvis deres foretrukne energikilde mangler, kan de ofte skifte til en anden, så længe de har de nødvendige enzymer til at nedbryde stoffet.
Forskere dyrker bakterier i laboratoriet og giver dem forskellige næringsstoffer for at se, hvilke de kan vokse på. Man kan også undersøge deres gener for at finde ud af, hvilke enzymer de har til at nedbryde bestemte stoffer.
Ja, nogle bakterier udfører fotosyntese og kan lave deres egen energi ud fra sollys. De minder på den måde om planter, men bruger ofte lidt andre pigmenter og kemiske processer.
Fordi det hjælper os med at forstå, hvordan bakterier overlever og spreder sig. Det er nyttigt både i medicin, hvor vi vil bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier, og i industrien, hvor vi bruger bakterier til at producere mad, medicin og rense miljøet.