Sommerhi fra Blogland?

Det er første år på min blog. Første vinter og første begyndende forår. Snart er det første rigtige forår og senere første fantastiske sommer. Dejligt at tænke på, men det giver mig også nogle bekymringer for min blog.

For denne vinter har jeg fordrevet de mørke vinteraftener med at blogge, men jeg elsker lyse sommernætter, og fanme nej om jeg gider sidde i hulen med næsen i tasterne, når solen skinner udenfor, eller ungerne sover og grillen stadig er varm på terrassen.

Omvendt har jeg vænnet mig til at min blog er min opslagstavle. Det er stedet hvor overvejelser, betragtninger, udklip og gode historier gemmes, ordnes og deles. I love it! Jeg kan godt lide at skrive min blog, jeg nyder endda at læse den (nu er jeg sikkert ulideligt selvoptaget?) og jeg får simpelthen så meget god karma af at læse kommentarer sendt fra resten af planeten, at jeg tvivler på jeg kan undvære at dele min sommer med jer.
Kan jeg undvære at blære mig med gårdhaven, når den ikke længere er kold, grå og våd, men grøn, varm og dufter af grill, krydderurter og øl?
Kan jeg undvære at dele forventningens glæde op til sommerferien, Nibe Festival og havefesterne?
Kan jeg undgå at fortsætte den mængde tømmermændsindlæg der er ved at tage overhånd herinde?
Kan jeg undvære humoren, mandehørmen og ammehjernerne en hel sommer?

Hvis ikke, hvordan så? Skal jeg virkelig gå på kompromis og købe en bærbar (så skal det da være den nye Macbook Pro - og 20.000 er ikke lige et greb i lommerne for mig, medmindre jeg griber i andres lommer, forstås).

Og hvad med min blog, hvis jeg ikke skriver ofte, dør den så?

Forrige uge havde jeg søvnunderskud, byggeprojekter og tømmermænd, og derfor fandt jeg ikke tiden til at skrive, selv om der var nok at skrive om. Alligevel skulle jeg jo liiige tjekke min mail, SHM's blog, alle de andre, kommentere lidt og forsøge at baske AB i scrabble (selvom jeg er i Horsens og hun i USA). På min counter kunne jeg se at selvom jeg ikke skrev et eneste indlæg, så havde jeg alligevel ca. 150-200 hits om dagen?
Men det affødte faktisk en dårlig samvittghed overfor min læserskare (igen ulideligt selvoptaget, hva?) men jeg følte faktisk at jeg skuffede folk, hvis de ofte klikkede ind for at få dagens forargelse, grin eller gode mavefornemmelse. Hvordan kunne jeg være bekendt at være min blog utro med det virkelige liv? Ville folk holde op med at kigge forbi efter to uger. Skal man skrive som butikker eller skoler "LUKKET PGA. FERIE/RENOVATION/TYND MAVE/ASFALTEKSEM"?
Jeg har en lille sort bog hvor jeg noterer ned (man er vel lærer?) og deri skriver jeg også overskrifter og stikord til blogindlæg. Enkelte skrives endda som kladde i fuld længde f.eks. Luder-Madonna.


Herfra måtte jeg jo så hive noget op af posen, da den dårlige samvittighed/frygten for at miste interesserede læsere greb om sig. Og måske er det det jeg skal gøre?
Lukke bloggen i sommertiden og så notere de mest opsigtsvækkende begivenheder ned og skrive dem i vintertid?

Vulken kommer

Jeg står på badeværelset og betragter SHM. Vi har lige været i bad, en ting vi har gjort jævnligt siden vi lærte hinanden at kende i starten af 90'erne. 15 år!
Dengang så vi anerledes ud. Jeg var bleg og splejset og hun var lang og knoklet, med kort hår.
- Egentligt underligt at vi faldt for hinanden/fandt hinanden, for kønne var der sgu ingen af os der var lige i den periode, tænker jeg. Dengang var hun sådan lidt af en drenge-pige, der hørt hård rock, gik i sort; sorte militærstøvler, sorte cowboybukser (kåbojbukser som hendes veninde fra Horsens kalder dem, sådan siger man åbenbart her?), hullede t-shirts og farvede sit korte hår efter humør.
I dag går hun stadig mest i sort, men har fået skiftet garderoben, så nederdele, udringede trøjer og en masse andet tingeltangel jeg ikke kan sætte navne på har vundet indpas. Hendes hår er langt og natrligt, og klæder hende pissegodt. Jeg priser mit held over at være gift med en kvinde der bliver kønnere dag for dag, år for år. Ikke bare at sige/eller tænke det, men at mene det!
Min tankerække bliver afbrudt af hende som kritisk står og flytter rundt på 'krops-kød'. Hun rakker ned, og min opgave er at afvise og benægte det hele.
- Er mine bryster blevet kedelige de sidste par år?
- Nej, Skat, jeg synes du har nogle dejlige bryster. Jeg synes faktisk de er pænere nu, end før du blev gravid første gang. De er ligesom rundere... sidder hvor de skal. Før var de sådan nærmest lidt forvirrede og på vej forskellige steder hen, jeg ve...
- Tak! Så er det godt! Man skulle tro jeg ikke falder for så billig smiger, men det gør jeg!
- Men hvad så med min røv? Den er da blevet underlig nu! Det er ligesom at der er kommet en ekstra røv... Nedenunder den!?!
- Sludder! Din røv er perfekt, meget kønnere end da vi mødte hinanden. Seriøst det er den. Dengang var den nærmest trekantet og knoglet, nu er den lidt rundere og det kan jeg godt lide!
Hun smiler. Stolt. For jeg har ret i det jeg siger, og hun ved det godt. Men testen er alligevel ikke helt overstået.
- Men hvad sker der med maven? Den var flad engang... men prøv at se nu?
Hun spiler maven ud, skubber hofterne frem og gør sig helt krumrygget. En lille topmave kommer til syne.
- Det der er skaberi, sådan går du jo ikke rundt.
- Nej, men jeg har fået sådan en vulk her foran. Jeg kan næsten ikke passe nogle af mine bukser eller nederdele længere det hele strammer.
Nu ved jeg hvor vi er på vej hen. Nyt tøj!
- Vulk? Sludder og vrøvl. Du ser dejlig ud, og en postelastik om buskeknappen, og en løs trøje, så holder dine bukser mange år endnu.
- JAMEN VULKEN KOMMER! brøler hun teatralsk, smider håndklædet og styrter ud af badeværelset ganz genacht og løber rundt i huset
- VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER!
Jeg fanger hende, og giver mig
- Okay, vi går en tur op i byen og ser om vi finder noget!
En af drengene råber ned af trappen
- HVAD ER VULKEN FOR NOGET?
- ÅRH SÅDAN EN SLAGS SUPERHELT, råber jeg tilbage.
Sådan en slags nøgen, kvindelig superhelt, der har fået 'lidt' på maven, men som heldigvis ikke lader sig slå ud af det!

Klø mig mellem skulderbladene, tak!

Udkørt, udmattet og i underskud, kom SHM to the rescue...
(hende - med stort overskud) - Jeg laver et karbad til dig, og putter børnene
(mig) - så kan jeg måske lige lægge mig en ½ time?
(SHM) - Det gør du bare...

Karbad med afslappende lavendebadesalt og SHM's højtlæsning af "Kreativitet", kaffe og ro. Fantastisk! Bagefter...

(mig - med et glimt i øjet) - klokken er næsten ti, så jeg går i seng snart. Tror du overhovedet det kan betale sig at tage tøj på?
(SHM - grinende) Nej, nok ikke!

Senere endnu...
(SHM - kælent) Jeg elsker når du klør mig mellem skulderbladene!
Man skulle tro jeg ikke faldt for så billig smiger, men som mand er man svag. Alt går ind, og bedre godnat-sov-godt-hilsen kan man vist ikke få... også selvom hun måske bare godt kan lide at blive kløet mellem skulderbladene?





Bare en illustration fundet på nettet... Goggle evt. kæmpepik
Hvem Jappy er ved jeg ikke, men give or take a few letters og
så står der bare Happy Negerpik!