mandag den 15. december 2014

Hæklet spejderlilje


Liljen hækles således:

"kroppen": 12 lm, vend med en lm. Derefter hæklet på hver side: 1fm, 1hstm, 3 stm, 1 hstm, 1 fm, 1 km, 1 fm, 3 hstm, 1 fm

"Vingerne": (lav to af disse) 11 lm, vend med en lm. Derefter 2 fm i hver m. 

Til sidst er der viklet garn rundt om, for at samle de tre dele.

Jeg har kommet liljen i en glaskugle, så den bruges som julepynt eller bare pynt! 

søndag den 7. december 2014

Hækling man kan have på....

Indtil nu har mine hækleprojekter været mindre ting, altså det størst projekt hidtil har nok været slipset! Men, en ny epoke er begyndt - jeg har hæklet en beklædningsdel!








Hæklenålen var str. 10, så det tog ikke mange aftener at få den lavet - hvilket jo er skønt! 

Jeg har set The Hunger Games flere gange, og været smask forelsket i hendes tørklæde/vest ting, så selvfølgelig skulle jeg da lave sådan en til den kulde vinter. 
 
Kan ikke blære mig med at have fundet på opskriften, men den er fundet her.

lørdag den 22. november 2014

En lille ring af uld

Der bliver lavet mange små krea projekter herhjemme for tiden, og langt det meste viser jeg på min instagram profil - jeg glemmer bare lidt bloggen :S 

Som tidligere nævnt blev min søster gift for nyligt og jeg havde til anledningen hæklet et slips til min kæreste. I samme anledning hæklede jeg denne ring til mig selv:


Selve ringen til montering er købt i stof og stil og opskriften på den lille kugle er fundet her:
http://www.grenes.dk/images/upload/files/Blogindlæg/Haeklet_bold_mini.pdf

Er godtnok ikke helt tosset med store smykker, men den passede perfekt til tøj og slips! 

Her senere lavet denne lille samling i forskellige farver.




lørdag den 11. oktober 2014

Bryllups forberedelser...

Nej jeg skal ikke giftes, men det skal min søster!
Selvom det ikke er en fest i det helt store gallaskrud, kræver det dog pænt tøj, og for min kærestes vedkommende, jakkesæt og slips. 

Da han har luret, at jeg elsker at begive mig ud i krea-projekter, var han så sød at sige, at jeg jo kunne hækle et slips til ham - haps den mulighed snuppede jeg.

Han havde så lige glemt, at vi havde aftalt at han skulle matche mig, så farven på slipset skulle være samme slags lyserød som min cardigan.


Bevæbnet med strikke app på iPad'en gav jeg mig i kast med projektet.... 252 ens rækker!!!! Puh!
Efter mange gange frem og tilbage blev slipset færdigt og bruden har godkendt.... Er det fedt eller frygteligt?


 


Opskriften er fundet her.
Tak for en god DIY! 

søndag den 7. september 2014

Kan den bruges til blondering?

Jeg havde set på instagram at @fingernemblog havde hæklet de fineste kraver, så stærkt inspireret af hende har jeg lavet denne:

Opskriften er fra denne blog: http://aalerusen.blogspot.dk/2012/07/hklet-krave-en-oversttelse.html?m=1
Nu er spørgsmålet så bare; hvad skal jeg bruge den til?
Tankerne er følgende:
- som den er (men er det ikke sådan lidt småbarns agtig?)
- som nogen krave pynt/blondering på en kedelig bluse
- kom den i skuffen til en lysende idé opstår 

Men uanset hvad, er jeg stolt af resultatet og ikke mindst at projektet kun tog en enkelt aften...

mandag den 7. juli 2014

Tiden går....

Det der blev at have startet en blog, det er altså ret nemt at glemme i hverdagen! Tiden går stille og roligt derud af, måske bliver der lavet et par kreating, men de havner nødvendigvis ikke på bloggen.

Her er et lille udpluk af, hvad det er blevet til af krea det sidste stykke tid

Det er helt klart hamaperler der får min opmærksomhed for tiden, de er nemme at gå til og fra, og så er det bare så skønt med alle de farver! 

Det er dermed blevet til:
- et hamatrofæ #hamatrofæ
- starten på en lille taske i perler med harlekin mønster
- en oldemorfirket #hamaoldemorfirkant
- et stort husnummer 
- en halskæde inspireret af @libbiem, @ptbaum og @karina_med_k 

mandag den 16. juni 2014

En blondedrøm går i opfyldelse...

Efter et par forsøg skete det, jeg fandt et par blonder der passede til min tidligere omtalte blondedrøm, et par shorts! Tre par blonder for 20 kr i Stof2000 og et par shorts fra genbrugen til 30 kr.
 Bukserne blev klippet til i passende længde og blonden blev syet på.


Jeg har valgt ikke at lave nogen kant på shortsene, i håb om at de bare ''flosser'', men hvor er jeg bare glad og tilfreds med resultatet!




tirsdag den 10. juni 2014

Lidt mere budget design...

Det er nu engang sådan, at pengepungen ikke kan holde til nye indkøb hele tiden. Så må jeg jo enten spare sammen når jeg vil have noget, eller gå i tænkeboksen: "rækker mine kreaevner til at lave det selv?"

Så nu har jeg forsøgt mig med mere budget design. Så indtil at pengepungen siger god for at købe et rigtigt Love Tag smykke, så har jeg lavet mig et selv! 
Fimoler, en mønt, en kæde, kniv og stempler med vores (min og kærestens) forbogstaver gav dette resultat


Det kan vel godt gå an? Kæresten har i hvert fald godkendt det og jeg fik aftenen til at gå 😀

torsdag den 5. juni 2014

Blonder blonder blonder

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ville helt vildt gerne have tid til at lave mere af mit tøj selv, men synes desværre at mange af mine syprojekter går lidt i stå.

Så jeg fandt svaret; køb tøj og gør noget ved det, så det føles lidt hjemmelavet!

Blonder blev mit svar på dette, så her har jeg "blonderet" to helt almindelige grå trøjer. 
Nu har det så bare ført til en stor kærlighed til tøj med blonddetaljer....
Jeg så dette sæt i London, nu skal jeg bare finde ud af at skaffe/lave en blonde til et par afklippede cowboybukser ;) 

mandag den 19. maj 2014

Hama perler <3

Jeg synes at hama perler er helt fantastiske, det er bare ret svært, at finde en undskyldning for at lege med dem. Så her er min undskyldning for at lege med perler.
 Det tog enormt mange aftener at lave den, men hvor kan den bare gøre ens påklædning lidt finere! 

mandag den 14. april 2014

Budget design

Når jeg surfer rundt i blog-land, bliver jeg tit inspireret eller bare ramt af den der ''det-MÅ-jeg da eje''-følelse.

Senest er det vaser med ansigter der har stjålet mit hjerte, især vaserne Flower Me Happy synes jeg er helt fantastiske, men jeg kan jo altså ikke hele tiden købe nyt til boligen, jeg er jo trods alt ''fattig studerende''.

Så jeg smuttede i en genbrugsbutik og fandt en passende urtepotte og derefter i panduro hobby efter en porcelæns tusch....
 Så skulle der bare besluttes, hvilket udseende hun skulle have.
 Her er hun så med paryk og det hele. Jeg synes hun er skøn, så mon ikke jeg kan klare mig med min budget udgave i en periode....

torsdag den 3. april 2014

En ny start og nyt der kan pynte i entréen...

Tit falder jeg over andre blogs og tænker; ''Hold da fast! Jeg må da også have en blog!!!''. Så nu forsøger jeg mig!

Om jeg vil kunne finde ud af at holde den kørende, ved jeg ikke, om jeg er kreativ nok til at spytte det ene indlæg ud efter det andet, ved jeg ikke. Men here it goes!


Jeg synes citater rundt omkring i boligen kan være ret fint, men da jeg ikke altid ved om min kæreste vil synes det samme, er det rart at de har været billige!

Dette er et citat jeg så på nettet en dag, så nu har jeg skrevet det ind i Word, tilføjet en lille kage, sat det i en billig IKEA ramme og... wupti, nyt og ret billig pynt...