En langsom tilbagevenden

Sådan må det nødvendigvis være. Store udsving i mit liv har jeg oplevet de sidste 2-3 år og bloggen har været SÅ meget på stand by, som det overhovedet er muligt. Næsten på grænsen til en lukning eller måske bare en absolut ignorering i forhold til dens eksistens. Faktisk tænker jeg om der mon overhovedet stadig er nogen af mine tidligere trofaste læsere tilbage... Jeg tænker det næppe, men vil alligevel forsøge mig med en forsigtig tilbagevenden til denne verden. Jeg tror jeg er ved at være moden til det. 

Så i dette første "nye" indlæg skal indeholde en stor hyldest til mine nye "strikkesøstre". Nogle fantastiske skønne quinder, som uden de eller andre ved af det, har inspireret mig til så småt at komme igang med bloggen igen. Særligt efter at nogle af os i dag var samlet hos en af dem i hendes sommerhus i det danske dejlige sommerland i fantastisk solskin, med strikkepindene mellem hænderne. Åhhh! Som jeg har nydt denne dag. Måske nogle genkender damerne eller deres strikkekurve.

Svæver på lyserøde skyer

Og strikker i baby lyserød, ikke til en baby, men til mig selv. Jeg strikker Jasmine fra Kim Hargreaves Nectar. Garnet er det lækreste Rowan 4 ply Wool, som jeg har haft liggende i et par år, netop tiltænkt denne model. Nu hvor jeg så har tabt mig en del, synes jeg godt jeg kan bruge modellen. Jeg glæder mig til den er færdig, tror den bliver en klassiker.

De lyserøde skyer jeg svæver på vender jeg tilbage til en anden god gang, lige nu nyder jeg bare at være... lykkelig OG forelsket... :-)

Næsten færdig

Jeg mangler bare 3 lidt store turkise knapper og så en vask, så er den klar til brug. Det blive dejligt. Den er strikket i en lækker blandingsgarn fra Lana Grossa. 75% bomuld og 25% viskose med bøn løbelængde på ca. 110 M på 50 g. Garnet hedder Divino og jeg har købt det på nettet hos woolmarket.at, hvis du skulle være nysgerrig. Opskriften er fra Filati Håndstrik nr. 56. Et skønt hæfte med rigtig mange spændende modeller, jeg er helt sikker på jeg ikke er færdig med det hæfte :-)

Det når ikke blive kedeligt.

Er der noget at sige til jeg er faldet for denne. Om det er den azurblå himmel mod de hvide bygninger, der minder om en ferie jeg endnu ikke har været på, eller om det er sommerstemningen generelt, jeg bare er vild med, det er ikke til at sige, men nu er jeg i gang og det er absolut ikke kedeligt. Det tofarvede forstykke er færdigt og det ene blå rygstykke er næsten færdigt, så mangler bare et turkis rygstykke og et ærme i hver farve og så på pind 7, det er noget der rykker :-)

Karpen

Hvor længe der dog kan gå i mellem jeg får lidt opdateret her. Nå, sådan må det være. Efter et ualmindeligt hårdt år, med depression, stress, sygemelding som desværre og dog heldigvis er resulteret i en opsigelse og ikke mindst personlig udvikling, er jeg efterhånden ved at være nogenlunde mig selv igen. Når jeg skriver desværre og heldigvis, skal det forståes sådan, at jeg savner flere af mine kolleger frygtelig meget og tanken om et fast job i disse krisetider, men heldigvis, fordi jeg ikke længere kan rumme de meget syge små børn og deres familier. Jeg føler mig simpelthen udbrændt i det felt. Det har været SÅ svært for mig at erkende at det er sådan det er, men jeg er nødt til at komme videre og reagerer på hvad min krop prøver at fortælle mig. Det har medført en del forandringer i mit liv, men jeg er efterhånden afklaret med min situation. Spørg mig ikke, hvad jeg så skal, for jeg ved det simpelthen ikke... Jeg er i arbejdsprøvningspraktik lige nu i et ambulatorium, hvor der ikke er så syge mennesker og kun én patient jeg skal forholde mig til ad gangen uden også at skulle samle op på forældre i krise, og det passer mig rigtig fint lige nu. Jeg øver mig til stadighed i at sige nej, også selv om det er til ting jeg gerne vil, for mit døgn har jo kun 24 timer lige som alle andres. Jeg kunne jo det hele troede jeg. Jeg ER blevet klogere omend det har været og stadig er svært ikke bare at hoppe ned i den samme gamle rille jeg altid har levet i.

Når jeg ser tilbage på det forgangne år, så har jeg faktisk fået lavet pænt med håndarbejde. Jeg har Brugt strik og hækling som terapi, for når jeg sidder for mig selv med tankemylder, er det eneste der kan give ro i mit hoved og samle mine tanker mit håndarbejde eller mine to små hunde.

Måske kommer der hen ad vejen lidt afsluttede projekter her på siden, men lige nu er det Karpen af Marianne Isager jeg har gang i.

Jeg har ikke tidligere prøvet dominostrik, men det er en hyggelig teknik, med kun få masker på pinden ad gangen. Jeg strikker i Coast fra Hønsestrik i Aalborg. To støvede grønne nuancer. Desværre er det nærmest umuligt at gengive grønt på fotografier, så de autentiske farver er det absolut ikke, her ser de nærmest grå ud. Men jeg kan garantere, at det bliver super flot og så er farverne perfekt afstemte efter en nederdel jeg var så heldig at finde her i sommer i en genbrugsbutik:-)

Swing Swagger Drape

En ex-kone til én af Palles barndomsvenner er inkarneret strikker. Forleden viste hun på facebook en skøn jakke hun skulle til at i gang med. Hold nu op en skøn sag. Jeg blev lidt nysgerrig og surfede lidt rundt. Det resulterede i at jeg i dag efter arbejdet kunne åbne en skøn pakke, posten havde leveret. Jeg kunne ikke nære mig. Bogen hedder Swing Swagger Drape - Knit the colors of Australia. Jeg har købt den på Amazon og bliver vist ikke uden strikketøj i lang lang tid;-)

Udskudt

Er perlen. Jeg var forbi Designværkstedet i Aalborg, hvor de forhandler Rowan garn og efter at have set og mærket på det garn der er brugt til den, er jeg slet ikke i tvivl. Den SKAL laves i det originale garn. Det betyder så bare at projektet er blevet udskudt, for jeg har ikke lige pengene til den endnu. Må vist vente til jeg har hørt fra "skattefar", så håber jeg bare det bliver til min fordel, hvad "han" har at meddele. Ventetiden bliver dog ikke lang, for nu havde jeg jo "gravet" Americanoen frem, så jeg har kastet mig over jakken fra hæftet jeg fik af Bebiane. Samtidig med at jeg sender hende en venlig tanke.

En perle på vej

Jeg har lige netop besluttet mig for en perle af en cardigan, den må jeg bare eje. Den er designet af Kim Hargreaves og er lavet i Rowan Wool Cotton, som er 50% bomuld og 50% merino. Jeg overvejer lidt, om jeg måske skulle lave den i det skønne Americano garn, jeg har liggende og som egentlig var tiltænkt denne, men nu må vi se. Hvis jeg er heldig og kan få det rigtige garn, eller noget der minder derom, til rimelige penge, så kan det være, jeg alligevel gemmer Americanoen til den, det i første omgang var tiltænkt. Men perlen er jeg vild med.

Efter Pan Am jakken har jeg kun gang i lidt småtterier, så det begynder at krible i fingrene. Jeg har netop hæftet de sidste ender på mit Camomille sjal. Det har jo været vist til hudløshed flere andre steder, så jeg har ikke lige fået mit fotograferet, det må blive en anden gang.

Men nu skal jeg lige på garnjagt, så du må have en dejlig lørdag aften og en fantastisk søndag.

Jeg lever

Og i dag er en af de gode dage. Jeg har heldigvis flere og flere af dem og meget snart skal jeg da også begynde på arbejdet igen. Det bliver med små skridt, for jeg vil for alt i verden ikke helt der ned, hvor jeg har brugt det meste af det sidste halve år. Jeg skal lære at sige fra og nej tak uden at få dårlig samvittighed. Den dræner mig fuldstændig, den dårlige samvittighed. En ting der arbejdes intenst på at ændre, men hold da op, hvor er det svært, når man er en type, der stiller store krav til sig selv og helst vil gøre alle tilpas og tilfreds. Jeg har i mange år sat barren alt for højt og det bliver nu ændret, hvis bare jag kan...

Det er weekend og fra nu af planlægges der kun maks. én ting i en weekend. I denne weekend står den på fødselsdag lørdag det vil sige at kvoten for denne weekend er opbrugt så søndag står den på afslapning. Jeg vil ikke udelukke noget spontant, hvis humøret og energien er til det, men der planlægges intet.

Som det ser ud lige nu, skal jeg bare strikke hele søndagen. Jeg er i gang med en vest til mig selv og den er rigtig spændende. Jeg købte kittet i Saltum til Uldfestivallen og jeg er helt sikker på, at den kommer til at blive slidt op.

Det samme er jeg sikker på min nye jakke bliver. Jeg er nemlig for nylig blevet færdig med Pan Am jakken og den er super lækker og passer som fod i hose. Jeg mangler bare at finde et par passende knapper, så skal I nok få den at se på "modellen". Er der mon nogen der har forslag til hvor jeg kan finde et par fine lidt store knapper?

God terapi

Sådan er det for mig med strikning. Det går ganske vist ikke helt så hurtigt, som tidligere, men jeg strikker. Jeg nyder så meget at kunne slippe tankestrømmen, når jeg sidder med pindene i hænderne. Alene bare det at sidde stille med garn og pinde mellem hænderne har virket på mig, også selv om der ikke nødvendigvis blev strikket en masse. Jeg har gjort det SÅ meget gennem de sidste måneder. Siddet med hænderne begravet i garnet, strikket lidt ind i mellem, men ellers bare siddet. Måske har Dina ligget i skødet og mine hænder har nusset hende i pelsen, det har også været godt. Bare at sidde og kæle i hendes pels uden at tænke på noget som helst. Derfor er det heller ikke lige frem overvældende, hvad der er at vise frem af resultater, for eventuelle nysgerrige. Jeg fik dog lavet denne lille sag inden jul.

Opskriften på den fine kjole har jeg fundet i et norsk ugeblad og den er strikket i Drops merino på p. 2½. Jeg har lavet den i str. 1 år og den blev givet til min kusines lille pige. Hun havde den på i julen, hvor jeg så hende, men desværre sansede jeg ikke lige at få taget et billede af den lille Emma i kjolen, det kan være jeg husker det næste gang.

Nu er jeg i gang med et projekt jeg har fundet i et amerikansk strikkehæfte, nemlig Pan Am jakken fra Interweave Knits, Winter 2011. Du kan se den her, hvis du vil vide hvordan den kommer til at se ud. Det varer nok lidt endnu inden min er færdig.

Jeg mangler bare...

at hækle overdelen på min fine cardigan. Eller bare og bare, men underdel og ærmer er færdige. Jeg overvejer at hækle sammen under vejs, så jeg ikke sidder med 200 ruder der skal monteres bagefter. Der er bare lige det, at selv om de er forholdsvis hurtige at hækle, så skal man slæbe mange nøgler med sig og det orker jeg ikke, så måske i næste uge, hvor jeg har lidt fri igen, kan jeg få begyndt hæleriet. Ind til da har jeg kastet mig over mit første Camomille, som er nemt at snuppe med i tasken. Jeg tror det bliver lækkert.

Lidt strik

fik jeg da færdig inden vi tog på ferie, nemlig min dropsjakke med hulmønster.

Den er blevet rigtig lækker, men desværre er ærmerne lige lange nok. Jeg skal lige prøve at have den vasket igen og så undgå at trække helt så meget i dem. Hvis det ikke går er jeg lidt på den, for den er jo strikket i to stykker, startende fra netop ærmet. Måske kan jeg pille lidt op, så bliver der bare ikke helt så mange striber nederst på ærmet. Jeg er gået lidt i tænke boks. Indtil jeg ved hvad jeg vil bliver den dog brugt, for jeg er altså blevet rigtig glad for den, opbrættede ærmer eller ej. Faktaboks kommer senere sammen med et billede på modellen.

Jeg er lige ved at tro...

..... at jeg har en eller anden form for føler indbygget  -  en garnføler:-) Ingen ferie uden garn, så der kom lidt i taskerne på vejen hjem og det kribler for at jeg skal i gang med nye projekter.

Alle kvaliteter er købt med bestemte formål. Alpacca og merino kombinationene er til et Camomille sjal og den østrigske "bondeuld" er til denne jakke. Men først skal min fine Dale cardigan med den hæklede overdel lige være færdig. Jeg mangler kun det ene ærme og de små hæklede firkanter, så det kan vel ikke være så længe.

Mystery shawl

Blev færdig i fredags, skyllet op og spændt ud lørdag og blev taget i brug søndag, hvor vi var til naboens 75 år fødselsdag. Det er blevet rigtig lækkert i de to kvaliteter jeg havde valgt at sætte sammen. En tråd Drops lace og en tråd uld/kashmir fra Garnudsalg.dk. Det er fantastisk blødt og falder usædvantlig flot. Desværre tror jeg dog nok at jeg fik lukket en anelse for stramt af. Der stod godt nok at man skulle lukke meget løst af i opskriften og det synes jeg egentlig også jeg gjorde, men jeg er ikke helt tilfreds alligevel. Måske piller jeg op og lukker endnu løsere af, vi får se, det bliver bare ikke lige nu.

Fristet over evne, igen!!!

Endnu en KAL er under opsejling og manglede jeg da bare et strikkeprojekt, så havde jeg fluks kastet mig over denne smukke jakke. KAL'en går i gang d. 30/6 og er funder lige her. Åh, som jeg dog er fristet. Bladet er forlængst bestilt i Staterne over there og jeg ved, det også er afsendt, men jeg synes ikke lige jeg har råd til garn lige nu. Dyre dyrlægeregninger, en ferie der står for døren og så lige det andet projekt som jeg jo allerede har købt garn til. Der er nok af argumenter der taler imod - men jeg er SÅ fristet, uha, som jeg er fristet. I første omgang kommer den nok desværre bare på "ønskelisten", når bladet med opskriften så kommer, så kan jeg jo overveje igen. Jeg behøver jo ikke nødvendigvis følge de som strikker med på KAL'en, selv om det uden tvivl vil være sjovest og med mulighed for hjælp under vejs, hvis der er noget i opskriften man ikke lige forstår. Åhh, mon I kan høre min frustration... Men jeg er altså helt vild med den, så den bliver lavet, helt sikkert, måske bare først om lidt. Jeg skal jo også først lige finde ud af hvilket garn der kan være egnet, for jeg ved ikke om man kan få det garn den oprindeligt er lavet i her i Danmark. Her kan der jo selvfølgelig måske være hjælp at hente hos nogen af jer, hvis I kender det garn.

Venter i spænding

Jeg er næsten i hus med 4. del af mit sjal, mangler kun 4 pinde. Et fint bladmønster har taget form og det er spændende at se hvad der skal komme efter. Jeg må vente til sidst på ugen med at få spændingen udløst. Indtil da, skal jeg lige overveje hvilket strik der så skal bruges tid på de næste dage. Jeg har fri uge og forhåbentlig masser af tid til strik od over alle de andre ting en fri uge hurtigt bliver fyldt med. I dag skal jeg både nå at have fat i dyrlægen - det er desværre stadig noget skidt med min lille Dina. Men foruden det, har jeg lige en tid til reparation af et stenslag vi har fået i forruden på bilen - endnu et, og endelig har jeg en tid hos min fysioterapeut. Det glæder jeg mig til, hun har nemlig magiske hænder, er jeg overbevist om, uhh, som det skal blive godt.

Må du få taget godt hul på denne sidste uge af juni måned også :-)

Spændende

3. clue på mit Mystery Shawl KAL er selvfølgelig færdig og venter på næste clue. Jeg skal ikke vente længe for et hurtigt kig i mailboksen har afsløret at det allerede ligger klar. Om jeg er spændt.... Ja, da, selvfølgelig er jeg det. Særligt fordi andre projekter begynder at trænge sig på. Det gipper i mig hver gang jeg ser på posen med det garn jeg købte i Silkeborg i lørdags, men jeg vil altså ikke starte før mindst ét af mine andre projekter er færdigt. De næste par dage bliver afsat til "sjalsstrik" - er der mon noget der hedder det? :-) Pokkers osse, at der kun er 24 timer i døgnet, jeg kunne godt bruge lidt flere.

Turen går til det midtjyske

Og det er i morgen:-) Jeg skal besøge Charlotte og mon ikke lige vi skal en tur til Silkeborg... Jo, da selvfølgelig skal vi det. Jeg har hentet programmet og hvis du også skal til "strik i Silkeborg", så kan du jo kigge lidt her.

Som jeg da har glædet mig...

...til denne friuge. 6 vagter er netop lagt bag mig og jeg har i den grad set frem til at holde fri i dag. I morgen står den på undervisning af et nyt elektronisk medicinsystem, så det ville være fantastisk med en dag som jeg kunne bruge helt som jeg ville. Desværre driller igen en fæl hovedpine og jeg jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst. Sengen er det bedste sted. Håber jeg er frisk igen i morgen, men indtil da kan jeg da lige vise 2. stykke af den KAL mystery shawl jeg er i gang med. Jeg har lavet 2. stykke her i weekenden, og heldigt for det, for i dag bliver der absolut ikke strikket, ØV! Jeg kan mærke at jeg desværre ikke kommer rundt på bloggen i dag, jeg kigger forbi en anden dag. Og håber du har en dejlig dag uden hovedpine til næsten at nedlægge dig.

En stor og en lille

Der har været gang i lidt oprydning i mine strikkekurve. Jeg har to og de står altid fremme. Den store er den jeg som regel opbevarer de ufærdige projekter i og projekter der faktisk er færdige, men endnu mangler montering. Den har været fyldt til bristepunktet og faktisk var flere projekter ved at falde ud over kanten. Den lille undertrøje jeg strikkede i sidste uge var lidt for stram i halsen, så den skulle pilles op og laves løsere. Et par futter var forlængst færdige og skulle syes sammen og filtes. Et par pandebånd der har ligget hele vinteren skulle monteres og endelig skulle der hæftes ender på mit vingefang, så det kunne blive vasket og spændt ud. Alt det er nu gjort og se lige hvor smukt det vingefang blev. Jeg er så vild med det. Du kan læse lidt mere om det her.

Der er nu den fineste orden i den stor strikkekurv. Der ligger kun min Swing "a la Falkenberg", en Drops cardigan, påbegyndte hæklede dækkeservietter, som jeg endnu ikke har vist frem, på trods af at det nok et næsten et år siden jeg begyndte på dem og så min KAL Mystery shawl.

Min lille strikkekurv er den, der indeholder det netop igangværende og den jeg flytter med rundt alt efter hvor jeg lige sidder og strikker. Lige nu er der smidt noget garn i jeg havde liggende og som jeg vil forsøge at lave en lille jakke af, som er ønsket af en af mine kusiner, til hendes datter på 1/2 år. Jeg har endnu ikke talt med min kusine og ved faktisk slet ikke hvilke forventninger hun har til garn og farve osv, men om ikke andet kan jeg måske lave en prototype, som kan ende ud i en opskrift, hvem ved. Jeg tror dog mit Mystery Shawl skal bytte kurv, for jeg har netop modtaget clue nr. 2 i postkassen og det trækker lidt mere i mig end en jakke jeg selv skal prøve at lave en opskrift på. Jeg kunne selvfølgelig takke nej til udfordringen, men jeg synes faktisk det er lidt spændende at se om jeg i det hele taget kan finde ud af at lave en opskrift frit efter et billede af en model der tilsyneladende er hot.