Dejlig nem sommerdessert…..
…
og den bliver bedre jo længere den “trækker”…
Hold da op den sidste tid er fløjet afsted, og vi har nået alt det vi skulle….
Dejlige timer i sommerlandet med de tidligste kollegaer, altså dem fra firserne og fra dét sygehuset, som nu fungerer som Neurorehabiliteringscenter….
Jubilæum hos tidligere kollega… tænk….40 år, og så takker man nej til besøg hos dronningen… (havde det været mig, havde jeg taget den oplevelse med)
Dejligt og hyggeligt at gense alle “de gamle” og hilse på mange af “de nye”, samt at høre om alle de nye tiltag, der sker på afdelingen.
Lørdag storsvedte vi til det dejligste bryllup.
Så smuk en brud og så flot gom. Helt igennem en perfekt fest, med ALT hvad der til hører.
Det var en katolsk ceremoni og en irsk bryllupsfest og dermed anderledes end vi kendte til, men ikke mindre festlig. Hold da op hvor kan irerne danse og feste, tak fordi vi måtte være med til denne fest.
(fruens outfit…..lidt lilla blev det da til…… )
Mandag havde vi sæsonens sidste bio-klubaften…..
Den blev indledte med lidt spiseligt, hvor ALLE for første gang var mødt op, derefter så vi filmen “Frihed på prøve” og bagefter var vi herhjem til mere snak og kaffe med kage…
Og nej, det har ikke været noget problem at sove… mere det at få timer nok…
Nu venter FERIE forude, hele tre uger i stræk.. (kan ikke mindes, hvornår det sidst er sket, plejer kun at have 14 dage…) og derfor er der bagt til formiddagskaffen i morgen…
Vi skal ikke udenlands eller andet, bare nyde den danske sommer herhjemme, med besøg af de unge mennesker, gode venner og dejlige naboer til forhåbentlig mange hygge stunder.
Tur i sommerhus og til hav bli´r der helt sikkert tid til…. og så selvfølgelig koncert, fejring af svigerindes 65 års dag og afslapning….
(Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst havde et strikketøj i hænderne…)
Nå, men altså…..
Yngste kom torsdag hjem på miniferie, og fredag tog vi en rask beslutning om at tjekke IKEA ud……. (heldigvis var der masser af plads og heller ikke den forvented bilkø udgjorde noget problem.)
Nu vi var på de kanter, benyttede vi lejligheden til at besøge Tilde og hendes forældre i deres nyerhvervede hus, dejligt sted med plads og formidabel udsigt..
Heldigt var det også, at de havde lige været en tur forbi Stof og Stil, og der indkøbt stof til lidt sommerbukser,
som nu bare venter på at blive syet.
Lørdag gik turen til Saltum, og her var jeg til fordrag med Annette Danielsen, og som hun dog er en levende og god formidler udi inspirationen og strikkeri.
…at se og røre hendes modeller er godt nok en noget anderledes oplevelse end “bare” at kigge i bøger….. så lækre og fristende…. Vi fik også lavet en prøve på vendestrik, i form af en lille høne.
Udstillinger, boder og salgssteder blev tjekket ud. Længe har Hanne Falkenbergs Pirouette, være på ønskesedlen, og nu fik jeg endelig lejlighed til at prøve den.
men, men…… modellen er meget kort i det, og jeg vil gerne ha´at den går lidt længere ned over bagen, så der brast den drøm…. må finde en anden model.
Hos Holst Garn var der i særdeleshed travlt, og mange farver var allerede udsolgt. Desværre også to af de farver, jeg hjemmefra havde bestemt mig for, da jeg vidste, at når man første står foran alle de skønne farver, er det meget svært at tage en beslutning….. så det blev kun til en enkelt spole med gråt.
Tiden løb fra mig, og jeg måtte skyndsomt hjem og lave aftensmad, da far, mellemste og kæreste var inviteret til spisning. Yngste var på serveringsjob og ville komme senere, husbonden lægger nyt tag på sommerhuset…
Der blev fyret op undre grillen, salaten blev snittet, og de hjemmegjorte grove fritter kom i ovnen, og vi nåede det hele..
Vi var lige nået til desserten, da gode venner dukkede op, og heldigvis kan en par dåser dej redde det søde til kaffen…. … og lidt marcipan og chokolade, har man vel altid i køleskabet….
Da husbonden skulle lave kaffe, ville han vide, hvor bønnerne var, og der slog det mig, at jeg tidligere havde brugt de sidste, de absolut sidste…..
Hvad gør man så lige kl. ti over 22 langt ude på landet…. jo, så er det, gode naboer med fyldte lagre er guld værd….tak Dorthe…
Over kaffen kom arrangementer som pinsefrokost, Sct. Hansgilde, studenterfest, koncert, (yes, mor her skal med) og lidt af sommerferie på plads.
Nu her søndag eftermiddag ånder alt igen af fred og idyl…
Yngste har travlt med konfirmationsservering, husbonden på taget i sommerlandet, og jeg ta’r mig af syning og strikning, kun afbrudt af computer, støvsuger, vaskemaskine og komfuret……..
Vores indtræden i det nye år, forgår i år som de seneste år, sædvanligvis stille og roligt.
Vi mødes tidligt med de bedste venner, hjælpes ad med at lave og spise lækkert mad, vi snakker, går tur, spiller, strikker, hører god musik, og hvad vi nu finder på.
I år lader det til, at vi får besøg af et par stykker af de ældste “børn” og deres kærester, det bliver skønt.
Kl. 23.55 gør vi klar til at se Rådhusklokkerne i tv, skåler i champagne, går udenfor og kigger på alle andres raketter. (vi er jo langt ude på landet, så ingen forstyrrende gadelys)
Derefter spiser vi lidt igen, og snakker til dynerne kalder. Der er redt op, så ingen skal ud at køre.
Brunchen 1. nytårsdag er noget af det bedste. Afslappet og hyggelig, ofte slutter vi af med en gåtur, inden vi skilles og ta’r hul på det nye år…..
Herfra skal lyde
ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
til alle
Der var gang i støvsugningen, da jeg kom hjem fra arbejde i går.
Samtidig med at aftensmaden blev lavet, blev der lagt til grovboller, og en leverpostej blev rørt og bagt med, fløde blev pisket og lagkagen lagt sammen.
Spisning og efterfølgende opvask var hurtigt til en side, banen var klar..... Det var husbondens tur til at afholde kortspil.
"Mænnerne" her på vores vej spiller kort hver 14.´s dag, og nu var turen kommet til vores matrikkel.... mente husbonden.
Vi ventede og ventede, men ingen dukkede op, og da husbonden ringede for at spørge, hvor alle blev af, var de samlet hos naboen.... Sidst de spillede var husbonden på ferie, og havde derfor ikke hørt, hvad aftalen var.... ha..
Rengøringen er et overstået kapitel, vi har dejlige boller og leverpostej i fryseren og en hel lagkage, der er klar til spisning...
Weekend kom an....
