Én kan ikke gøre det.

Det må vist være på tide at jeg fortæller lidt om Coco.

Tilbage i april fik vi lille Coco. Dina bliver 4 år lige straks og vi er i den grad blevet "bidt" af hendes race, så én var ikke længere nok. Vi skulle egentlig have haft en lille tæve fra samme kennel, hvor vi fik Dina fra, men de hvalpe de havde fået levede ikke helt op til standarden for Cotoner. Vi havde nemlig krav denne gang. Det skulle vare en tæve, der skulle have udstillingspotentiale... Så mandag d. 1. april fik jeg en opringning fra en rigtig god bekendt af mig, Anne-Marie. Hun skulle til Polen og hente den skønneste hanhvalp og hos den polske kennel havde man da lige en lille lækker tæve, som endnu ikke var afsat. Jeg fik ½ døgns betænkning og gik straks i gang med at undersøge forskelligt omkring den pågældende kennel. Jeg ville jo ikke have en hund fra en hundefabrik, men fra en kennel, hvor jeg havde nogenlunde garanti for at hvalpen var blevet godt socialiseret.

Vi var heldige. Det var et helt fantastisk sted lille Coco blev født og hun er for længst faldet til hos os. Hun er en rigtig lille charmer og kan slippe af sted med næsten hvad som helst. Jeg er super glad og om kort tid skal lille Coco til sin første udstilling. Det er spændende, for i juni måned blev hendes far verdens vinder på en stor international hundeudstilling i Budapest, så det lover godt.

Mit skønne trekløver

Er efterhånden ved at være klar til at rejse fra mig. De to hanner bliver hentet i morgen og tæven bliver hentet mandag. Utroligt så hurtigt de sidste 8 uger er gået. Nu kan vi så for alvor begynde at tælle ned til vi selv får vores nye lille pigehund. Flere har spurgt hvorfor vi ikke beholder en af Dinas egne hvalpe. Det er meget enkelt, for det første var alle tre afsat allerede inden hun fødte, ja nærmest inden hun blev drægtig:-) og for det andet, så vil vi gerne bruge deres far til videre avl og det duer jo ikke, hvis han er far til den pågældende hvalp. Så vi tilfører nyt blod, så vi kommer langt uden om indavl. Men resten af aftenen skal bruges i selskab med de små, de skal nydes max. inden det meget snart bliver flyttedag.

Stor underholdningsværdi

har de små uldtotter vi en kort stund endnu har i vores fold.

De er slet ikke til at stå for og det er svært at finde tid til ret meget andet end at nyde dem fuldt ud. Næste weekend er det slut, men så kan vi begynde at glæde og til vi selv skal have endnu en lille hvalp selv. Hun er bestilt og kommer om ca. 6 uger. Åhh! som jeg glæder mig.

Familieforøgelse

For godt 14 dage siden nedkom Dina med fire skønne hvalpe. Desværre var den ene ikke levedygtig pga. en stor ganespalte, som gjorde det umuligt for den at indtage føde uden det kom i luftvejene. Heller ikke ved hjælp af flaske eller sprøjte lykkedes det, så lille Bravehart (som drengene kaldte ham) blev kun ét døgn gammel. De tre andre hvalpe to hanner og en tæve, var til gengæld rigtig fine og trives over al forventning. De vokser og vokser og jeg kan blive helt i tvivl om de overhovedet kommer til at gå, så fede de efterhånden er:-)

Ikke længe efter fødslen kom  den sødeste barselsgave fra faren til hvalpene, eller selvfølgelig hans familie. Et hjerte til Dina og et lille pivdyr til hver af hvalpene, som de selvfølgelig skal have med sig, når de rejser fra os og til deres nye hjem.

Og lige præcis nye hjem er fundet til dem alle. Igen med dette kuld har vi været heldige at finde de skønneste familier til vores hvalpe. Vi glæder os meget over det og den interesse de tre familier allerede viser. Inden længe kan de komme på besøg og få lov til at se deres kommende lille hund. Så kæmpe en glæde der følger med så dejlige små væsener. Jeg elsker det.

Mere terapi

Som ikke har det mindste med strik eller håndarbejde at gøre. Men med en lille hvid hund. Hun skal nemlig have hvalpe igen og det er meget snart. Jeg er SÅ spændt. Vi fik taget et røntgenbillede af hende i fredags, og igen denne gang kan vi forvente fire små firbenede uldtotter.

Kan du mon se dem, der inde i mavsen:-) Jeg kan og den vordende mor har det super godt. Hun er stille, rigtig stille, men nyder stadig et par små gåture i løbet af dagen om end det er i et noget langsommere tempo end vanligt.

Faren til hvalpene gider hun ikke have noget at gøre med lige for tiden, vi mødtes med ham og hans ejere i sidste uge, men han er ikke så interessant, som han var da hun var højløbsk. Pyt med det, vi ved det kun er for en tid hun er stille og lidt kedelig, som drengene siger, når hun ikke gider lege. Det skal nok komme igen. Men tilbage til den skønne han, som er far til hvalpene. Han hedder Hugo og er den skønneste og kæreste lille hund og han og Dina er normalt rigtig glade for hinanden. Se bare billederne herunder.

Fin og frisk igen

Hun sover lige nu, men hun er ellers fin og helt frisk igen. Det var en ordentlig omgang hun fik med øjnene. Muligvis startende med et sandkorn i det ene øje, som blev betændt og hævet. Selvfølgelig fik hun gnedet bakterier over i det andet øje og da hun tilsyneladende ikke tålte behandlingen havde vi store problemer  med begge øjne.

Det blev bare ved og ved, det var et mareridt. Dyrelægen blev besøgt ikke mindre end 4 gange på 14 dage og de to af gangene måtte hun i narkose.

Endelig blev det bedre, men hun var ikke ligefrem noget kønt syn, min lille yndling. Dyrlægen havde været nødt til at barbere hende rundt om øjnene og efter behandling med binyrebarkhormon var der ikke et eneste hår tilbage. Huden var helt tynd og glat. Dyrlægen vidste ikke om hårsækkene kunne være blevet ødelagt, så der ikke kom hår igen, det måtte tiden vise.

Nu er der heldigvis både hår og øjenvipper på vej og hun er snart fin nok til at kunne blive udstillet igen, hvis vi ønsker det. En hund er altså kønneste med pels, hvis du spørger mig.

Rastløs

er jeg. Og jeg glæder mig bare til den lille hund igen er klar til leg. Lige i dette øjeblik ligger hun bedøvet på dyrlægens bord og får øjet kontrolleret, det er altså noget skidt. Vi troede hun havde fået noget i øjet, men det viser dig, at Christian, i et øjebliks tankeløshed, havde sparket sine sko af forleden dag, og den ene sko havde ramt Dina i hovedet/øjet. Han havde ikke fortalt det, for hun havde ikke reageret på det. Først da vi begyndte at tale om hendes øje og han kunne se den var helt gal, kom han spagt og fortalte, hvad der var sket. Helt elendig er han nu, for han ville jo absolut ikke gøre Dina ondt. Mon ikke nok hun skal blive klar til leg igen, jeg håber det og gerne snart. Mens jeg venter på et opkald fra dyrlægen om, at hun er klar til afhentning, tror jeg lige støvsugeren skal luftes, den er Dina nemlig ikke så vild med, så hun vil sikkert sætte pris på, at der bliver støvsuget inden hun kommer hjem igen.

Lille stakkel

Min lille Dina har fået noget i sit øje. Det lille pus. Øjet er helt lukket af hævelse og fyldt med betændelse. Det betød en tur til dyrlægen her i formiddag og nu er jeg næsten 700,- kr. fattigere. Hun fik smertestillende og antibiotika som injektion og skal fortsætte tabletbehandling i 10 dage. Desværre er hun ikke engang færdig behandlet, for dyrlægen kunne pga. hævelsen ikke komme til at kigge om hun har fået en skade på hornhinden, så vi må af sted igen fredag, til yderligere undersøgelse, hvis hævelsen ellers har fortaget sig. Jeg har den rareste dyrlæge, som virkelig kan sit kram og han sagde det var længe siden han havde set så slemt i tilfælde. Nu håber jeg så i mit stille sind at den hundeforsikring med sygekasse, jeg har tegnet også viser sig at være brugbar. Imens bliver der kredset lidt ekstra for det lille kræ, som jo normalt bare har de smukkeste øjne.

Trist og med klump i halsen

Sådan gik søndagen. Tre af vores kære små hvalpe blev hentet af deres glade og forventningsfulde nye familier. De sødeste familier er vi sikre på. Jeg ved alle hvalpene får det super godt og bliver rigtig forkælede, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at fælde en lille tåre efter de hver og en var blevet hentet i søndags. Om eftermiddag da kun en enkelt var tilbage var jeg lidt trist. Ikke ked af det, men trist. Og det gør vel i grunden ikke noget, at man bliver så glad for sine små, at man faktisk synes det er lidt vemodigt, når de skal flytte. Palle frygter allerede hvordan det skal gå, når det bliver drengenes tur - men den tid den sorg (eller måske glæde:)

Nu har vi kun en enkelt tilbage af de små. I morgen bliver det hendes tur til at flytte. Det bliver absolut ikke nemmere, for hun har jo for alvor fået lov til at være en del af familien de sidste par dage, så hun ikke skulle føle sig for ensom, nu hendes søskende var væk. De hygger sig, hende den lille Alicia eller Berta, som hun kommer til at hedde og mor Dina. Og vi andre - ja vi nyder det så længe det varer og faktisk skal det blive helt rart, at hverdagen igen kan komme snigende, uden det store arbejde der har været de seneste uger og hvor man kan få sin nattesøvn:-)

Mandag og tirsdag har jeg været underdrejet af en rædsom hovedpine. Ingen ting kunne jeg, særligt mandag var slem. Sengen var det foretrukne sted for nedrullede gardiner og så lidt som muligt på højkant. Tirsdag gik det lidt bedre. I dag må jeg altså på arbejdet. Den ulmer stadig, men nu kan et par pamol klare ærterne, de havde absolut ingen effekt hverken mandag eller tirsdag og jeg ejer ikke noget stærkere i huset. Nå men det får være, jeg håber det går og så vil jeg ønske dig en dejlig onsdag.

En sjælden gæst

Det kan man vel godt være på sin egen blog. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af. Mon det bliver bedre, når de små firebenede snart forlader os. Det kan kun tiden vise. Når jeg sidder her, nyder jeg tiden og hygger mig rigtig meget med at kigge rundt på en masse spændende og inspirerende blogs og drysser da også en lille kommentar i ny og næ, men jeg ved det er en tidsrøver, og måske af den grund bliver der ikke kigget forbi så flittigt, som jeg egentlig gerne ville.

Selv om disse kære små stjæler det meste af min tid, så sover de jo også ind i mellem, men da er det rengøring der fylder på programmet. Strikkepindene er fuldstændig "kolde" og uden gløder for tiden. Det er helt og aldeles uhørt. Når jeg kigger rundt omkring bliver jeg helt frustreret over at jeg ikke kan tage mig sammen. Der er SÅ mange spændende projekter jeg godt kunne tænke mig at lave og jeg har også garn liggende til endnu andre projekter, jeg aldrig er kommet i gang med... Nå, men det kommer vel igen om ikke andet, så måske når de små vinker farvel alt alt for snart.

Hvalpeleg

Er der noget at sige til, at jeg kan bruge L A N G tid i selskab med de små kræ? - Nej vel:)

Nu er det sjovt:-)

Hvad skal jeg mon lige finde på, synes Atila at tænke.

Alicia vil gerne lige smage sin mors tyggeben.

Assi er blevet ret ferm til at holde balancen på trægulvet.

Aslan holder lige en lille pause fra legen.

De små er absolut ikke til at stå for. Alle tre små piger er solgt og en familie kommer på besøg sidst i næste uge for at kigge på lille Aslan og hilse på os. Jeg er næsten sikker på at han så også er solgt. Det er helt fantastisk. De er nu fire uger gamle og der begynder at komme krudt i de små rumper.

Det var så 3 uger

Og vi kan kun nyde 5 mere. UF! Det bliver SÅ hårdt at skulle af med dem.

De sidste par dage har været rigtig sjove. Hvalpene er begyndt at gå, ganske vist usikkert, men de går og leger, knurrer og bjæffer. Og jeg ... jeg får absolut intet fornuftigt lavet. Billederne her er faktisk nogle dage gamle, men snart kommer der lidt flere af de sjove billeder.

Lille Atila, som på det øverste billede ligger længst til højre, har allerede fået en rigtig sød familie hun skal vokse op hos. Hun kommer til at bo i Løkken og er således ikke så langt fra os, så mon ikke vi kan følge hende hen ad vejen - jeg håber:-)

Færdigt arbejde

Og selv om det ikke lige er mine farver, så synes jeg faktisk det er blevet helt pænt, så håber jeg bare det falder i ejerens smag. Mon ikke det gør, hun har jo selv valgt farverne. Nu må jeg så se hvad næste projekt skal være, mon ikke jeg skulle se at få lavet min swing færdig, så jeg kan nå at få lidt gælde af den mens det stadig er vinter. Mens jeg bestemmer mig til det, kan I lige få dagens billede af de små, som ganske vist blev taget i tirsdags;-)

Eufori

Er vist den følelse der bedst beskriver dagens humør. I morges blev vores lille Dina mor til fire små fine hvalpe. Tre hunner og en han. Både mor og hvalpe har det godt og fødslen gik heldigvis problemfrit.

Træt, træt, træt. Er vi vist alle, efter en nat uden søvn og med en hund, der gik hvileløst omkring og peb og halsede. Først var hun ved at skrabe hul i gulvet under min seng, så fik fødekassen en omgang, så ville hun ud, så ville hun ind, så skulle hun kaste op, så ville hun ud igen, så tilbage i hvalpekassen. Sådan gik hele aftenen  i går og natten. Lidt over halvfem måtte jeg overgive mig og lade Palle tage vagten, så jeg kunne få bare lige en time på øjet. Det nåede jeg ikke, for ved kvart over fem tiden begyndte presse veerene og så gik det stærkt. Første hvalp kom kl. 06.10, næste kl. 06.30. Så var der ro en halv times tid og kl. 07.10 meldte nr. 3 sin ankomst efterfulgt af rosinen i pølseenden kl. 07.40. Og Dina - ja, hun er den fødte mor. Hun nusser og pusser og passer og passer på sine unger så man skulle tro hun aldrig havde prøvet andet. Ganske vidunderligt at se. OG jeg selv - ja, jeg kan slet ikke løsrive mig, hvor træt jeg end er, så kan jeg bare slet ikke få nok af at sidde lige så stille ved siden af hvalpekurven og iagttage den lille familie.

Er der mon noget at sige til det? Det er en skam der ikke er lyd på dette billeder, for så havde I hørt de kæreste små smaskelyde:-) Om jeg er stolt... - Ja, hvad tror du?

Han kunne ikke nære sig

Palle havde en overraskelse til mig i dag, da jeg kom hjem fra noget undervisning jeg skulle til i dag. En dejlig og spændende overraskelse:)

Han havde fået Dina røntgenfotograferet. Han kunne ikke nære sig og dejligt det samme, for nu ved vi med sikkerhed at der i hvert fald er tre hvalpe. Ved nærstudie at hvalpenes placering på de to billeder er jeg dog overbevist om at der er fire hvalpe. To ses på begge billeder helt oppe under ribbenene og af de to andre ses én på det ene billeder midt på bugen og den anden helt nede i bækkenet. Skønt at vide nogenlunde hvad jeg kan forvente, når først fødslen går i gang. I øvrigt var dyrlægen fuld af rosende ord til og om den lille gravide tæve.

Lettere besværet

Er hun efterhånden. Man kan godt mærke at vægten begynder at tynge hende og maven fylder godt.

I morgen er der én uge tilbage til termin. Jeg har lige talt og Dina er nøjagtig 55 dage henne i sin drægtighed i dag.  iflg. netdyredoktor kan hvalpene overleve udenfor livmoderen fra dag 60 og den gennemsnitlige drægtighed er ca. 63 dage. Hold nu op hvor tiden går hurtigt. Vores daglige gåture bliver kortere og kortere, hun orker ikke og hun får suverænt lov til at bestemme tempoet. Højdrægtige tæver er ikke sådan at skynde på. Det behøver vi heldigvis heller ikke, for jeg har friuge nu og fire feriedage i næste uge efterfulgt af en juleplan der absolut ikke er at kimse af. Dejligt, for så bliver der mindst muligt stress og jag op til og umiddelbart efter fødslen. Mon ikke det passer godt i både Dinas og hvalpenes kram. Det store spørgsmål lige nu er: Hvor mange hvalpe får hun mon? Vi gætter løs, men har absolut ingen anelse. Vi må vist være tålmodige lidt endnu. Før vi får set os om er det jo jul og så bør fødslen være godt overstået. Hvalpekassen er klar, så håber vi bare Dina vil gå i den, når tid er. Jeg har læst, at mange hunde har deres helt egne meninger om, hvor de vil føde, men lige på det punkt vil jeg nu gerne bestemme, så jeg kommer vist til at lejre mig nær hvalpekassen, så hun er i et afgrænset område.

En lille bule

på maven og meget spændstige røde dievorter.

Nu er vi ikke længere i tvivl. I vores efterårsferie for helt nøjagtig fire uger siden fik vi vores lille Dina parret med en lækker lækker han. Siden da har vi dagligt, næsten da, kigget efter drægtighedstegn. Jeg har nok haft en fornemmelse af at den måske var god nok, men nu er der vist ikke længere tvivl. Det bliver SÅ spændende. Små hvalpe lige til jul, så håber vi bare der sidder nogle rigtig søde og rare familier der gerne vil aftage de kære små.

Indtil da bliver den vordende mor godt og grundigt forkælet. OG ja, jeg ved godt det er temmelig afslørende dette billede. Normalt kommer hun ikke op i sengen, men den sidste tid har hun om morgenen, når jeg er stået op, set sit snit til lige at hoppe op og varme sig hvor jeg lige har ligget. Det får hun så lov til, selv om jeg absolut IKKE vil have hund i sengen... Hun ved heldigvis godt at den ikke går, når jeg selv ligger der:)

Skulle du have fundet vej til denne side i din søgen efter cotonhvalpe, så har Dina sin egen hjemmeside, hvor du finder flere oplysninger om og billeder af vores dejlige lille hund. Du kan komme der til ved at klikke HER