Jeg skulle bare finde fem blå knapper

Niecens Issey er på vej og derfor skulle jeg lige finde fem blå knapper på lageret.

Dem fandt jeg ikke, til gengæld tog pokker ved mig, og jeg har nu en fuldstændig uventet orden på mine lynlåse.
Alle ligger de sorteret efter størrelse, metal/nylon og delbar/ikke delbar og hygger sig i ikke mindre en 7 af Ikeas Samla-kasser, som kan stable spå smukkeste vis uanset størrelse.

Knapperne må jeg ud i verden for at finde - og så er der udråbt  indkøbsforbud for lynlåse de næste mange år!.

Nyt år - nyt betræk på strygebrædtet

Retro-stoffet her er som skabt til strygebrædts-betræk, også selv om jeg hverken går med pynteforklæde eller nydeligt sat frisure..
Bundfarven er svagt mintgrøn, som den gang i firserne, da vi også iførte os laksefarvede jakker og lysegule lambswool-bluser - og det tror jeg så ikke, jeg kommer til at gøre igen!
Katrine fik i øvrigt jule-gavegrydelapper i samme stof, så hun ikke brænder fingrene, når hun svinger cup-cake-pladerne ind og ud af ovnen.

Nu er systuen ved at være 2013-klar og så skal chefen bare have personalet til at komme mentalt hjem fra  juleferie, så der kan komme gang i produktionen igen.

PS:  Chrome sørgede for, at der kom billede på dette indlæg!

Pincet-glamour for alle pengene

Alle overlock-ejere ved, at en pincet er ens bedste ven, og at man altid skal have en inden for rækkevidde.

De fleste pincetter er bare pæne, blanke og kedelige, så da disse langbenede Supermodel-pincetter dukkede op på messen smilte jeg bredt - og bestilte en kassefuld.

På Sensommer- og oprydningssalget får de plads på Tilbehørsbordet, sammen med små, prikkede sakse, knapper, sytråd, bånd og andet godt, men inden da snupper jeg lige et par stykker til mig selv :-)

Kasse-orden

Sådan.

Effekten af Store sorteringsdags antrengelser er nu synlig, så nu har jeg 30 sorte Ikea-kasser i forskellig størrelse fyldt med nydeligt sorterede broderier.

De hvide mærker er for svære at læse på afstand, så kasserne fik lige en stor Udsalgs-neon-orange prik med nummer på i stedet. Det er en fremtidssikrte løsning for mit syn skal blive ualmindelig dårligt, før jeg ikke kan se dem!

I vindueskarmen ligger en ajourført liste, så jeg hurtigt kan finde frem til, hvilken kasse jeg skal hive frem, når jeg har brug for fx Naive korsstingsbroderier på bomuld.

Chefen er endnu en gang marktingsassistenten og hendes ukuelige drive stor tak skyldig.

Her ordnes

Det må til en gang imellem, men jeg vægrer mig altid ved at gå i gang, for jeg vil jo hellere sy!

Søndag fik jeg skik på den røde, den gule, den sorte og den hvide hylde og nu ligger de blå hylde på bordet til sortering.
Mit stof er både sorteret efter farve og efter anvendelse, og den reol jeg er ved at være færdig med nu, er den med TØJ-stof.
Reolen og stakkene med retro- eller Tulipaner og tomater-stof har jeg slet ikke rørt endnu. Det samme gælder den store bunke møbelstof !

... og så undslap der mig et lille suk, da jeg fik fat på stoffet med det blå patchwork-tryk. Sønnen tumlede rundt i overalls af det stof for lidt siden - og til sommer får han hue på. Tiden iler!

Lego-love

Jamen, er den da ikke bedårende?

Som datter af en far der arbejdede knapt 40 år på fabrikken i Billund, har jeg nærmest Lego i blodet.
Takket være alle de brune papirsposer han i løbet af årene tog med hjem, fyldt med alle mulige afskygninger af den lille klods med knopperne, havde vi rigtig mange klodser, som vi brugte flittigt.

Det er længe siden jeg har bygget sidst, men jeg ved lige præcis, hvem jeg skal liste til at lave mig en Lego-symaskine.
Hjælpedrengen og hans storebror bliver sat på sagen, for de har nemlig familiens mest flittige og effektive Lego-fingre, og jeg er sikker på, at de får lavet den fineste Pfaff til mig :-)

Ovre hos Miss Sews-it-all, kan du læse mere og se flere udgaver af Lego-symaskiner.

Om gamle huse og elektriske installationer

Vi bor i et gammelt hus, som en gang i 70´erne var udsat for et modernisering, udført af Gør-det-selv-mennesker.
Vi ønsker ofte, at de havde ladet være - især når det drejer sig om el!

Nå, men strømmen forsvandt til mit kontor, og KUN mit kontor, og når sådan noget sker, ringer vi omgående til vores lokale el-mand Karsten, for han kender vores hus og dets alternative el-installationer.

Søndag ryddede Albert og jeg de dele af kontoret, som jeg kunne forestille mig, at elektrikeren skulle ind og rode i og mandag morgen kom han så, længe ventet.

Det tog ham 2 stive klokketimer at finde det sted hvor "nogen" en gang har gjort noget dumt og uansvarligt, men inden da havde han tjekket ALLE stik, alle udtag og været oppe på det allerøverste loft - og jeg havde måttet bane vejen for ham!
Soveværelset og klippebordet blev brugt til lagerplads, for sagerne skulle jo ligge et sted mens Sherlock ledte efter den løse forbindelse!

Vi fik ryddet soveværelset, så vi kunne komme i seng i får aftes, men klippebordet står stadig og vakler under bunkernes vægt.

... om ikke andet, så kan vi nu sætte et "Tjekket-af-Karsten-mærke" på endnu et rum i vores kære gamle hus!!!

Tom

... som sønnen sagde, da han var lille og alle frikadellestykkerne var spist, mens kartofler og grønsager lå tilbage på tallerkenen.

Her er det sybordet, der er tomt, mens Pfaffen er på sit årlige well-ness-ophold, nede ved Guldager.
Den får hele turen med fjernelse af støvkorn, ekstra smøring og masser af fysioterapi, og når den kommer hjem igen, så spinder den som en kat.

Skulle man mon svinge støvsugeren, mens den er væk ?

Genfødt

Hvor der stryges, må der af og til nyt strygebrædts-betræk til, og i forgårs kunne jeg simpelthen ikke holde det gamle, skjoldede og alt for lille betræk ud længere.

Frem med en dejlig Ikea-metervare, brug det gamle betræk som mønster, læg masser af sømrum til, klip, sy mega-bredt kantebånd hele vejen rundt, træk snor i og på med det nye betræk.

Ahhh - det gjorde godt :-)

Nyt år - nyt værktøj

Strygejern holder ikke for evigt og nu har chefen endelig indkøbt et nyt af slagsen til strygepigen. En ordentlig strygestation med 1,8 liters tank, masser af  watt og som selv slukker, hvis strygepigen skulle glemme det!

Strygepigen er så glad, for hun elsker godt værktøj, og hun har lige bedt syersken om at lave et nyt betræk til strygebrædtet, for det trænger altså også til en afløser.

Udkik til afklip

På lørdag skal jeg undervise på DOF Nørhald Aftenskole og jeg er rigtig spændt. Ikke på det at undervise, det lever jeg jo sådan set af at gøre, men på at møde de 10 broderi-elskere, som har meldt sig til kurset.

Jeg har lovet at tage allehånde rester med, så vi virklig har noget at rive i, prøve med og undres over, når vi skal flytte vores broderier ind i den moderne hverdag.

Derfor er jeg ved at arbejde mig ned igennem min afklipssæk, som står ved siden af klippebordet og dagligt fodres med de rester, jeg tror kan bruges igen.
Det er slet ikke kedeligt, og jeg føler mig lidt som min egen arkæolog, når jeg er sikker på, at  jeg er nået ned til februar 10-laget, fordi jeg har fundet et stykke lilla fløjl af den slags, jeg brugte til Antons fastelavnsdragt.

Sådan ser toppen af den første sæk, som skal med til Nørhald, ud ...

... og her er toppen af sæk 2, og det allerbedste er, at kursisterne også kommer med stof-rester :-)

To forsider til samme bog

Der ligger næsten altid en lydbog i afspilleren, når jeg er på syrummet og heldigvis er Århus´ biblioteker velforsynede udi den slags, så jeg kommer rundt i mange litterære hjørner.

Kavalier og Clay, hørte jeg for længe siden og det er en rigtig god bog, som foregår i USA i tegneseriernes storhedstid før, under og efter 2. verdenskrig. Den handler om meget andet end tegneserier og er vel først og fremmest en stor, velskrevet fortællning om at leve med sig selv, i det liv man nu får tildelt.

Siden har jeg læst alt, hvad der er udkommet på dansk af Michael Chabon og jeg har nydt hver eneste sætning. Bo Green Jensen er også Chabon-fan, hvilket i min verden er et kvalitetsstempel, og han har skrevet en rigtig god indføring i Chabons forfatterskab.

Jeg er den lykkelig ejer af både den danske og den amerikanske udgave af bogen, og jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken forside, jeg synes, er den bedste.
Umiddelbart synes jeg den amerikanske er den med det mest rene udtryk, den sejeste så at sige, men jeg kan også godt lide den danske udgaves tegneserie-farver.

Godt jeg har dem begge :-)

Som en flittig bi ved midsommertide...

... drøner jeg rundt i disse dage, og beviset på min flid ved symaskinen er alle de tomme trådruller, som ligger drysset rundt efter mig på syrummet.

Det ku´gå hen og ende med, at jeg får et helt pænt udvalg med på lørdag , og revisoren - den flinke mand - han glædes, hver gang jeg tømmer en rulle.
For at sikre mig at hans glæde fortsætter, laver jeg et lille hjørne med Lagersalg af  knapper, bånd, tråd og ikke mindst retro-dynebetræk i Nørresundby. Så der bliver fristelser til alle, også dem der kan traktere en symaskine :-)

Heftig inspireret....

... af hende her, hvis blog hver eneste dag i 2010 viser en af hendes samlinger fotograferet på den enkleste og smukkeste vis, har jeg set mig lidt omkring og ledt efter samlinger.

Min mand mener godt, at vi også kunne stable 365 samlinger på benene her i huset, meeen, vi afstår og jeg nøjes med  denne ene samling.

  

Den rigtige knap på det rigtige sted, kan løfte og forstærke et udtryk, kan sætte folus på en deltaje eller fjerne fokus fra en smutter.

Som så mange andre har jeg arvet knap-kasser fra adskillige, dejlige kvinder, og så er jeg altid på jagt efter de sjove, de flotte og ikke mindst de gamle knapper, som er både farverige og fyldt med små detaljer.

Gentagelse fremmer forståelsen ...

... eller?

Det sker igen og igen og det kommer aldrig belejligt... mit stof er styrtet!

Om ikke andet er det bevis på, at jeg laver noget, for når bare stofffet får lov til at ligge der i ro og orden og se godt ud, så bli´r det på sin plads. Men når jeg river og flår i det og kaster det tilbage i bunkeerne uden tanke for stabilitet og den slags, SÅ går det galt.

Nå, foreløbig har jeg udført nød-oprydning, den store tur kommer efter julemarkederne, inden er der simpelthen ikke tid til den slags ;-)

September, september

September er kommet, hvilket jeg principielt under ingen omstændigheder er træt af, men at den havde årets første forkølelse med på slæb, det er jeg træt af. Den kom snigende i løbet af onsdagen og torsdag/fredag stod i lommetørklædets, den varm tes og sofaens navn.

Nu er jeg ved at være ovenpå igen og har også været i byen i ført undertrøje, jakke og tørklæde, men jeg nægter at ta´ hue på i september !

Lidt er der blevet syet, men det er ikke meget. I stedet har jeg ryddet lidt op i mine bånd og vundet nogle af dem på gamle spoler, som stammer fra et af mine absolutte yndlingsfund: En kasse fra en gammel possementsfabrik med supetynd, mørkrød silke, som min vævende mor har vævet skønne, tynde tørklæder af. Når hun har tømt en spole, får jeg den op til mig og fylder den med bånd - dejlig deal :-)

De gamle navnemærker som ligger foran spolerne, bruger jeg som pynt på poser, tæpper mm og hele bunken her stod mig vist i 20,- kr !!!

Forkølelsen har kostet mig lidt ekstra tid på sofaen sammen med diverse bøger og blade - og så dukkede der nye ideer op, som skal prøves af nu. Søndag er nemlig udråbt til "skoledag" med retning af opgaver, langtidsplanlægning og mere retning -suk!

Stilhed før stormen

Skoleåret lakker mod enden og Sommersalget går i luften om mindre end en måned.

Lige nu er der relativ orden på stofhylderne og stofrullerne står pænt samlet, men det er kun et spørgsmål om tid.

I morgen går jeg til stålet, og så skal sarte sjæle med hang til ordnung muss sein og den slags tænke sig om 2 gange, før de begiver sig ind på syrummet. Den symæssige to-do-liste er lang og der skal også betrækkes skamler, sorteres porcelæn og køres billæs på billæs til Helgenæs.

Så på med handsken fru Christensen, der er rigeligt at ta´sig til - og om lidt er det sommer !

Vidste du....

... at stof har sin helt egen vilje, især hvis det får lov til at passe sig selv ?

Natten efter turen til Odense vågnede jeg ved halv fire-tiden og trængte forfærdeligt til en tår vand. Fødderne ud over sengekanten og afsted..... og så kunne jeg faktisk ikke komme meget længere.

Foran mig lå en kæmpe-bunke stof, den der normalt ligger FORAN stofreolen, væltet ud over gulvet og spærrede vejen frem til den forjættede dør, som jeg nødvendigvis måtte åbne for at komme frem til min tår vand!

Billedets kvalitet siger alt om min natlige tilstand - chok blandet med tørst - og jeg beklager meget, at det er så sløret.

- men der jo som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for NU bli´r der ryddet op og rokeret om på syrummet og jeg går drastisk til værks ! Jeg er begyndt at rydde ud i resterne fra den gang den nu 15-årige søn, sov i natdragter med fod og gennemgående lynlås!

Alt sammen for at give plads til, at gulvbunken kan komme ind i en af stofreolerne og der er lang vej endnu, inden der er totalt overblik igen, men det kommer.... og bliver dokumenteret i væsentlig bedre billedkvalitet :-)

Fugle på brædtet

Strygebrædtet her trængte til nyt betræk og det blev lavet i en ruf af Ikea-stof til den rørlige formue af 13,50 pr. meter!

Ikea har jeg det meget dobbelt med, for jeg synes ikke altid deres møbler lever op til det lovede, mens jeg er vældig tilfreds med deres tekstiler.

Strygebetrækket fungerer fint og jeg kan næsten høre fuglekvidder når jeg stryge løs. Kàn man ønske sig mere ?

- og dog

Jeg kan godt, hvis jeg skal, altså have noget der ligner orden.

Faktisk så har jeg system i tingene, men det er ikke let at opretholde systemet. For hvem har tid - og armkræfter - til at lægge det stykke stof hun hev ud næstnederst i den blå bunke på plads sammen sted....

Jeg sorterer mine stoffer dels efter kvalitet fx Liberty-lavinen, Tricia Guild-bunken osv, dels efter farver. Reoler dækker næsten alle vægge i mit syrum, men der er ikke plads nok !!!! Så der ligger bunker på gulver foran reolerne også, hvilket ikke ligefrem fremme overblikket. Og det er DE bunker der af og til giver lavinefare og styrter.

Her ses min lyserøde hylde og mine Sanderson/engelske-stoffer-hylde og måske er grunden til den relativt fine orden, at der ikke er helt så ofte bud efter lyserødt i min lille biks !

Nederst dukker toppen af min terapi-bunke op og til venstre anes en assorteret "moderne"-bunke.....

Nej, det er ikke materialer jeg mangler. Min drilagtige revisor mener, at jeg kunne producere i 3 år uden at købe nyt ind...... ja, ja Preben, den er god med dig !